Jernbanegade afslørede Ebeltofts bryggerhistorie

Da man i 1956 forlængede Jernbanegade mod øst, blev dele af Ebeltoft blotlagt – områder, der ellers havde ligget i skyggen af Adelgades baggårde. En af disse bygninger var bryggergården, der lå bag ved Adelgade 34.

Frisk vand i hanen er et forholdsvis nyt fænomen. Det vand, der ofte fandtes i købstæderne, var udrikkeligt. Det skyldtes de dårlige sanitære forhold, der ofte prægede byerne, hvor åbne rendestene og brønde tæt ved møddinger gjorde vandet usundt. Derfor drak man som udgangspunkt alt andet – og for det meste var favoritdrikken for hele husstanden øl. Det var helt almindeligt at brygge øl derhjemme, men det blev også produceret i så store mængder af de lokale købmænd, at det kunne sælges videre.

I 1800-tallet begyndte ølbrygningen dog i højere grad at overgå til storproduktion, og der blev etableret bryggerier i stort set alle købstæder. I Ebeltoft slog den første brygger sig ned i byen i 1857, hvor han bryggede hvidtøl.

Bryggergården bliver til

Der, hvor Jernbanegade i dag skærer sig igennem Adelgade mod øst, lå engang en stor købmandsgård. Gården havde dog været væk i lang tid, selv før man valgte at føre Jernbanegade videre op mod Skelhøje. Købmandsgården blev senere kendt som Strandsgården og lå lige ved siden af en af de andre store købmandsgårde, nemlig Rhodegården (Adelgade 28-32), som stadig eksisterer i dag. Begge gårde var ejet af samme mand, en af byens store købmænd, Jørgen Jørgensen Kolding. Da han døde i 1838, arvede hans to tvillingesønner de to gårde. Sønnen Hans Kolding valgte dog i 1858 at sælge Strandsgården.

Den nye ejer var proprietær Niels Pedersen, der nogle år forinden havde købt herregården Isgård og derfor havde fået tilnavnet ”Greve-Niels”. Niels Pedersen valgte straks at opføre en ny gård bag ved Strandsgården og op mod markerne og Skelhøje Bakker. Den nye gård var forholdsvis stor – trelænget og med beboelse, værksted, vognport og en stald med plads til 25-30 spand heste. Den lå tværs over det, der i dag er Jernbanegade. Greve-Niels etablerede også et bryggeri og havde samtidig en mindre landbrugsdrift fra de stadig eksisterende bymarker. Han døde i 1862, men bryggeriet, han etablerede, skulle leve videre i en årrække.

I 1875 købte brygger J.C.M. Bøegh bryggeriet, og under ham blev navnet Bryggergården for alvor fastslået. Ud over bryggeriet var der også en lille maltfabrik med maltkammer og maltkølle. Det var ikke en stor maltproduktion, men den sikrede, at bryggeriet var selvforsynende. Derudover omfattede gårdens drift også foderstof- og cementproduktion.

Bøegh producerede hvidtøl i betydelige mængder. I 1884 kunne bryggeriet med tre mand producere 1.400 tønder øl til en værdi af 10.000 kroner. Bøegh blev en respekteret mand, og i perioden 1895-1919 var han også byens kæmner – altså den embedsmand, som byrådet havde ansat til at stå for det administrative arbejde og holde styr på kommunekassen.

I 1913 overtog Carl Nikolaj Nielsen bryggeriet. Han solgte dog gården i 1926 for i stedet at købe og drive Tirstrup Kro. Den sidste brygger var kontorbestyrer Aksel Petersen, som nedlagde bryggeriet i 1928. Årene inden nedrivningen boede og arbejdede bødker Viggo August Jensen i huset.

Ud med øllet

Da Jernbanegade blev videreført, blev det meste af Bryggergården revet ned, og kort tid efter købte Handelsbanken resten af den gamle bryggergård. Med en kraftig bulldozer blev bygningerne jævnet med jorden i april 1967.

Handelsbanken fik arkitekterne Friis & Moltke til at tegne en ny bygning, der skulle fungere som et handelscenter med et moderne udtryk i den nye gade. Navnet skulle dog leve videre. Den nye Bryggergård blev en 70 meter lang bygning med de karakteristiske trekantede villaer ovenpå. I stueetagen blev der indrettet butiks- og banklokaler. Den første butik, der åbnede i den nye Bryggergård, var fru Inger Thomsens butik ”Bonita”, hvor hun solgte moderne kjoler, lingeri og garn. Snart fulgte Handelsbanken og en ejendomsmægler efter.

Selv om Bryggergården som bryggeri for længst er forsvundet, lever navnet videre i bybilledet. I dag står den moderne Bryggergård som et symbol på Ebeltofts udvikling – fra købstadsbryggeri til handelscentrum. Men historien er stadig i forandring. Banken er lukket, og gennem årene har skiftende butikker præget lokalerne. Intet varer ved, og måske står selv Friis & Moltkes karakteristiske facade over for en større forvandling.