Forsker afslår hævede kajkanter som en løsning: »Kan skabe en falsk tryghed«

Randers står over for en stor udfordring med at beskytte byen mod stormflod. Flere klimaforskere har påpeget, at de kommende årtiers vandstigninger sandsynligvis vil komme i store hop, ikke i et roligt tempo.

Randers har været i gang med planlægningen i næsten 10 år. Efter man har forberedt Storkeengen og Justesens Plæne til at aftage store vandmængder i tilfælde af stormflod, er turen nu kommet til området på den østlige side af Randersbro.

Det kræver mere end blot at hæve kajkanterne langs Gudenåen, som blandt andre politikeren Erik Bo Andersen fra Østbroen og flere privatpersoner har foreslået. Hvis man bare hæver kajkanterne, skaber man en kanal, hvor vandet enten suser med stor fart den ene vej eller den anden vej.

»Hvis man sætter hårdt mod hårdt, altså hvis man installerer høje kajkanter af beton, så er det for at holde vandet ude. Det kan virke nu og her, men på sigt vil vandet flyde over med store konsekvenser for den nærliggende bebyggelse. Og det kommer til at koste,« forklarer Lasse Bech Knudsen, der er ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet.

Han forsker blandt andet i flydende byer og fremtidsscenarier samt måder til at håndtere store vandmasser i fremtiden.

Falsk tryghed

Hævede kajkanter kan skabe en falsk tryghed, fordi de kun beskytter mod vandet til en vis grad. Vandet vil på sigt finde andre veje ind i byen, hvilket kan føre til store skader på boliger og industri. Især med de nyeste oplysninger fra klimaforskerne om endnu højere vandstande vil det være en meget kortsigtet løsning.

»Randers Kommune har generelt været fremsynet i sin planlægning. Den har været tidligt ude med en vision om at give plads til vandet, blandt andet ved at lave nogle oversvømmelsesplæner og opsamlingsbassiner. På den måde har den været på forkant med at indtænke fremtidens vand i byplanlægningen,« siger Lasse Bech Knudsen.

Hvis man kigger over de næste 100 år eller frem til 2100, har Randers en helhedsorienteret løsning til at håndtere det stigende vandtryk, mener han.

»Når vi tænker langsigtet, som Randers Kommune gør nu ved at give plads til vandet i bassiner og på plæner, kan man spare rigtig mange penge. Det er typisk to-tre gange billigere på langt sigt at investere i langsigtede løsninger, end det er at lave kortsigtede løsninger,« siger han.

Randers langt fremme

Forsikringsskader og oversvømmede huse kan blive markant dyrere end at forebygge med langsigtede løsninger. Kommunen har i sine planer også forudset, at det vil skabe problemer med regnvand, som ikke kan komme væk, hvis vandet står højt ude i fjorden og i Gudenåen. Det betyder, at byen kan blive oversvømmet med opspædet kloakvand, der ville komme nedefra, mens regnen vil piske ned ovenfra.

Derfor er løsningen i Randers at skabe plads til vandet ved at udvide floddeltaet og trække klimasikringen tilbage. Randers Kommune har også planer om at bygge en dæmning, som kan styre vandstanden i det inderste havnebassin.

»Der er det smart og fleksibelt at lave de løsninger, hvor man kan have dem åbne til daglig. Og når vi så ser ekstremt vejr, så kan man gå ind og lukke dem i,« siger Lasse Bech Knudsen.

Han roser Randers Kommune for dens planer om at integrere opsamlingsbassiner og regnvandsbassiner i byens infrastruktur.

»Generelt set er Randers Kommune ret langt med at tænke vandet ind i forhold til mange andre steder i landet,« siger han.

Projektet omfatter også Klimabroen, som skal halvere trafikken på Randersbro og skabe bedre adgang til vandet. Dermed deles trafikstrømmen op i to, og den tunge trafik kommer på sydsiden, i takt med havnen afvikler sine aktiviteter.

Løsningen er hældninger

Det nyeste projekt, Flodlejet, er også tænkt som en mulighed for, at vandet kan få plads i tilfælde af oversvømmelser. Flodlejet skal strække sig mellem Havnegade, havnebassinet, Randersbro og den tidligere streetfood-bygning, Bolværket, som bevares, mens det er planen at rive Havnekontoret ned.

Her er der planer om blandt andet at etablere en ø i Gudenåen, der kan bruges som flodbad og rekreativt udsigtspunkt. Ved siden af Bolværket skal der bygges et maritimt udseende hus kaldet Flodhuset. Her kan der indrettes naturformidling og en café.

Højvandssikringen er en central del af projektet og ligger i bagkanten af flodlejet trykket op mod Havnegade.

Her er hævede kajkanter absolut ikke en løsning.

»Meget svagt laver vi en hældning fra den nuværende nordlige kajkant og opad mod Havnegade. Så når folk kommer over fodgængerovergangen, vil de skulle ind imellem en meget høj kant. Ved at tage terrænet og lige så langsomt hæve det undgår vi at have sådan en kæmpedige,« forklarer Lars Nybye fra Lytt Architecture i Aarhus.

Han var med til at vinde konkurrencen om at visualisere området og skabe det udtryk ved den nye bydel, som vores børnebørn skal kende Randers for.

Designet sikrer, at besøgende stadig kan have tæt kontakt med vandet, samtidig med byen beskyttes mod oversvømmelser.

»Jo længere man lægger den ud mod vandet, jo mindre kontakt har man som besøgende med vandet,« forklarer Lars Nybye.

Ved at skubbe højvandssikringen ind mod Havnegade kan man gøre den så tilgængelig som muligt og skabe et stort område til rekreative formål. Det betyder, at terrænet vil blive hævet svagt fra flodlejet og op mod Havnegade, hvilket skaber en naturlig beskyttelse mod højvande og stormflod.