Kan blive første dansker: Dødszonen starter i 8.000 meters højde, men Emmas største frygt er lavinerne

»De næste fem år er mit mål at bestige de fem højeste bjerge i verden.«

Sådan lyder ambitionen fra Emma Østergaard. Hun er 28 år gammel, kommer fra Højbjerg og lever i dag af at være professionel bjergbestiger.

Lige nu forsøger hun at bestige verdens tredje højeste bjerg, Kangchenjunga, der ligger på grænsen mellem Nepal og Indien. Det er 8.586 meter højt. Derudover medvirker hun også i tv-programmet ”Korpset”, der i øjeblikket ruller over skærmen.

»Tilbage i 2023 var jeg den yngste danske kvinde til at nå toppen af Mount Everest. Siden da er det blevet min levevej at være bjergbestiger. Jeg er begyndt at være guide for grupper, jeg holder foredrag, og jeg har udgivet min bog, der hedder ”Viljestyrke”,« siger hun.

Farlige vejrforhold

Forsøget med at bestige Kangchenjunga er en af Emma Østergaards hidtil største udfordringer.

Et bjerg, som ingen danskere har besteget før.

»Det er et sværere bjerg, fordi vejrforholdene på bjerget er meget uforudsigelige,« siger Emma Østergaard.

I 2024 var der ingen i sæsonen, som det lykkedes at nå toppen.

Hun har sat halvanden til to måneder af til at bestige bjerget. Den 29. maj har hun bestilt en flybillet hjem, men det er ikke til at forudsige, om det er den dag, hun er klar til at vende hjem.

»Bestigningen af Kangchenjunga er en del af mit nye projekt, som jeg kalder ”Beyond the clouds”. Jeg har et mål om at bestige de fem højeste bjerge i verden,« siger Emma Østergaard.

Hun er dog aldrig helt alene på etaperne. Denne gang har hun en sherpa med, som er en bjergguide.

»Det er vigtigt, at der er et godt teamwork mellem ham og mig. Vi kigger på vejrudsigten, vi samarbejder om, hvordan vi fortsætter rejsen, og vigtigst af alt snakker vi om, hvordan vi har det undervejs.«

Hun understreger, at hvordan bjergbestigningen foretages, er langtfra forudsigeligt. Det kræver planlægning og løbende vurderinger af sikkerheden undervejs.

»Laviner er min allerstørste frygt. Når man er på et 8.000 m højt bjerg, bevæger man sig konstant i en risikozone. Al min erfaring skal bruges til at træffe beslutninger, og jeg skal tro på, at jeg kan træffe de rigtige beslutninger ud fra min viden og erfaring.«

De voldsomme vejrforhold betyder også, at Emma Østergaard og hendes sherpa kan forvente ekstrem kulde undervejs, når de forsøger at nå toppen af Kangchenjunga.

»Der er ned til minus 40 grader, hvilket gør, at der er en risiko for at få forfrysninger. Jeg har allerede fået en andengradsforfrysning og nogle frostbites,« siger hun.

Hun følger det motto, hvor det er valgfrit at nå toppen, men det er obligatorisk at komme ned igen.

»Vi bevæger os i det, der hedder dødszonen, som starter i 8.000 meters højde. Der kan man ikke overleve særlig lang tid, fordi kroppen når en tilstand, hvor den er tæt på at nedbryde sig selv.«

En hverdag med udsigt til afgrunden

Emma Østergaard har netop gennemført 26 dage som guide. Her var hun med 17 mennesker afsted på en trekkingtur til Mount Everest Base Camp.

Undervejs var de oppe i 5.000 meter ni gange.

»Det gik over alle forventninger, at alle klarede det. Jeg går meget op i fællesskabet. Det er vigtigt at styrke fællesskabet inden afgang. Vi afholder fælles træninger, infomøder og snakker sammen løbende i tiden op til. Jeg vil gerne have, at gruppen kommer til at kende hinanden.«

For blot et par år siden havde Emma Østergaard ikke tænkt over, at det kunne være en levevej for hende.

»Efter at jeg har oplevet den mening, det giver for mig at bestige bjerge, ønsker jeg virkelig at dele mine oplevelser i bjergene sammen med andre. Det, at jeg kan se den glæde og hjælpe dem mentalt med de udfordringer, som de måtte have, giver mig noget helt særligt,« siger hun og fortsætter:

»Det er stadig sindssygt hårdt, selvom vi ikke bestiger bjerge, men vandrer i bjergene. Det, der sker, når vi er oppe i højderne, er, at der er mindre ilt. Når vi kommer over 5.000 meter, er der 50 procents mindre ilt. Alle funktioner bliver nedsat i kroppen. Nogle vil opleve højdesyge. Min guidede tur handler om, at den skal være tilrettelagt så godt, at deltagernes symptomer ikke bliver alt for slemme, eller at de helt kan undgå symptomer.«

Hun understreger, at hun er stolt over, hvordan gruppen har samarbejdet og er kommet igennem alle udfordringer.

»Når jeg er i bjergene, så føler jeg mig hjemme. Selvom jeg har fantastiske venner derhjemme, er det nogle helt særlige oplevelser, man får med sine medrejsende i bjergene. Jeg er beæret over, at jeg kan være med til at give andre mennesker nogle af de største oplevelser i deres liv. Især at se deres glæde, men samtidig hjælpe dem psykologisk undervejs, når det bliver svært.«

Testet til det yderste

Emma Østergaard er en af deltagerne i den nye sæson af ”Korpset”, der havde premiere den 21. april.

Da hun blev kontaktet, om hun ønskede at deltage i ”Korpset”, skulle hun først tænke over det. Hun beskriver sig selv som langtfra militært anlagt. På trods af det var det en udfordring, hun gerne ville tage op.

»Jeg har lært meget i programmet. Blandt andet at sætte grænser for mig selv. Dernæst blev jeg bekræftet i mine styrker og svagheder, hvor jeg blev bekræftet i, at min største styrke er min udholdenhed.«

Selvom hun netop har været på tur med en gruppe, kunne hun godt mærke, at hun til tider i livet som selvstændig kan savne at være en del af et fællesskab.

»Det at være en del af et fællesskab var en fed følelse. Det var fedt at have denne oplevelse at dele med andre, og jeg er spændt på, hvordan fællesskabet udvikler sig efterfølgende herhjemme,« siger Emma Østergaard.