Fodboldhold scorer nye spillere på Tinder
En hel del kvinder har swipet højre og dermed matchet med kvindefodboldhold.
Det virker ofte at tænke at tænke uden for boksen.
Det kan kvindefodboldholdet FFD Kralupy fra Aarhus tale med om.
Kvindeholdet har kastet sig over dating-appen Tinder, hvor man møde en profil med et billede af FFD Kralupys hold og tekstbidden: »Vi er et smasklækkert fodboldhold, som gerne vil være endnu flere.«
Det skriver TV2 Østjylland.
Ifølge en mangeårig spiler på FFD Kralupy, Anne Haubjerg, har en hel del kvinder de seneste år swipet højre og dermed matchet med FFD Kralupy.
Det har resulteret i, at fodboldklubben er vokset en del.
»Jeg var til træning for lidt siden, og jeg havde helt glemt, at en af dem, som jeg trænede med, var en Tinder-pige,« siger Anne Haubjerg til TV2 Østjylland.
Idéen om at hverve medlemmer via Tinder kom fra holdets mandlige træner, og takket være dating-appen har holdet tiltrukket omkring 20 kvinder, siden profilen blev oprettet efter corona-nedlukningerne, skriver TV2 Østjylland.
Fodboldklubben har i dag 18 spillere og må til hver kamp sortere en hel del spiller fra, da FFD Kralupy spiller syvmands-fodbold.
Det er fortsat primært holdets træner, der styrer FFD Kralupys Tinder-profil.