Befolkningen skrumper i alle kommunens byer. Undtagen denne

Det er ikke just opløftende læsning at læse den nyeste befolkningsprognose for Norddjurs Kommune. Tværtimod faktisk.

For der bliver færre og færre borgere i kommunen. I 2029 forventer kommunen, at der er 36.254 borgere i Norddjurs. Det er over 400 færre, end der er i dag, og afviklingen gør sig gældende i hele kommunen. Med undtagelse af et sted. Auning.

Kommunens næststørste by er det eneste område, hvor der forventes at være flere borgere om fire år end i dag.

Det i sig selv er ikke nogen stor nyhed, for sådan har udviklingen igennem flere år set ud, men spørgsmålet er, om det er blevet en ulempe for resten af Norddjurs Kommune, at der er fart på befolkningslokomotivet i Auning.
Og kan andre af kommunens byer lære noget af den positive udvikling i byen?

Det vil borgmester Kasper Bjerregaard (V) gerne give sit besyv med på.

Kommunens lokomotiv

Det helt store problem for kommunen er, at der bliver født for få børn. Det er ikke en enestående udfordring i Norddjurs, men en problematik, der er gældende for hele landet.

I Norddjurs betyder det dog et helt konkret fødselsunderskud - altså flere der dør, end der fødes - på 191 personer sidste år. Det er et ærgerligt tal, når man taler om befolkningstilvækst i kommunen, for sidste år var der faktisk en positiv tilflytning til Norddjurs for første gang i tre år.

Mange af dem kigger mod Auning, og det er overordnet godt for Norddjurs, mener Kasper Bjerregaard.

»Auning har jo vist den her tendens længe, og jeg synes, det er meget positivt, at vi på den måde har et lokomotiv, der viser noget og er med til at vise, at vi har noget, der vokser i den del af kommunen,« siger borgmesteren.

Han peger særligt på byens varierede udbud af boliger, som både henvender sig til den unge børnefamilie, der er på udkig efter deres første hus med have og plads, og til seniorerne, der er parat til at nedskalere og bruge kræfterne på noget andet.

Samtidig tæller udvalget både almene og private boliger. Det gør det lettere at tiltrække og fastholde forskellige befolkningsgrupper, vurderer borgmesteren.

»Populært sagt kan man på den måde prøve en by af, uden man skal ud at købe hus fra dag ét. Og når man har boet der et stykke tid, finder mange ud jo af, at det faktisk er det rigtige sted at blive boende.«

»Når man har de forskellige tilbud, så er det muligt at skabe den her boligrotation, når folk kommer i den alder, hvor de måske ikke har lyst til at bo i parcelhus længere. Så er der nogle boliger til dem, og der er plads til, at unge familier kan komme ind og restaurere et hus, så det passer til dem. Det er en model, som vi rigtig gerne vil kopiere til andre steder i kommunen,« siger Kasper Bjerregaard.

Ikke et nulsumsspil

Her fremhæver han Glesborg, hvor der er sat gang i projektet for et nyt boligområde med både almene boliger og private byggegrunde.

Også i Fjellerup er der boligbyggeprojekter på vej, og i den østlige del af kommunen kan man også lære en masse af den positive udvikling i Auning.

»Noget af det, der gør Norddjurs så interessant, er jo forskellighederne i områderne. Vi vil rigtig gerne have ordentligt hul på Trustrup som tilflytningsområde på det første letbanestop, man møder i kommunen. Det er et spørgsmål om at få lavet udviklingsplanerne, og her skal vi holde øje med det lokomotiv, vi har i Auning, til at styrke andre dele af Norddjurs,« fastslår borgmesteren.

Dermed mener han heller ikke, at Aunings befolkningsmæssige vækst er et nulsumsspil i kommunen.

»Hvis det går godt i Auning, så er det også godt for Ørsted og Allingåbro. Det er ikke en kamp mellem byerne. Det er noget, der spiller sammen. Derfor skal der også være byggegrunde og boliger i alle dele af kommunen, så vi kan gribe det, når folk vil flytte hjem til kommunen igen eller ud af de større byer,« siger Kasper Bjerregaard.