»Hvor andre kærestepar gik i biffen, gik vi på kunstudstillinger«

»Hvor andre kærestepar gik i biffen, gik vi på kunstudstillinger,« fortæller Annette Hoff-Jessen om sine unge år med Uffe Stadil Christoffersen i København.

De har holdt sammen gennem hele livet, heriblandt 28 år i Sydfrankrig, og de bor i dag lidt uden for Kejlstrup.

Parret flyttede tilbage til Danmark i 2018 og bosatte sig i Uffe Stadil Christoffersens forældres hus, Kaiserborgen.

Huset ligger som en hvid perle i en lysning og omgivet af træer, og her inde i deres store, lyse atelier skaber Annette Hoff-Jessen sine malerier med motiver af ansigter, natur og fugle, og Uffe Stadil Christoffersen sine tiger-billeder i alle afskygninger.

Siden de unge år, hvor deres karriere lige skulle løbes i gang, har de malet, udstillet, udsmykket etc.

Det blev deres levevej, og undervejs har det affødt stor anerkendelse og mange roser, senest kunstanmelder Kirsten-Marie Hedelands portrætartikel af Annette Hoff-Jessen i Kunstavisen november 2024. Artiklen kan læses på Annette Hoff-Jessens hjemmeside.

Fascineret af skovens mystik

Annette Hoff-Jessen voksede op i Hareskoven på Sjælland, og hun mener selv, at det er grunden til at naturen ofte er tilstede i hendes motivvalg.

»Jeg elskede at gå i skoven, og det var også her, vi legede.«

Hun lagde mærke til fuglene, den lyse bøgeskov og den mørke granskov og blev kort sagt fascineret af den mystik, der også er i skoven.

»Nogle prøvede at bilde mig ind, at der levede ulve i Hareskoven. Det var jo bare løgn, og det var jeg så skuffet over,« smiler hun.

Annette Hoff-Jessen begyndte at male som teenager. Ingen andre i familien havde den interesse, så hun måtte klare sig med de forhåndenværende materialer. Det blev nogle tapetruller med hvidt papir, og hun begyndte allerede her at male de ansigter, som hun den dag i dag er kendt for.

Fælles interesse for kunst

Da hun var 16-17 år blev hun kærester med Uffe Stadil Christoffersen, og han blev vildt optaget af hendes værker og af det at udtrykke sig i billeder. Det ville han også, erklærede han.

Det unge par begyndte at dyrke interessen for kunst og som nævnt gik de på kunstudstillinger, hvor andre kærestepar gik i biffen.

Da de var færdige med skolen, søgte Uffe Stadil Christoffersen ind på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, og Annette Hoff-Jessen kom ind på Kunsthåndværkerskolen og begyndte at væve. Maleriet trak imidlertid i hende, og der var ingen vej udenom. Hun startede på akademiet i 1971. Siden har de fulgtes ad med hver deres udtryk og teknik i billedkunstens verden.

Det var selvfølgelig vanskeligt i starten at kunne leve af deres kunst, men det gik bedre og bedre. De kunne spare penge sammen og efter at have haft nogle store udsmykninger i Danmark, besluttede de at flytte på landet, gerne i udlandet, og de valgte Sydfrankrig. Her købte de i 1990 et stort gammelt hus fra middelalderen i en lille middelalderlandsby, etablerede sig og deres datter på 12 år startede i den lokale skole.

De udviklede et netværk i Frankrig, men havde også hele tiden kontakt til gallerier i Danmark.

Atelier-Kaiserborgen

Gennem årerne i Frankrig holdt de alle ferier i Kaiserborgen, og det var også deres base, når de var i Danmark. Her sad de tit udendørs og malede og tegnede natur og landskaber.

Da de flyttede tilbage til Danmark søgte de til Kejlstrup, hvor de købte og renoverede Uffes forældres hus. Navnet fik det af den oprindelige ejer, der hed Kaiser. Som den lune mand han var, fandt han på at kalde det, der dengang var et fattigt husmandssted, for Kaiserborgen. Det har stedet heddet siden, dog i dag udvidet til Atelier-Kaiserborgen. Der er cirka 10 hektar, og det hører under Nationalparken.

Da Uffes forældre købte gården var der ingen træer, og Annette Hoff-Jessens svigerfar begyndte at plante træer.

»Det fortsatte vi med, og så lader vi naturen passe sig selv mere eller mindre. Det er spændende at se, hvordan det udvikler sig af sig selv.«

»Vi skal ikke leve med skyklapper«

Annette Hoff-Jessen er fascineret af ansigter og naturen som motiv. På spørgsmålet, om den kunstneriske ambition med dette, forklarer hun:

»Jeg vil gerne vise, at der stadig er mennesker, der er intelligente nok til at vise empati og forståelse, og som har en indre ro i sig. Derfor maler jeg ikke vrede og aggressive mennesker, men forsøger at få ansigterne til at udstråle ro og eftertænksomhed - lidt som modvægt til alt det grimme, der sker lige for tiden.«

Ved at inddrage naturen i sine billeder ønsker hun at minde om, at naturen er her stadig.

»Og foråret kommer hvert år. Det må vi heller ikke glemme, men stadig påskønne. Vi skal ikke leve med skyklapper - vi skal både passe på mennesker og natur.«