Politi er stille om kloak-drab: Erfaren retsmediciner giver detaljer, der ikke er for sarte sjæle

Politiet holder kortene tæt ind til kroppen i sagen om en 26-årig polsk mand, Patryk Dawid Jarzecki, der fredag 28. februar blev fundet i en kloak ved Edelhoffvej i Harlev.

Den polske statsborger var en kending af politiet, og politiet mistænker, at han blev dræbt.

Det er nu næsten en måned siden, at manden blevet fundet i kloakken, og efterforskningsleder hos Østjyllands Politi, Flemming Nørgaard, er ikke meget for at løfte sløret ind til politiets efterforskning.

Politiet leder efter et gerningsvåben, men Flemming Nørgaard har ingen kommentarer til, hvilken våbentype der er tale om. Han ønsker ikke at udtale sig om, hvorfor Patryk Dawid Jarzecki var kendt af politiet (der var flere verserende sager mod den polske mand), og ifølge efterforskningslederen venter politiet fortsat på en endelig obduktionsrapport.

»Den er ikke kommet, og som udgangspunkt kommer vi ikke til at sige, hvad der står i den. Det var en usædvanlig obduktion i en kompliceret sag,« siger Flemming Nørgaard.

Polske Patryk Dawid Jarzecki blev obduceret 3. marts, og det er atypisk, at politiet endnu ikke har modtaget en endelig obduktionsrapport, lyder det fra professor emeritus i retsmedicin Hans Petter Hougen. Han har udført flere end 10.000 obduktioner og har gennem en lang karriere bidraget til at opklare mange kriminalsager.

Efterforskningsleder Flemming Nørgaard ved sandsynligvis mere om dødsårsagen, end han lader forstå, mener Hans Petter Hougen.

»Hvis man obducerer i sager, hvor der er mistanke om drab, er politiet til stede i lokalet. Det vil sige, at politiet må vide noget. De famler ikke i blinde. Det kan godt være, politiet ikke har modtaget den endelige rapport, men de må have fået en foreløbig rapport. Den plejer man at få inden for en uge,« siger han.

Ikke i ét stykke

Da politiet i sin tid startede efterforskningsarbejdet på gerningsstedet, forsøgte Beredskabsstyrelsen med slamsugere at stoppe for den linde strøm af menneskelig afføring og køkkenaffald, der flød hen til stedet, hvor den polske mand blev fundet.

»Vi har løbende tømt spildevandsrøret for at se, om vi kan finde genstande, der kunne tilhøre den afdøde person. Vi har også ledt efter legemsdele. Jeg kan godt sige, at når man har ligget dernede, er man ikke hel. For at vi kan arbejde med det i fred og ro, har vi blokeret tilstrømningen af kloakvand,« sagde Flemming Nørgaard 3. marts til avisen.

Hans Petter Hougen, det er jo en ret special sag, fordi politiet formoder, at manden havde befundet sig i kloakken i en måneds tid, da han blev fundet. Hvad gør det ved kroppen?

»Når et lig påvirkes af vand, bliver det oppustet, og det begynder at forrådne. Organerne begynder så småt at gå i opløsning. Huden begynder at løsne sig, og hudfarven ændrer sig. Det har været en kølig vejr i den periode, manden har været i kloakken, og så går forrådnelsesprocessen lidt langsommere. Men når man begynder at gå i forrådnelse, bliver alt væv løsere og blødere, og så kan der nemmere ryge en arm eller en fod eller en hånd, hvis der sker en påvirkning udefra. Det kan være, at det har været nødvendig at lirke lidt med manden for at få ham op af kloakken.«

Det var lokale borgere, der førte til fundet af Patryk Dawid Jarzecki. Borgerne kunne ikke komme af med deres kloakvand, fordi Jarzeckis spærrede for tilløbet i et spildevandsrør.

Ifølge Hans Petter Hougen er der normalt en helt fast procedure, når man som retsmediciner arbejder med et lig.

»Man starter med at tage tøjet af afdøde, og i den sammenhæng bliver alt fotograferet af kriminalteknikere, for alt kan have betydning. Den afdøde bliver målt og vejet, og så undersøger man liget udvendigt for at se, om der tegn på vold i form af for eksempel et stiksår eller skudsår. Når det er gjort, åbner man op, og alle organer bliver målt og vejet og undersøgt. Hvis der er blod i kroppen, bliver der taget en blodprøve og ellers tager man en prøve fra en muskel. Den prøve bærer man så hen til retskemisk afdeling, hvor det bliver undersøgt, om der er alkohol eller gift eller medikamenter i blodet.«

En retsmediciner kan give sin endelige erklæring, når hun eller han kender svaret fra retskemisk afdeling.

»Når man har det svar, kan man skrive de konklusioner, man har gjort sig i sagen. Helt overordnet gælder det, at jo mere medtaget, den afdøde er, jo sværere er det at konkludere noget med sikkerhed,« siger han.

Østjyllands Politi offentliggjorde 5. marts Patryk Dawid Jarzeckis navn og foto.