Hurtigt spredende insekt fundet på AUH - hjælp tilkaldt 50 gange

Østjyllands største hospital, Aarhus Universitetshospital (AUH), har i længere tid været ramt af skadedyret skægkræ, og de bliver internt beskrevet som et ”stadig større problem”.

»Vi har set dem mange steder på hospitalet. Både i gangarealer, på kontorer og toiletter - men også nogle enkelte steder på kliniske områder, hvor der er patienter,« fortæller Svend Ellermann-Eriksen, cheflæge i Klinisk Mikrobiologi på AUH.

Hygiejne er ekstremt vigtig på alle hospitaler, og frygten på AUH er, at skægkræene spreder mikroorganismer til blandt andet genstande, der ellers skulle være sterile og på den måde udsætte patienter for fare.

Det er særligt skægkræenes diæt, der kan føre til en sundhedsrisiko inde på hospitalet.

For hvis først skægkræ er inde på afdelingerne, kan de ernære sig af blandt andet indpakningen på sterile produkter, der i sagens natur skal kunne regnes som helt rene for patienternes sikkerhed.

»Mange af vores sterile varer er pakket ind med en membran af cellulose - papirmateriale - som de kan gnave hul i. Så kan de sterile varer blive usterile,« siger Svend Ellermann-Eriksen.

I maj 2024 lavede Statens Serum Institut (SSI) et notat om skægkræ, som ifølge instituttet er et stigende problem på hospitaler flere steder i landet.

I notatet kaldes det ”særlig kritisk”, at skægkræ i eksempelvis depotrum også kan spise sig gennem forpakningen til sterile produkter. Det udgør ”en direkte infektionshygiejnisk risiko”.

»Da barrieren er brudt, kan sterilitet ikke garanteres,« skriver SSI i notatet.

Det er også frygten på AUH, fortæller Svend Ellermann-Eriksen.

»Det kan have den konsekvens, hvis vi ikke sørger for at holde det nede, at vores sterile varer i enkelte tilfælde ikke er sterile længere. Hvis de ikke er det, er der en risiko for, at en patient kan få en infektion fra det,« siger han.

Siden man for et år siden blev opmærksom på udbredelsen af skægkræ på danske hospitaler, er der på AUH kommet knap 100 anmeldelser om skægkræ. Af dem har man efterfølgende kunnet konstateret skægkræ i en fjerdedel af tilfældene.

Hvor mange steder de aktuelt er på hospitalet, er dog ukendt, da skægkræ udover at være små både kan være svære at genkende og gemme sig mange steder.

Skægkræ kan nemt forveksles med sølvfisk, som også er i mange danske hjem. Og selvom skægkræ og sølvfisk spiser mange af de samme ting, er der én ting, der adskiller dem væsentligt.

For mens sølvfisk nemlig kun kan bevæge sig rundt på vandrette flader, kan skægkræ også kravle op ad vægge og møbler og sågar hen over lofter. Det betyder, at de både kan skjule sig flere steder og komme ind på hylder, der er hævet over gulvet.

Dét gør dem til en større og vigtigere udfordring at bekæmpe.

»Det er vigtigt, at vi ikke har skægkræ, der kan kravle op til patienterne eller til sterile varer og dermed ødelægge de sterile varer.«

»Både fordi det kan være en risiko for patienterne, men også fordi det kan koste rigtig mange penge at skulle til at smide en masse sterile varer ud,« siger cheflæge Svend Ellermann-Eriksen.

Hvis der er konstateret skægkræ, anbefaler SSI, at professionelle skadedyrsbekæmpere bliver hentet ind, og at rengøringen bliver gennemgået.

Observeres de, hvor steriliserede varer opbevares, bør de gensteriliseres, lyder det fra SSI. Og hvis der er tale om sterile produkter til engangsbrug, skal de smides ud.

Det sidstnævnte scenarie har endnu ikke udspillet sig på AUH, fortæller cheflæge Svend Ellermann-Eriksen.

Men han oplyser, at hospitalet i løbet af det seneste år har tilkaldt skadedyrsbekæmpere omkring 50 gange ved fund af eller mistanke om skægkræ.

Når skadedyrsbekæmperne er kommet ud på hospitalet, har de ifølge Svend Ellermann-Eriksen brugt fælder med klister til at afdække, om der også er skægkræ til stede. Nogle gange har de fulgt op med et sprøjtemiddel.

AUH har i forvejen aftaler med skadedyrsbekæmpere, og det er derfor ikke en ekstra udgift for hospitalet.

»Vi tilkalder dem jævnligt, hvis vi har insektproblemer, så det er ikke usædvanligt. Men skægkræene er et nyt problem, så det er 50 gange, der kommer oven i det, vi ellers gør,« fortæller Svend Ellermann-Eriksen.

Er det værd at gøre så meget for at bekæmpe sådan et lille dyr?

»Ja, det er vigtigt, at vi holder det nede - både af hensyn til patientsikkerheden, vores økonomi og i sidste ende til bæredygtighed. Det er jo ikke særligt bæredygtigt at smide materiale ud,« siger han.

Internt på hospitalet har Klinisk Mikrobiologi advaret om skægkræ og givet råd om, hvordan medarbejdere på de forskellige afdelinger undgår, at skadedyrene spreder sig.

Her opfordres ansatte eksempelvis til at ikke bringe den yderste papemballage fra leveringer ind på afdelingerne.

Derfor pakkes mest muligt ud af yderemballagen og over i plastkasser, før de køres ind på hospitalet. Hvis det ikke er muligt, er medarbejderne på AUH instrueret i at pakke ud hurtigst muligt og får pappet væk igen.

»Det forebygger, at vi får for mange skægkræ ind. Men vi kan ikke undgå det - det er umuligt, for de findes ude i samfundet,« siger Svend Ellermann-Eriksen.