Esben måtte købe sin læreplads for at blive udlært

Hammelev-smeden siger de fleste i Grenaa og omegn.

Så ved man, hvem man taler om. Esben Møllers virksomhed, HSM Industri, som han på 50 år har bygget op fra at være en landsbysmedje i Hammelev nord for Grenaa til i dag at være en af Grenaas helt store privatejede virksomheder. Med 200 ansatte på fabrikken på Bredstrupvej og ude omkring i ind- og udland, hvor der løses opgaver inden for jern og metal. Og 350 i alt, hvis man også tæller de ansatte med i de virksomheder, som Esben Møller helt eller delvist ejer - og som i dag udgør en koncern. Som laver helikopterplatforme til supersygehuse, gangbroer til togstationer, færgeterminaler og løser mange sjove opgaver i Tivoli i København.

Men det var ikke uden vanskeligheder, at Esben Møller overhovedet kom i gang som selvstændig dengang i april 1975.

Han var i lære som smed i den lille smedje i Hammelev. Hvor egnens mange gårde var faste kunder, når der skulle svejses på en plov eller en såmaskine. Og det var de lokale bønder, der ejede bygningen med smedjen, som var forpagtet. Men Esben manglede som 19-årig endnu nogle måneder af sin læretid - og hans arbejdsgiver, smeden, var løbet tør for penge.

»I tre måneder fik jeg ingen løn, for det var skidt med økonomien, så smeden måtte spare et sted, og det var så på min løn. Så jeg skulle søge oldermandslauget i Hammelev om lov til at leje bygningerne og starte for mig selv. Det fik jeg så lov til - for en husleje på 100 kroner om måneden. De havde nok heller ikke andre muligheder, for tiden var ved at løbe ud med det der med en forpagtersmed. Så jeg købte en grund ved siden af - og gik så i gang,« fortæller Esben.

Tre år efter blev der bygget til i Hammelev - hvor de primære kunder stadig var landbrug og lokal industri. Der kom en lærling til - og en af de første ansatte derefter var Keld Poulsen, som 47 år senere stadig er ansat og gennem årene har været med til at løse opgaver over hele verden. Altid klar til at rykke ud, når en ny opgave kalder - også selv om man måske lige er kommet hjem fra en anden. Sådan er DNA hos HSM.

Fra landbrug til industri

De første år efter etableringen af sit eget firma, udviklede det sig stille og roligt i Hammelev, men i 1980’erne begyndte virksomheden at vokse gradvist. Man tog større industrielle opgaver ind og begyndte at arbejde med varmeinstallationer og større stålkonstruktioner. Og her startede det for alvor med, at stor fleksibilitet og en god evne til at løse specialopgaver blev et kendetegn for HSM.

»Valget stod faktisk på det tidspunkt mellem at vælge mellem at blive traktorforhandler eller gå industrivejen - og set i bakspejlet var det valg, vi foretog, det rigtige,« siger Esben.

I 1997 var rammerne blevet for små i Hammelev, så man rykkede til større faciliteter på Bredstrupvej i Grenaa, hvor Grenaa Rustfrit Stål havde haft til huse.

»Vi kunne slet ikke fylde lokalerne ud. Fra starten brugte vi kun en fjerdedel af bygningerne. Ikke engang kantinen havde vi brug for, men nu er der tanket op her på adressen og vi har bygget til flere gange.«

Havde du regnet med, at det skulle gå sådan dengang du startede for dig selv?

»Nej. Jeg havde en idé om en virksomhed med ti ansatte ville være passende. Så kunne jeg tage ud på opgaver og lave det, jeg brændte for - det gode håndværk«

Men sådan gik det ikke?

»Jeg fik jo samlet de rigtige folk omkring mig. Dygtige og flittige - hele vejen rundt. Så det voksede hele tiden. Ikke gennem strategisk planlægning, men ved at gribe mulighederne, når de opstod.«

Mit indtryk er, at jeres succes i høj grad bygger på, at hvis der kommer en opgave til jer, så bliver den løst. Er det rigtigt?

»Jo. Når en kunde ringer og beder om et tilbud og vil have det to dage senere, så får han det. Selvfølgelig kan der vise sig vanskeligheder, men det er vigtigt at være positiv, og et svar som ”vi ved ikke om vi kan nå det” - det holder slet ikke her. Derfor forklarer jeg de ansatte, at sådan har de det også selv, hvis de skal have bilen lavet eller købe et eller andet. Så vælger de at handle der, hvor de får den bedste service, den rigtige vare og til den bedste pris.«

Er det jeres helt store styrke, at I kan samle de folk, der skal til for at løse en opgave - også her og nu?

