Årelang byggesag slut: Lejlighederne på Kongens Ege sættes snart til salg
Kongens Ege-projektet har været præget af byggesjusk og juridiske stridigheder. Nu er der lys for enden af tunnelen, og lejlighederne kan snart sættes til salg.
Efter seks års stilstand er der nu truffet en afgørende beslutning om Kongens Ege i Randers. Den langvarige strid mellem bygherren Karsten Kirkegaards selskab Suez ApS og konkursboet efter Dansk Boligbyg er endt i et forlig.
For Randers betyder det, at et byggeri, som i årevis har stået tomt og uafklaret på bakketoppen, nu er på vej videre og igen kan få beboere.
Kurator Henrik Steen Jensen har bekræftet, at parterne har indgået en aftale. Samtidig har han tidligere sagt til Randers Amtsavis, at »voldgiftssagen først er afsluttet, når regningen er betalt«.
Karsten Kirkegaard betragter dog sagen som afsluttet. Og netop derfor har der i stilhed været fuld gang i renoveringen i omkring et år. Bygningen er tæt på klar. Udvendigt mangler blandt andet asfalt og beplantning, mens det indvendigt handler om de sidste detaljer.
»Vi havde jo ikke brugt et år på at renovere, hvis vi ikke troede på, at det ville lykkes,« siger han.
Sag om byggesjusk
Byggeriet gik i stå i 2019 efter uenigheder om kvaliteten af det arbejde, som Dansk Boligbyg leverede. Hovedentreprenøren mente dengang, at byggeriet var afleveret fejlfrit og klar til indflytning. Det afviste Karsten Kirkegaard, som pegede på alvorlige fejl og mangler. Ifølge ham var der tale om byggesjusk af en karakter, der gjorde lejlighederne direkte ubeboelige.
Sagen endte med Dansk Boligbygs konkurs og blev efterfulgt af både retssager og voldgift. I en af retssagerne blev det blandt andet dokumenteret, at gipsarbejdet i lejlighederne ikke kunne godkendes som brandsikkert.
Lys på toppen
Nu er der igen lys på toppen af bakken. Karsten Kirkegaard forventer, at salget af lejlighederne starter til januar.
Kongens Ege rummer 50 lejligheder, men det er ikke dem alle, der kommer til salg. Ifølge bygherren har nogle af de oprindelige købere holdt fast gennem hele forløbet. Samtidig er det fortsat planen, at der skal drives hotel i stueetagen, men det er endnu ikke afklaret, hvem der skal stå for driften.
Økonomisk har forløbet haft store konsekvenser. Karsten Kirkegaard vil ikke sætte tal på forliget eller de samlede omkostninger.
»Vi taler mange penge. Der er tale om tocifrede millionbeløb, nærmere vil jeg ikke komme det,« siger han.
Bag beslutningen ligger også et personligt opgør med et forløb, der har fyldt det meste af et årti.
Advokat startede kampen
»Jeg har aldrig været typen, der giver op. Fra starten valgte jeg at tage kampen, selv om det har kostet både projekter og planer for fremtiden,« siger Karsten Kirkegaard.
En episode under et syn og skønsmøde på Kongens Ege står stadig klart for ham.
»Advokaten, der repræsenterede modparten, stod cirka en meter fra mig og sagde: ”jeg glæder mig til at køre dig konkurs”. Jeg svarede: kunne man forestille sig, at det blev omvendt?”.«
Udtalelsen gjorde blot Karsten Kirkegaard endnu mere fast besluttet.
»Den slags giver mig monsterkræfter. Jeg ville gøre alt for at bevise, at jeg havde ret, og at jeg kunne vælte mastodonten Dansk Boligbyg. Advokaten troede åbenbart ikke, at andre hørte, hvad han sagde, men det gjorde synsmanden. Lige efter synet sagde han til mig: ”jeg hørte godt den kække udtalelse”.«
Forløbet har ændret hans tilgang til branchen.
»Det bliver aldrig projekter i den her kaliber igen, som jeg vil arbejde med. Jeg dobbelttjekker alle kontrakter og alle aftaler endnu mere end førhen. Og så er byggebranchen bare en beskidt branche,« siger han.
For kort liv til Facebook
I løbet af de ti år, sagen har strakt sig over, er Karsten Kirkegaard blevet bedstefar til fem.
»Så nu skal min tid bruges anderledes,« siger han.
Han havde ikke forestillet sig, at Kongens Ege skulle komme til at fylde så meget. Projektet begyndte i 2014 som endnu et byggeri, men det udviklede sig til et langvarigt opgør med store økonomiske og personlige konsekvenser.
Uanset udsættelser, konflikter og usikkerhed valgte han at blive stående. Ikke fordi det var nemt, men fordi han mente, at han havde retten på sin side.
Ventetiden sled. Voldgiftssagen blev udskudt igen og igen, og udsigten til endnu en afgørelse i slutningen af 2026 blev afgørende.
Forliget blev ikke valgt som en sejr, men som en måde at komme videre på.
Samtidig valgte han bevidst at holde lav profil. Renoveringen blev gennemført uden offentlighed, og ifølge ham var det et aktivt valg først at sige noget, når der var styr på retningen.
Prisen har været høj. Udover de tocifrede millionbeløb har sagen splittet en hel pipeline af andre projekter ad. Planer for mange år frem blev sat på pause eller solgt fra, fordi han ikke ville være afhængig af banker eller køre flere store projekter parallelt med konflikten.
Mentalt har han lukket støjen ude. Han har holdt sig væk fra sociale medier og offentlig debat.
»Mit liv er for kort til Facebook Randers og de andre sociale medier. Alle dem, der er tætte på mig, vidste, hvordan tingene hang sammen, og det var nok for mig.«