Sigrids bløde univers: Hækling som terapi og kunst for en autist
Sigrid Egholm Lyngbak fra Skørring hækler bløde dyr af velourgarn hver dag og bruger det som en ventil til at åbne sig overfor verden og møde andre mennesker.
Stuen hos 16-årige Sigrid Egholm Lyngbak hjemme i Skørring er som en magisk zoologisk have fyldt med søde, bløde, sjove og lækre bamsedyr i god kvalitet til ethvert barn eller barnlig sjæl.
Bamser, tøjdyr og sovedyr er et hit hos de fleste børn, og Sigrid er ingen undtagelse.
»Mine dyr er de bedste sovemakkere. De holder på alle de dybeste hemmeligheder, og de står altid klar med et kæmpestort kram, når der er brug for lidt ekstra varme og tryghed,« siger Sigrid med et smil.
Hun hækler dyr, og hun er vanvittig dygtig.
Det viser hendes omfangsrige zoologiske have.
Giver ro og struktur
Sigrid har flere diagnoser, men den mest gennemgribende er autismen.
Autisme er en udviklingsforstyrrelse som blandt andet kan give en forsinket eller anderledes udvikling af sproglige, sociale og sansemæssige egenskaber.
Nogle mennesker med autisme føler, hører og ser mere intenst end andre. Det kaldes sensorisk følsomhed. Det kan være, at syningerne i tøjet føles ubehagelige, eller at lyde føles som larm.
Det fortæller Sigrid yderst velformuleret om.
»Autisme ser jeg som en del af mig. Det er unikt for mig. Jeg ved ikke, om jeg ville af med den, for jeg ved jo ikke, hvordan det er ikke at have den,« reflekterer Sigrid.
Hun har fundet en måde at håndtere sin hverdag på. Hækling er blevet hendes ventil, og hun hækler stort set hver dag. De bløde materialer er lige vand på hendes mølle.
»Det betyder, at jeg har noget at lave med mine hænder andet end at vaske dem,« fortæller Sigrid.
Hun lærte at hækle i skolen for to år siden, og siden da har hun udviklet en imponerende færdighed og vedholdenhed.
Sigrid går i 10. klasse på Syddjurs Kommunes specialskole, Pindstrupskolen, hvor hun også hækler meget.
»Jeg er kreativ og god med mine hænder. Det giver mig en ro,« siger hun.
En lærer på skolen, Vivi, lærte hende at hækle, og nu er hun i gang med at lære nogle af sine andre lærere kunsten.
Fra elefanter til små frøer
Sigrid er en tryllekunstner, når hun sidder med sine enkle hækleredskaber. Hun kan hækle alt fra det mindste til det største, og hendes verden er fyldt med alle mulige dyr fra elefanter og giraffer til skildpadder og små frøer. »Jeg har mange bestillinger lige nu. Blandt andet en elefant og en giraf,« siger hun stolt.
Hendes mor, Mie Egholm Lyngbak, tilføjer med et smil: »Du hækler jo alle steder - bortset fra når du sover og spiser.«
Sigrid henter sin inspiration fra mange forskellige steder. Hun finder opskrifter, kigger i blade og følger skarpt med på internettet. Der skal købes meget garn for at kunne følge med i Sigrids tempo.
»Det kommer nemt til mig - der er ikke noget hækling, der forekommer svært for mig,« siger Sigrid.
»Jeg er også god til matematik, siger min lærer. Lige nu er mit mål at tage en matematikeksamen efter tiende klasse. Jeg elsker logikken i matematik i modsætning til dansk,« fortæller Sigrid, som er ordblind og har svært ved at læse og skrive.
Hækling som terapi
For Sigrid er hækling mere end bare en hobby; det er en form for terapi.
»Jeg vil godt kalde det terapi. Det får mig til at slappe af. Jeg er glad, når jeg hækler,« forklarer hun.
Hæklingen har givet hende et værktøj til at kommunikere med andre.
»Det er en indgang til en snak. Jeg kan fortælle dem, at jeg hækler og herfra snakke om andre ting,« siger Sigrid.
Det ser så legende let ud, når Sigrid hækler sine »fantastiske hækledyr«, som hun kalder dem. Mindre børn vil synes, det er et eldorado at se og mærke hendes dyr i alle størrelser. »Jeg har en ambition om at lave en drage ud fra en opskrift, jeg har købt,« fortæller hun glad.
En fremtid med hækling
Sigrid har store ambitioner med sin hækling. Hun sælger jævnligt sine dyr på diverse markeder. Priserne varierer afhængigt af størrelse og arbejdsindsats.
Er man nogensinde der, hvor man gerne vil være?
Sigrid ser da også hæklingen som en mulig fremtidig karriere.
»Jeg kan godt se, at det her kunne blive mit fremtidige fag. Jeg vil i hvert fald prøve at gøre endnu mere ud af det.«
»Jeg vil sige, jeg er en glad pige i dag,« reflekterer hun.
- Du er der, hvor du gerne vil være?
»Det ved jeg ikke. Er man nogensinde der, hvor man gerne vil være? Jeg er jo stadigvæk ung, så jeg vil ikke sige, jeg er der, hvor jeg gerne vil være,« svarer hun modent.
»Sigrid er blevet mere åben i forskellige sammenhænge og kan snakke med mennesker, som hun ikke kender. Som nu, hvor hun snakker med dig. Det kunne hun ikke have gjort for to år siden,« siger hendes mor.
Mie Egholm Lyngbak er uddannet fysioterapeut, men er nu førtidspensionist.
En tryg skole
Sigrid bryder sig ikke om at køre i taxa sammen med andre, så hendes mor kører hende til og fra skole.
Sigrid har også en storebror, Sune, som går på HTX i Grenaa og også kan hækle, og en lillesøster, Sidsel, som er dygtig til at tegne. Sidsel går i 7. klasse på Ådalens Skole.
Hendes far, Lars Egholm Nielsen, er arkæolog og spiller i fritiden guitar i bandet Kopiministeriet, der består af musikinteresserede fædre.
Sigrid har gået fem år på Pindstrupskolen. Før da gik hun på Ådalens Skole.
»Jeg kan godt lide at gå i skole i Pindstrup. Det er et af de mest trygge steder for mig,« siger Sigrid.
Sigrid har lært mange flere mennesker at kende gennem sin hækling.
Hun har en nabo, der hedder Jytte, som efterhånden har købt så mange af hendes skildpadder. Så mange, at Sigrid konsekvent kalder hende Skildpadejytte.
»Man kan tage kontakt til mig med bestillinger,« fortæller hun.
STU i Mørke
Hun har planer om på et tidspunkt også at hækle tøj, måske når hun starter på STU i Mørke efter sommerferien.
STU står for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse og er en uddannelse, der er skræddersyet til unge med særlige behov, som ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse.
Uddannelsen har til formål at udvikle den unges personlige, sociale og faglige kompetencer, så de kan få en så selvstændig og aktiv tilværelse som muligt.
Sigrid står nu over for en stor forandring i sit liv, fordi hun snart skal forlade Pindstrupskolen.
»Lige nu prøver jeg at vænne mig til tanken om, at jeg skal forlade Pindstrupskolen, hvor jeg er så glad for at være,« siger Sigrid.
Overgangen til STU i Mørke vil være en ny udfordring, men med sin hækling og støtte fra familien er Sigrid klar til at tage skridtet videre.
»Jeg har lyst til at fortsætte med at hækle, så længe jeg har det godt med det. Jeg har ikke travlt,« siger Sigrid.