Sollys og grøntsager kan løfte dit humør og helbred

Foråret er over os, og alting pibler frem og knoppes. Det er et sikkert tegn på, at der er lysere og lunere tider i vente. De fleste af os nyder at kunne børste vinterens mørke af os og i stedet nyde forårets lyse energi og optimisme.

Foråret har vist sig i høj grad at kunne påvirke vores mentale velvære, i særlig grad som en oplivende kontrast til de lange, mørke og kolde vintermåneder. Lyset stimulerer blandt andet serotoninproduktionen, et hormon, der også kaldes budbringeren af det gode humør.

Vi ved det egentlig godt, men det er også underbygget af solid videnskab, at kommer vi ud i sollyset forår og sommer, så kan det hjælpe os effektivt mod nedtrykthed og depression. De fleste finder naturens opvågnen og bøgens spæde, lysegrønne blade, inspirerende og energigivende. Alting føles mere vitalt. Lyset og solen har mange gavnlige indvirkninger på kroppen, blandt andet på dannelsen af det livsvigtige D-vitamin, der har en generel sygdomsforebyggende effekt, som vi ikke må underkende.

Heldigvis er vi også mere tilbøjelige til at komme uden for i naturen, når forårets milde vinde blæser over os, og en tur en skoven lige nu, for at plukke anemoner eller ramsløg, er i sig selv en dejligt opmuntrende aktivitet. Vi er måske også mere tilbøjelige til at tage en lang travetur eller til at finde cyklen frem, når vejret er mildt og kirsebærtræerne blomstrer. Foråret er livgivende, og det er forårets afgrøder også.

Søvnen har betydning

Længere og lysere dage kan også påvirke søvnkvaliteten, og intet slår en god nattesøvn. Søvnkvaliteten har stor og mærkbar betydning for din generelle grad af overskud i hverdagen. Længere og lysere dage vil normalt stimulere til en god nattesøvn, og sover du i fuldstændigt mørke, så fremmer det produktionen af et andet særdeles gavnligt hormon, nemlig melatonin.

Melatonin danner vi i pinealkirtlen i hjernen mellem klokken 23 og 04, men kun, hvis du kommer ud i dagslyset hver dag og sover i fuldstændigt mørke. Det er et hormonlignende stof, hvis produktion reguleres af lys og mørke, og det har stor indvirkning på såvel døgnrytme som søvn, på graden af overskud, humør, immunforsvar og muligvis også på din livslængde. Melatonin er et hormon, du ikke ønsker at mangle, så det betaler sig at prioritere den gode søvn.

Mere i kurven

Noget af det bedste ved foråret er også det øgede udbud af spæde og delikate grønsager som for eksempel asparges, rabarber, jordskokker, spinat, ramsløg, forskellige svampe og nye kartofler. De er stjernesunde, så prioriter dem her i sæsonen, og opsøg så mange friske og økologiske forårsgrønsager, som du kan.

De er sunde og nærende, fyldt med gavnlige fibre, antioxidanter, vitaminer og mineraler. Ved at integrere et farverigt udvalg af forårets råvarer, styrker du både krop, immunforsvar og sundhed. Måltider, der er rige på nærende, økologiske grønsager, er via adskillige videnskabelige undersøgelser, forbundet med lavere grad af sygdom blandt deltagerne.

Lidt om asparges

Så er det nu, du kan finde de skønne, nye asparges. Uanset om du foretrækker de hvide eller de grønne asparges, så er de fremme lige nu i de lækreste økologiske versioner i supermarkederne, på torvet eller i måltidskasserne.

Sæsonen for asparges er kort, så det betaler sig at slå til og nyde den lækre spise, der er fyldt med gode kostfibre, C-vitaminer, folinsyre og andre B-vitaminer. Asparges indeholder stort set ikke noget fedt, næsten ingen kalorier, men fremmer derimod kroppens dannelse af glutathion: et stof, der er afgørende for en effektiv leverafgiftning.

Har du asparges i din have, så nyd dem helt friske og sprøde som en snack. Køber du asparges i forretningerne, så synes jeg, de smager allerbedst let dampede, overhældt med lidt smør og tilsat krydderurter som mynte og oregano samt lidt friskrevet citronskal fra en økologisk citron. De er ideelle som tilbehør til fisk eller fjerkræ eller til en god omelet.

Lidt om jordskokker

Jordskokker er en ofte overset delikatesse, men de knudrede knolde smager fabelagtigt i såvel supper som i form af tilbehør til vildt eller andet kød. De smager også godt som chips, og jordskokker kan også anvendes rå i salater eller kogte som kartofler. Faktisk minder de meget om kartofler rent ernæringsmæssigt. De er ligesom kartofler rige på stivelse, men jordskokken adskiller sig markant fra kartoflen ved sit høje indhold af stoffet inulin. Inulin betegnes som et såkaldt prebiotika, der kan give god næring til tarmens mikrober og slimhinde. Lider du af irritabel tarm, eller reagerer du på fruktaner, så er det en god idé at opbygge et sundt tarmmikrobiom, før du nyder disse skønne knolde.

Vi har i Danmark et noget nær optimalt klima for dyrkning af jordskokker, men uvist af hvilken årsag, så er de ikke særligt udbredte. De er sunde, de smager godt, de er gavnlige for fordøjelsen, så det eneste argument, jeg kan komme i tanke om, der kan tale imod jordskokker på middagsbordet, er, at de kan forekomme besværlige at rengøre. Men jordskokker skal ikke skrælles, de skal bare skrubbes grundigt, og det går som regel nemt.

Lidt om rabarber

Rabarber er allerbedst lige nu, små, spæde og velsmagende. De er sunde, fiberrige og mange af os forbinder måske rabarber med mormors søde frugtgrød og kompot. Rabarber er bare ikke en frugt, men derimod en grøntsag.

Rabarber stammer oprindeligt fra Kina, hvor man tilbage fra før vor tidsregning anvendte dem som lægemiddel mod forstoppelse. Først i 1800-tallet blev rabarber introduceret til danskerne.

Nye, sprøde og tynde rabarber er fantastisk lækre, de indeholder ikke ret mange kalorier, men derimod en masse fibre, plantenæringsstoffer samt C-vitaminer. Stænglerne er røde, og det skyldes deres høje indhold af anthocyaniner. Anthocyaniner har antioxidanteffekt i kroppen. Rabarber er dog syrlige i smagen, da de indeholder en del oxalsyre.

Ofte skal oxalsyrens skarpe smag modsvares af store mængder sukker, men her får du en opskrift på rabarbermuffins, hvor der er mindre tilsat sukker, men en smagsmæssig oplevelse helt i top.

Anette Harbech Olesen fra Højbjerg har arbejdet med mad og sundhed i 23 år og har udgivet 40 bøger om emnet. Hun er uddannet i USA, hvor man har klare regler for, hvor meget af forskningen der må være industrielt støttet. Hun søger kombinationen af uafhængig forskning og livserfaringer i formidlingen af sin viden. Du kan hente mere inspiration her.