»Ja. Det er kunden, der bestemmer, hvornår han vil have varen. Det er ikke os.«

Medarbejdere er guld værd

Så Esben Møller ved godt, at det at have de rigtige medarbejdere tilknyttet er guld værd. Ansatte med den viden, der skal til. Nysgerrige på fagets udvikling. Og ikke bange for at tage et ansvar. Uanset om det er dag, nat, ferie eller juleaften. Kulturen er sådan, at man altid kan samle en flok til at rykke ud til en hasteopgave med meget kort varsel. Det smitter af helt ud til den sidst ansatte medarbejder og dem, der står ude på byggepladsen.

»Da vi begyndte at producere for den norske oliebranche, var de nok ikke helt sikre på, om vi kunne levere, men de fik respekt for vores viden og arbejde. I dag skal der jo masser af certifikater og dokumentation til - som for eksempel når vi skal levere til en af vores helt store kunder, DSB. Det er opgaver, som vi skal kvalificere os til at vinde, men vi har i dag det rigtige setup til at magte det. Mange andre steder styrer man de ansatte til den mindste detalje, men det virker ikke hos os. Laver man meget, laver man også fejl, og det skal der være plads til. Men man skal helst ikke lave den samme fejl to gange.«

På samme måde ser Esben Møller fordelen ved at stå i spidsen for en koncern, der i dag også tæller Grenaa-virksomheder som JKJ Stålteknik, elinstallationsfirmaet BP Søndergaard, Grenaa/Aarhus Hydraulik og GSM Maskinfabrik. Det er virksomheder, som Esben Møller har købt sig ind i og i dag ejer helt eller delvist.

Har I den størrelse, I skal have i dag - eller er der plads til mere?

»Der skal være fornuft i det. Vi har i dag en koncern, som kan supplere og hjælpe hinanden, for mange kunder efterspørger et færdigt produkt. Vi låner af hinanden, når der er brug for det.«

Altid mange lærlinge

Hos HSM har man altid haft mange lærlinge. Både unge med styr på livet og tro på fremtiden, og de usikre - og ofte utilpassede - unge, har fået og får chancen for at vise deres værd. Man kan se værdien i mennesker - og den tilgang skyldes i høj grad Esben selv.

»Jeg vil ikke sige, at jeg var kriminel som ung, men jeg holdt helt sikkert ikke af at gå i skole. Så jeg har aldrig været bange for at give alle en chance - også to, hvis det er nødvendigt. Så bliver man glad, hvis det lige pludselig lykkes, og man kan se den unge vokse.

»Hvis man når så langt med en ung mand, at man kan stole på ham, så er det fornemste at få ham bygget op. Har han været ude i problemer, ville det letteste jo være at fyre ham. Men er der noget at bygge på og han kan møde om morgenen, så kan jeg godt leve med, at han på et tidspunkt har trådt ved siden af.«

Esben Møller var også hurtig til at se, at det var nødvendigt at tilknytte østeuropæere til virksomheden for at have arbejdskraft nok.

»De skulle lære vores specielle kultur, for de har ikke været vant til at måtte tage ansvar selv, men i dag kunne vi ikke klare os uden. De første kom til os i 2007 - typisk fra Polen. Vi lejede nogle ind gennem et firma, men så fandt vi ud af, at de blev snydt for løn, og ikke havde penge til at rejse hjem, så vi stoppede med at leje dem ind, for i stedet at ansætte dem på almindelige vilkår. Så bredte det sig, at her var der godt at være. Men det var ikke let, for der var meget modstand i det danske system, når de skulle oprettes. Jeg tror, mange mente, at de kom og tog vores arbejde i Danmark, men de har jo bare været med til at gøre kagen større.«

Fritid er lig med jagt - og skov

I et travlt arbejdsliv har jagt været Esben Møllers helt store interesse. Og så at tage sig af de store skovarealer - 350 hektar i alt på Djursland - som i dag er en del af koncernen. Her elsker Esben at sidde i en skovmaskine og have en stor motorsav i hænderne.

Og jagtinteressen glæder han sig over er gået i arv til sønnerne Mark og Stefan - og til Nick Palk, som i dag er med i ejerkredsen.

