Gert Sviths lastbiler møder man overalt

Vognparken var til at overskue, da Gert Svith 1. april 1965 tog over i familiens vognmandsfirma i Grenaa. To lastbiler var der at gøre godt med for de to ansatte - Gert Svith selv og en enkelt chauffør.

I dag, hvor Gert Svith nærmer sig sit 60 års jubilæum som selvstændig vognmand og entreprenør, er der 50 lastbiler til rådighed for de 70 ansatte, der enten arbejder på kontoret på Rugvænget i Grenaa, som chauffør eller i den lille håndfuld grusgrave, som virksomheden driver på det østlige Djursland.

Bilerne møder man

Kører man jævnligt på de østjyske veje, kan man ikke undgå at møde en eller flere af de oftest mørkegrønne lastbiler med de gule bogstaver, som signalerer, at her kommer en af lastbilerne fra Gert Svith A/S. Man kan også møde biler, som er ejet af sønnerne Lars og Henrik, malet i andre farver, men fælles for dem er, at de også bærer den kendte mørkegrønne farve.

På hjemmesiden hedder det, at man betjener alle kundegrupper lige fra fru Sørensen, der mangler pyntesten til sin kolonihave, til anlægsarbejder som motorvejsbyggeri og havneanlæg. Ud fra den sunde indstilling, at selv om meget aktivitet i dag foregår i Aarhus og med opgaver i Horsens og Skanderborg, så må man ikke glemme de kunder på Djursland, som bakkede op i de første år. Og var med til at få det til at vokse.

Spørger man i dag Gert Svith, der i oktober rundede de 80 år, hvad der fra starten drev ham, da han blev selvstændig vognmand, fortæller han ikke om en langtidsplanlagt karrierevej. Med ambitioner om opkøb og konstant vækst.

»Nej. Det var mere ”på med vanten” og så i gang. Men lidt efter lidt blev det hele jo større og større,« siger han.

Det var hans bedstefar Jens Svith, der omkring 1920 etablerede vognmandsfirma i Ålsrode efter at have kørt taxa. Dengang foregik det med hestekøretøjer. I 1931 tog sønnen Søren over - med tre lastvogne af mærkerne Opel Blitz og Bedford. De lastede op til tre tons - noget mindre end læssene er i dag.

Da Gert kom til i 1965 kørte man en del fisk, som var landet i Grenaa og skulle videre ud i landet, og foderstoffer til landbruget. Men Gert havde set, at der i de år, hvor Danmark udviklede sig, så der skulle anlægges flere veje, mens flere og flere fik råd til en bedre bolig eller ligefrem eget hus, blev der brug for byggematerialer.

Grusgrave skulle der til

Der skulle bruges sten, sand og grus i store mængder - og derfor kom grusgrave til at spille en vigtig rolle for udviklingen.

»I 1967 fik vi radio i bilerne, så vi fra kontoret i Grenaa kunne få kontakt med chaufførerne. Det var helt utroligt, at man pludselig kunne det, men en af hemmelighederne ved at drive en god vognmandsforretning er jo at undgå at køre med tomme returlæs, som man jo ikke får penge for. Der skal helst være læs på bilerne begge veje. Og takket være radioerne kunne vi bedre styre det, og det gav os en stor fordel. Hvis der blev ringet fra en byggeplads, at de manglede materialer, kunne vi meget hurtigt dirigere en bil forbi - og det var noget, som kunderne satte pris på,« siger Gert.

Han fortæller, at det ikke er blevet lettere at drive grusgrave med årene. Tidligere var råstofområdet styret politisk og administrativt af amterne, og efter regionerne tog over, skal der mere og mere papirarbejde til.

»Man får en tilladelse til at grave for ti år ad gangen, men der er kommet mange flere regler og forordninger, og vi oplever, at fund af firben, flagermus og specielle musearter kan betyde, at arbejdet må ligge stille i lang tid, så vi er nødt til at have specialister på opgaven.«

Belønnet for naturpleje

Gert Svith er tidligere blevet hædret og prisbelønnet for sit arbejde på at genskabe naturen efter en nedlagt grusgrav. For indsatsen fik han i år 2000 Dansk Jægerforbunds pris for naturpleje - med ros for at have skabt naturområder med stor biodiversitet, ved omfattende beplantning og ved nyskabte søer i de tidligere udvindingsområder.

Og for at have udviklet sit vognmandsfirma fornemt og dermed have skabt en virksomhed med stor betydning for lokalområdet, fik han i 2008 Dansk Industris initiativpris.

Gert Svith A/S har da også ry for at være en god arbejdsplads. Det vidner striben af jubilarer om - mange har kørt i 25, nogle i 40 og enkelte i 45 år. Og der mangler absolut intet, når der kaldes til julefrokost eller sommerfest i firmaet.

Selv om han nu har rundet de 80 år og snart kan afslutte overdragelsen af firmaet til børnene Dorthe, Lars og Henrik, er Gert Svith at finde på kontoret hver eneste dag. Man indleder arbejdsdagen klokken 6 om morgenen med et rundstykke og en snak om dagens opgaver og udfordringer. Og først klokken 18.45 er der fyraften - men de seneste år har Gert dog afbrudt dagen med en velfortjent eftermiddagslur, inden han vender tilbage til kontoret.

Generationsskiftet

Generationsskiftet blev indledt i 2009, da firmaet overgik til at være aktieselskab - og Gert solgte nogle af sine aktier til børnene. I dag er Henrik direktør, mens Dorthe er aktiv på et kontor, hvor telefonen ringer konstant, og Lars foretrækker at sidde bag rattet i en blokvogn, som klarer mange specialtransporter, ligesom han er godt inde i de tilladelser, der kræves til dette.

»Jeg har levet mit liv på det helt rigtige tidspunkt, og nu ved jeg, at alt er på plads til næste generation,« siger Gert.

En fast familietradition, er at man hver onsdag mødes for at samles om et godt måltid på Steakhouse Huset i Grenaa. Her ved personalet, at en GS er lig med en bøf - hakkebøf eller peberbøf - til Gert Svith.

»Og de ved, at til mig skal bøffen være ødelagt - altså gennemstegt - og jeg vil fanme ikke have salat. Og jeg hader bearnaisesovs. Jeg vil have pebersovs til min bøf, men en dag lykkedes det Lars at bestille bearnaise til mig, fordi der var kommet nyt personale, som ikke kendte mig. Det kom hurtigt retur,« siger Gert.

Kun en enkelt hobby

I et liv med mange og lange arbejdsdage har der for ham kun været tid til at pleje en enkelt hobby - at gå på jagt med gode venner. Men han kan mærke alderen trykke, så det bliver ikke til så meget jagt som før. Invitationer siger han nej tak til - så han deltager kun på sine egne jagter.

I de unge år var Gert Svith dørmand på Grenaas kendte dansesteder Albana og især Pavillonen, hvor der især var fuldt hus, når Peter Belli var på plakaten. I de år blev mange venskaber grundlagt - og de holder endnu.

Men vejen har ikke været uden sving og humpler i hans liv. Det var hans livs helt store sorg, da han mistede hustruen Lise, som døde af kræft.

»Det kan godt være, at det er over 20 år siden, men det sidder stadig dybt i mig. Lise var helt fantastisk her på kontoret og vi passede helt perfekt sammen,« siger Gert.

Men heldigvis fandt han siden sammen med en god veninde, Tove, og i dag deler de året sådan, at de om vinteren bor i Grenaa og om sommeren i Bønnerup. Men stadig med en tur på ”Huset” hver onsdag.