Ældgammelt: Østbroen bruger viden om kajkanter fra 2011 - det vækker skepsis fra eksperter. Østbroen afviser

Østbroen foreslår, at Randers midtby klimasikres nu, uafhængigt af den planlagte Klimabro og af det klimabånd, som et flertal i byrådet har besluttet skal etableres langs Gudenåen og for at beskytte Randers midtby mod vandmasser i fremtiden.

Byen skal beskyttes mod stormflod og kunne udvikles. De nuværende planer er ikke gode nok, mener Østbroen.

Derfor lander sagen i byrådet på mandag. Partiet foreslår at afsætte 40-60 mio. kr. af opsparingen til Klimabroen til formålet.

Østbroen vil hæve kajkanterne og bygge diger. Det kan gøres for omkring 25 mio. kr., som allerede er opsparet til Klimabroen, mener partiet, der især bruger tallene og oplysninger fra en rapport fra 2011.

Forældede data

Sara Bugge Ploug, der er udviklings- og markedschef i den internationale rådgivningsvirksomhed Niras, er skeptisk over Østbroens brug af rapporten. Hun mener, at rapportens data er forældede og ikke kan bruges i dagens kontekst.

NIRAS rådgiver og udarbejder rapporter inden for områder som miljø, vand, energi, infrastruktur, byggeri, byudvikling og bæredygtighed. Projekterne kan omfatte alt fra design og konstruktion af bygninger og infrastrukturer til rådgivning om miljøbeskyttelse og klimaforandringer.

Rapporten, som er udarbejdet af Videnscenter for Klimatilpasning og Klima- og Energiministeriet, har ifølge Bugge Ploug ikke den nødvendige detaljeringsgrad. For i en sådan rapport kigger man bredt på Danmark, og så har man pillet nogle cases ud.

»Men når man gør det, så går man jo ikke ned i detaljemode,« forklarer hun og tilføjer:

»Man kan ikke nødvendigvis tage de tal og bruge dem i en anden kontekst, og så tænke, det er nok den rette sandhed.«

Erkender gamle tal

Erik Bo Andersen fra Østbroen er med på, at rapporten ikke kan bruges én til én.

»Vi anerkender fuldt ud det eksperterne siger, men det sker jo netop fordi de ikke kender den sande begrundelse og kender den samlede helhed,« pointerer han.

»Vi har heller ikke i vores forslag peget på en bestemt udformning eller løsning, men derimod blot fremsat et forslag om en hurtig og effektiv Klimasikring her og nu,« skriver han i et e-mail-svar til Din Avis.

»Konklusionerne i rapporten gælder jo stadig,« mener han.

Det er eksperten fra NIRAs ikke enig i.

Sara Bugge Ploug påpeger, at klimatilpasning i dag kræver en mere nuanceret tilgang, hvor flere faktorer spiller ind. Og det tager en rapport fra 2011 ikke højde for.

»Vi kiggede i mindre grad på generelle havvandsstigninger, vi kiggede ikke på samspillet mellem regnvand, havvand og det stigende grundvand som vi gør i dag,« siger hun og understreger, at viden og metoder har udviklet sig markant siden 2011.

Hun forklarer, at tidligere fokuserede man primært på skybrud og stormflod, men nu er der mange flere sammenhænge, der skal tages i betragtning.

»Vi bliver jo klogere hele tiden, men klimatilpasning er en kompleks størrelse,« siger udviklings- og markedschefen i Niras.

Hun er også kritisk over for den økonomiske ramme, som rapporten bygger på.

Hun bakkes op af Rikke Lybæk, der er lektor i klima og energiplanlægning ved Roskilde Universitet.

»Der er jo slet ikke taget højde for inflation, og at tingene er blevet meget dyrere,« siger hun. Lektoren fra Roskilde Universitet mener, at rapporten kun kan bruges som et pejlemærke. »Der skal nogle rådgivere ud, altså in real life, og kigge på det her, for at komme med et overslag og give et bud.«

Det er jo på samme måder at byudviklingen i Aalborg, Århus, Vejle, Sønderborg, Kolding og Lemvig og mange andre steder foregår, lyder argumentet fra Erik Bo Andersen fra Østbroen.

»Så hvorfor skulle det så ikke kunne lade sig gøre i Randers,« lyder det.

Her mener Sara Bugge Ploug, at det er vigtigt at tage højde for de nye klimascenarier og de hurtige forandringer, vi ser i dag, i den kommende debat.

»De klimascenarier som FN kommer med, de ændrer sig jo også, ikke årligt, men så i hvert fald hvert fjerde år,« siger hun.

Sikr os nu!

Østbroen foreslår at hæve kajkanterne og bygge diger i takt med vandstanden stiger, som beskrevet i Niras rapporten fra 2011. Her viser en analyse, at kajkanten for Randers Havn ligger i intervallet 1,3 til 1,9 meter. Den kant skal hæves til 2,5 meter, lyder det. Kommunens nuværende klimasikringsplaner tager højde for at sikre i kote 3, altså op til 3 meter.

Men den samlede pris for både klimabro, en dæmning og sikring af strækningen mod øst fra Randersbro kommer op i over 500 millioner kroner, tyder foreløbige tal på.

Der er altså tale om en markant billigere løsning, som Østbroen foreslår. Den er så heller ikke så langsigtet. Men her påpeger Østbroen at de andre dele af klimasikringen kan implementeres løbende.

»Vi har faktisk afsat to til tre gange flere midler til den hurtigere klimasikring, nemlig 40-60 mio kr. end rapportens konklusioner på de 20-25 mio kr. og vi afsætter gerne flere såfremt det er nødvendigt. Så der er taget højde for inflationen,« pointerer Erik Bo Andersen.