HSM Industri bliver ikke drevet som de fleste. Det kan godt være, at man i banken ryster på hovedet over, at der ikke bliver lagt strategier og et budget for det kommende år, men Esben Møller kan ikke se, hvad man skal bruge det til. Ingen kan vide, hvad der venter af projekter - og ingen kan vide om året ender med et overskud på to eller ti millioner kroner.

»Men vi har styr på vores projekter og følger dem tæt.«

At gøre brug af, hvad man kalder en professionel bestyrelse med folk udefra og fra andre brancher, har heller aldrig været på tale.

»Vores bestyrelse er mere professionel end den kunne blive, hvis jeg tog fremmede ind. For hvad vil det sige, at en bestyrelse er professionel? Vi har da også lokalt set, hvor galt det kan gå med sådan en bestyrelse.«

Synlig i hallerne

HSM er synlig på skærmen og i hallerne - med reklame og logo - især til de helt store håndboldkampe. Senest da herrerne vandt VM-finalen igen-igen.

»Vi bliver tit ringet op, hvis de mangler at få solgt en reklameplads, og de ved, at her kan vi tage en hurtig beslutning.«

Giver det bonus at være synlig på denne måde?

»Ja, det gør det. Jeg kan ikke sige, at man kan se det på salget umiddelbart, men vi har da fået et stort projekt til en værdi af 30-40 millioner kroner - og her havde kunden fået øje på os takket være en håndboldreklame. Men det handler da også om at vise, at der er liv i os.«

Du har altid bakket op om lokalsamfundet og støttet mange steder - fra museum og forsamlingshus i Hammelev og til sportsklubber. Og stadion i Grenaa hedder jo nu HSM Arena.

»For mig betyder det lokale noget. Du kan også se det ved, at jeg ikke har ladet mig lokke til at sælge virksomheden til en kapitalfond, som man har set det mange andre steder. Så kommer der en ny ledelse, som ikke kan køre lortet. De vil måske starte med at fyre mine nøglemedarbejdere - og så ville vi risikere en lukning. Samfundsmæssigt mener jeg, at jeg har en opgave - også over for medarbejderne - og jeg tjener nok til at få smør på brødet hver dag. Om jeg tjener to eller ti millioner kroner er ligegyldigt. Jeg skal tjene penge nok til, at vi er klædt på til at kunne klare os. Derfor har vi også det slogan her, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Selvfølgelig er ikke alle dage lige sjove, men det skal være så sjovt som det kan blive. Jeg skal ikke sidde i mødelokalet og tæske folk med budgetter, hvis der er en forklaring på, hvorfor et projekt ikke går godt. Jeg kan da godt gå forbi skrotcontaineren og se, at ikke alt er gået til held. Men det er det, vi lærer allermest af. Nogle af de fejl, vi har lavet - også til flere millioner - findes der ikke en skole eller et kursus, hvor man kunne lære at undgå dem. Det sker kun i den virkelige verden.«

Laver selv fejl

I anledning af 50 års jubilæet er der udgivet en flot illustreret bog om HSM Industri - og her fortæller Esben selv om en af de fejl, som han selv har lavet.

Den handler om brødrene Anders og Julius fra Flintebakken ved Rønde - og som Søren Ryge Petersen gjorde landskendte takket være fremragende tv-udsendelser.

»En af brødrene ringede til mig - inden de kom i fjernsynet. Han spurgte, om jeg kunne lave nogle spær til dem. Jeg svarede, at det kunne jeg da godt, og jeg fik at vide, at mejeriet var efter brødrene, fordi vandet løb lige gennem taget og ned i mælketanken. Så tænkte jeg, at den er god med dig. I har jo ikke styr på noget og sikkert ingen penge, så jeg lod være med at tage fat i dem. Og da brødrene senere stod frem på tv, stod gården med spritnye spær, for det viste sig jo, at brødrene havde masser af penge. Men jeg havde lavet sådan et billede af dem som nogle, der hang med røven i vandskorpen, fordi vandet løb ned i mælketanken. Så jeg ærgrede mig, for det havde været en oplevelse at komme ud og lave det, og jeg havde jo også fået pengene med hjem.«

For Esben blev det en lektie i ikke at undervurdere nogen.

»Det er jo netop det, der kendetegner HSM Industri. Vi siger ikke nej. Vi finder løsninger, vi tager chancer, og vi vokser af dem. Og ja, nogle gange træder vi ved siden af, men det lærer vi af. Og næste gang griber vi chancen.«