Deler gratis mad ud: »Folk tror ikke, der er brug for det i vores by, men det er der«

Der er usædvanligt meget gang i den i sognegården i Hadsten sådan en almindelig tirsdag i april.

Eller … måske er det slet ikke usædvanligt, hvis man plejer at komme her, men for dem – og det er nok de fleste – der tror, at kirken i overvejende grad handler om at afvikle gudstjeneste søndag formiddag, så kan det godt være lidt en overraskelse, at der er så meget aktivitet.

Det summer i alle rum.

Nogle er på arbejde og udfører deres daglige pligt. Andre er her for at drikke kaffe eller nørkle i den gode sags tjeneste, og andre igen er her for at træne deres frivillighedsmuskel.

To af dem – Karen Marie Nielsen og Michael Dvinge – står i et mødelokale, hvor seks store borde er skubbet sammen til et rektangel. På dem står 30 indkøbsposer, som i løbet af få minutter fyldes op af dagligvarer.

Ris, pasta, sukker, hakkede tomater, kiks og meget mere.

De to frivillige har fundet et system, som kræver, at de nærmest ikke taler sammen, men det gør de alligevel. Ikke om opgaven, men om alt muligt andet.

Først når hver pose er pakket med dagligvarer, der tilsammen vejer omkring 13 kilo, kan de snøre dem, køre dem ud i en dertil indrettet hyndeboks, hvorfra de løbende vil blive afhentet over den næste måneds tid af familier i byen, som bogstaveligt talt har svært ved at få mad på bordet.

»Mange tror ikke, de er her i vores by, men det er de. Nogle har brug for hjælpen en enkelt gang, mens andre kommer tilbage hver måned i en længere periode,« siger sognepræst Marie Hedegaard Thomsen, som har udtænkt konceptet..

Hun kalder det Dagligt Brød, og ideen er så god, at Kirken i Hinnerup har adopteret den.

Tilsammen hjælper de to kirker omkring 45 familier om måneden.

For Marie Hedegaard Thomsen er Dagligt Brød et godt eksempel på netop det, at kirken er så meget mere end bare gudstjenesten.

»Vi må ikke kun være en kirke af ord. Vi skal også sætte handling bag forkyndelsen, og hvis ikke vi som kirke skulle kunne hjælpe vores medmennesker lokalt, så ved jeg næsten ikke, hvorfor vi skulle være her?«

Præsten i Hinnerup Morten Krogh Nielsen forklarer det således:

»Jesus siger, den mindste iblandt jer skal være den største, og den, der vil gøre sig selv stor, skal sætte sig på den ringeste plads. Oversat betyder det, at alt, vi gør i folkekirken, handler om at hjælpe, og der er det jo oplagt at hjælpe dem lige uden for vores dør.«

Vi spørger ikke hvorfor

Men faktisk kan det kræve lidt arbejde at finde familierne.

Ikke mindst i Hinnerup.

»Udfordringen er, at de socialt udsatte ofte gemmer sig lidt her i byen. Hinnerup er jo et sted med lige hække, to biler i indkørslen og en pæn indkomst, så de, der ikke har så meget, er lidt usynlige. Men de er her.«

Diakonien, som er et andet ord for kirkens sociale arbejde, kommer til udtryk på flere måde i både Hinnerup og Hadsten i form af hjælp op til jul, konfirmationer, gavekort til genbrugsbutikker eller uddeling af vintertøj.

Fælles for alle indsatserne er, at der ikke er meget økonomi i kirkerne til netop diakonien, så både penge og de frivillige kræfter skal doneres ved gudstjenester eller andre aktiviteter som for eksempel julemarkeder.

Hvad angår Dagligt Brød, så startede det i Hadsten med en donation fra byens Lions Klub, og det er en søsterafdeling til denne, der siden har besluttet også at støtte i Hinnerup.

I Hadsten er det dagligvarebutikken Rema, der donerer sin tid til at pakke varerne på en palle, og i Hinnerup er det Netto. Og så er der selvfølgelig de frivillige, der pakker poserne.

For Karen Marie Nielsen er det helt naturligt at være frivillig.

»Jeg troede egentlig, jeg skulle ned i biografen og være frivillig, men så fik menighedsrådet fat i mig,« siger hun med et grin.

Der sad hun i otte år. Michael Dvinge sidder der endnu, og for de to giver arbejdet med at pakke poserne vældigt meget mening.

»Det er faktisk ikke så lidt, kirken laver i lokalsamfundet. Den er en synlig og vigtig aktør, og den her fremragende idé fra Marie er bare ét af mange eksempler på det,« siger han, mens han triller rullevognen med poserne ud.

Der er stort set det samme i poserne i de to byer: tørvarer til at dække aftensmad til en familie med to voksne og to børn i fem dage.

I Hadsten kan de hentes alle hverdage i kirkens åbningstid i Sognegården på Kirkevej og i Hinnerup de to sidste fredage i måneden i Sognehuset.

Det kræver ikke, at man forklarer, hvorfor man har brug for hjælpen, for det kan der være mange årsager til.

»Vi spørger ikke, hvorfor man har brug for en hjælpende hånd. Vi giver den bare,« afslutter Marie Hedegaard Thomsen.