Fortsæt til indhold

Miljøvenlige biler uønsket? Skilt forvirrer

Et nyt skilt ved Vibæk Strandvej ved indkørslen til Ebeltoft forbyder køretøjer over 2 ton, hvilket rammer de fleste elbiler, påpeger undrende borger.

Samfund

Et nyt forbudsskilt ved Vibæk Strandvej har skabt forvirring og undren blandt lokale bilister. Skiltet forbyder køretøjer, der vejer mere end 2 ton, at køre ned på parkeringspladsen. Dette rammer stort set alle elbiler, som typisk vejer over 2 ton.

Peter Lading Sørensen, Ebeltoftborger, undrer sig over skiltningen.

»Det virker som en misforståelse, at man vil forbyde elbiler på en offentlig parkeringsplads,« siger han.

«Det er jo netop dem, vi burde fremme.«

Om bilisterne så respekterer forbuddet er et såkaldt godt spørgsmål?

Måske Syddjurs Kommune bør revurdere skiltningen og finde en løsning, der både beskytter området mod tung trafik og samtidig ikke udelukker elbiler?

Indtil da kan man med et glimt i øjet sige, at kommunen har skabt en ”sjov” lokal historie ved uforvarende at forbyde elbiler på en offentlig parkeringsplads.

Tilføjelse

Syddjurs svarer i mail 20. marts:

»Skiltet er sat for at forhindre større erhvervskøretøjer i at parkere i området. Mobilitet og Arealdrift vil se på en justering af skiltet, så det svarer til behovet.«