70-årig AGF-fanklubformand stopper efter denne sæson: Mere tid til techno-raves

Poul Christensen er netop fyldt 70 år og er langt fra den typiske pensionist, du møder i gadebilledet.

Som flere ærke-aarhusianere er han hvidglødende AGF-fan, og så er han tosset med techno. Det sidste vender vi tilbage til senere.

I de seneste 17 år har Poul Christensen lagt en del tid i det frivillige arbejde i fanklubben.

Mest med at arrangere udebaneture, men i den seneste tid har han som formand stået i spidsen for AGF Fanclub Aarhus - den officielle fanklub for den traditionsrige fodboldklub.

Poul Christensen har afløst Anja Lilli Beikes, som har valgt at lægge sine kræfter i Bjørneklubben, der er for AGF Fanclubs medlemmer mellem 0 og 12 år.

»Jeg har været med til at arrangere udebaneture, og det har jeg gjort, fordi det skal være så billigt og så let som muligt for fans at komme til udekampe,« konstaterer han.

I øjeblikket har AGF Fanclub Aarhus 1.000 medlemmer.

»Vi fik 150 nye indmeldelser for et år siden på grund af pokalfinalen mod Silkeborg IF, så det er spændende, hvad der nu sker med vores medlemstal,« siger Poul Christensen.

Som indfødt aarhusianer så han AGF for første gang i 1963 med sin onkel og blev først hyppig AGF-tilskuer nogle år senere.

»Mit forhold til AGF betyder rigtig meget for mig og er en væsentlig del af mit liv. Jeg så masser af AGF-kampe i 1970’erne og 1980’erne, primært på hjemmebane. Sammen med en kammerat begyndte jeg dog også at køre til udekampe, og det var overhovedet ikke organiseret som i dag. Vi var meget få udebanetilskuere. Men det var sgu meget skægt og en god tid,« erindrer han.

Da den dedikerede AGF-fan mødte sin senere kone Dorte, og da de sammen fik en datter, koncentrerede han sig om familielivet. Så det blev ikke til så mange AGF-ture. Heller ikke ud til enden af Stadion Allé.

Men da konen døde af kræft for snart 20 år siden, genfandt Poul Christensen AGF.

»Det var meget trist og sørgeligt at miste min kone, men det hjalp at komme ud at se fodbold. Jeg lærte at leve livet på en anden måde, og den dag i dag bruger jeg kun tid på ting, der virkelig betyder noget for mig. Og det har AGF gjort i mange år. Udover mit barnebarn og min datter,« siger Poul Christensen og fremviser stolt sine tre AGF-tatoveringer – en på hver arm samt det latinske slogan ”Sudare pro communi causa” (Svede for samme sag, red.) på venstre underarm.

Tosset med techno

På den venstre arm er det dog ikke kun hjerteklubbens logo, der har indtaget noget hud. Nedenunder har han fået Tomorrowlands logo.

Tomorrowland er verdens største elektroniske musikfestival, som foregår i Belgien. Og her har den inkarnerede AGF-fan deltaget tre gange som en af flere hundredtusinde tilskuere.

»Jeg er helt klart en af de ældste deltagere. Jeg har fundet ud af, at det gør mig glad at forbrænde noget energi, og jeg danser i rigtig mange timer til noget ret hård technomusik. Det er virkelig fedt. Jeg synes, der er en helt fantastisk stemning, og jeg har mødt gud og hver mand fra alle verdens afkroge. Jeg føler mig som en del af et fællesskab, når jeg er til de festivaler,« fastslår Poul Christensen, som rejser alene til technofestivalen men altid møder mennesker, han falder i snak med.

Og der er ikke kun verdens største techno-festival, han besøger. I år har han planlagt hele ti techno-ture rundt i Europa.

Poul Christensen har sågar forsømt flere AGF-kampe til fordel for techno.

»Ja, det har ikke været så populært i fanklubben. Slet ikke, når jeg på udebaneture tidligere har prædiket om, at loyalitet og prioritering er vigtig. Men sådan er det,« siger den pensionerede visitator fra Aarhus Kommune, hvor han tilbragte størstedelen af sit arbejdsliv.

I det hele taget gælder det om at rejse så meget som muligt for Poul Christensen.

»Jeg fyrer mine penge af på fodbold og rejser. Jeg har sagt til min datter, at der bliver ikke nogen arv. Pengene bliver brugt. Jeg vil opleve og nyde livet,« siger han.

Sammenhold

Når man har fulgt AGF i så mange år, som Poul Christensen har, er en nuværende sjetteplads i landets bedste fodboldrække ganske godkendt. For han har oplevet noget, der minder om en håndfuld af nedrykninger og nævner 1970’erne som ”virkelig grumme” med flere år i landets næstbedste fodboldrække.

»Det virker som om, at vi bliver ved med at dumme os i denne her sæson, som har været ret ustabil, og der er smidt for mange point. Det har sgu knebet med kontinuiteten. Der er ingen, der skal komme og sige, at vi er medgangsfans,« siger han med et efterfølgende stort smil.

»Dybest set handler det ikke om at vinde. Det handler om sammenholdet og kærligheden til klubben. Ligegyldigt hvordan det går. Når vi er på udebaneture, snakker vi jo om alt muligt andet end fodbold. Gennem årene har jeg lært en del mennesker at kende gennem AGF.«

Fanklubformanden tror dog på, at der er noget stort i vente, når det nye stadion engang står færdigt.

»Lad os håbe, at det nye stadion kan give klubben vinger og generere en bedre lyd med en federe og mere intim stemning. Så kan det blive rigtig sjovt, og vi kan måske opnå noget stort. Og tiltrække endnu bedre spillere til klubben, som måske ellers ikke ville komme til AGF. Jeg tror på, at vi går en lys fremtid i møde.«

Men den fremtid bliver uden Poul Christensen som fanklub-formand.

»Jeg er lige fyldt 70, og det kan ikke være rigtigt, at en gammel mand skal være formand. Jeg stopper som formand til august, og så er der andre, der må tage over,« siger AGF-fanen, som stadig gerne tager med på udebaneture.