Friskolebørn designer blafferstoppested for en grønnere hverdag
4. og 5. klasse på Feldballe Friskole er hoppet med på kampagnen om mere samkørsel og har designet skiltet til et blafferstoppested.
På Feldballe Friskole er eleverne i 4./5. klasse gået aktivt ind i et nyt og meningsfuldt samarbejde med Syddjurs Kommune om at etablere et lokalt blafferstoppested i Feldballe. Lærer Christina Rohrberg Fabild har grebet ideen og med stort engagement taget initiativ til, at friskolen skulle være en del af projektet – og har dermed banet vejen for, at eleverne kan arbejde med grøn omstilling og samfundsrelevante problemstillinger i praksis.
Det skriver Feldballe Friskole i en pressemeddelelse.
Projektet er en del af en større kampagne, støttet af Region Midt, som handler om at fremme spontan samkørsel – den slags, hvor man rækker tomlen ud og håber på et lift.
Med samarbejdspartneren Blaffernationen og støtte fra kommunen er målet at skabe flere tydeligt markerede blafferstoppesteder i landsbyerne – som både kan bidrage til at reducere CO₂-udledning og fungere som et alternativ til den kollektive trafik, der i disse år er i tilbagegang.
«I en tid med klimakrise er behovet for nye, bæredygtige transportformer større end nogensinde. Blafferstoppene er et konkret bud på, hvordan lokalsamfund kan tage ansvar og skabe grønne løsninger – og at lade børn og unge være med i den bevægelse sender et stærkt signal,« lyder det fra Feldballe Friskole om begrundelsen for at hoppe med på kampagnen.
»På Feldballe Friskole vægtes det højt, at eleverne ikke blot lærer om bæredygtighed, men oplever, hvordan deres idéer og handlinger kan have reel betydning i virkeligheden. Når eleverne arbejder med bæredygtig mobilitet, mærker de, at de er en del af løsningen – ikke bare i fremtiden, men allerede nu.«
Eleverne har gennem en tværfaglig indsats arbejdet med både form og funktion: Hvordan skal et blafferstop se ud? Hvad skal det kunne? Og hvordan gør man det til en naturlig og synlig del af landsbyens liv?
De har udviklet idéer til udformningen, lavet modeller, tegnet skitser og designet et logo til konceptet – og samtidig haft fokus på genbrugsmaterialer, æstetik og tryghed for de kommende brugere.
Som en del af projektforløbet har Syddjurs Kommune også været på besøg i klassen for at fortælle om tankerne bag blafferstop og den overordnede vision for grønnere mobilitet i kommunen. Det gav eleverne mulighed for at stille spørgsmål og opleve, hvordan deres arbejde indgår i en større sammenhæng.
»Det er fantastisk at opleve, hvordan eleverne bliver grebet, når undervisningen kobles til virkelige problemstillinger. De mærker, at deres idéer faktisk har betydning – at verden kommer ind i deres projekter, og at de selv er en del af løsningen,” fortæller i pressemeddelelsen Christina Rohrberg Fabild, der underviser klassen og har stået i spidsen for projektet.
Ambitionen fra kommunens side er, at blafferstoppene bliver integreret i landsbyernes hverdag – som steder man lægger vejen forbi, tjekker opslagstavlen eller måske tilbyder et lift. Der er allerede planlagt workshops med landsbyen, og i slutningen af marts inviteres der til et større to-dages blafferevent i området.
»Som lærer brænder jeg for at tage eleverne med ud af klasselokalet og ud i den virkelige verden. Når vi arbejder med ægte udfordringer, opstår der en anden form for læring – en læring, der sker i samspil med omgivelserne og giver eleverne mod og lyst til at engagere sig i samfundet,« uddyber Christina Rohrberg Fabild.
Friskoleleder Trine Wad Andersen ser projektet som et stærkt eksempel på, hvad friskolen kan og skal give plads til:
»Jeg elsker at opleve, når lærerne brænder for spontane projekter, der skaber en reel kobling mellem friskolens elever og den virkelige verdens udfordringer og muligheder. Det er netop dette læringsrum, friskolen skal åbne for – og give lærerne mulighed for at etablere nye læringsfællesskaber på tværs af friskolen og lokalsamfundet.«
På Feldballe Friskole viser samarbejdet med kommunen, hvordan børn kan tage del i den grønne omstilling – ikke kun som læring, men som aktiv medskabelse. Det handler både om fællesskab, handlekraft og en tro på, at de små landsbyer kan gå forrest i udviklingen af nye bæredygtige løsninger.