Fortsæt til indhold

Festivalen der aldrig stopper

Rock i Rusk samler 20 bands og professionelle navne på Rosmus Skole 5. april.

Samfund

Rock i Rusk er fortsat levende mange år efter, at starten gik.

Der gror ikke mos på en rullesten, før den sidste guitar bliver slukket og det sidste lys er gået ud.

Den årlige musikfestival vender tilbage til Rosmus Skole lørdag 5. april..

Festivalen, som startede i 1981, har udviklet sig fra et lille sammenrend af bands fra lokale ungdomsskoler til en stor begivenhed, der nu organiseres af den frivillige forening Rock i Rusks Venner.

Den danske sangerinde Cisilia, kendt for hits som 'Vi to datid nu' og 'Luftballon', vender tilbage til musikscenen. Efter flere års pause er hun klar til at optræde og inspirere unge talenter på Rock i Rusk. Pressefoto

Unge talenter

Formålet med Rock i Rusk er at skabe et forum, hvor unge musikere kan mødes og spille deres musik for hinanden. I år forventes 15-20 bands at deltage og spille på en scene med professionelt lys- og lydudstyr.

Festivalen tiltrækker mellem 800 og 900 gæster, og selvom den primært er for unge, er alle velkomne, inklusive bedsteforældre og små søskende.

Ronni Didriksen, bestyrelsesmedlem i Rock i Rusks Venner, siger: »Vi har kunnet mærke, at interessen for selv at spille musik har været dalende. Tidligere har vi kunnet samle op til 40 bands på to scener, men tiderne skifter. Mange unge finder det svært at skulle stå på en scene foran kammerater, for sæt man nu ikke er god nok. Denne usikkerhed er svær at have.«

Anna David dukker op til til Rock i Rusk 2025. Pressefoto

Stærke venskaber

Bestyrelsen håber, at flere unge vil ’gå til noget’ sammen med jævnaldrende, fordi det kan skabe stærke venskaber og give selvtillid, som kan bruges i andre sammenhænge.

»Vi tror, at der i fællesskabet omkring det at spille musik dannes mange stærke venskaber. Når man sammen har stået på en scene og leveret det bedste man har, så er man stærkere bagefter. Så har man en styrke, som man kan bruge i andre sammenhænge, til en eksamen, til en jobsamtale. Vi gjorde det, vi kunne, kan man sige til sig selv bagefter,« siger Ronni Didriksen.

Festivalen har en lang historie, og hvert år kommer forældre, som selv har spillet i ungdomsskolebands, for at se deres egne børn optræde. Udover musikken vil der være masser af aktiviteter rundt på skolen, og mad og drikke kan købes til fornuftige priser.

I år vil festivalen også byde på optrædener fra professionelle navne som Anna David og Cisilia, men det er de unge amatører, der er de vigtigste.

Billetter kan købes på Go-Syddjurs.dk eller ved indgangen, og prisen er lav for at sikre, at alle har mulighed for at deltage.