Stille Aarhus-forstad har været centrum for både mordforsøg, brandstiftelse og henrettelser

Med sin idylliske placering langs kysten er det svært at forestille sig, at den stille Aarhus-forstad Skæring tidligere har været centrum for både mordforsøg, brandstiftelse og henrettelser.

Skæring var tidligere en middelstor landsby, der i 1682 bestod af 18 gårde. Dengang hed landsbyen Skjerring, og gårdene lå langs nuværende Hjortshøjvej og Skæring Havvej som en langstrakt vejby på den sydlige side af Skæring Bæk.

Udover de 18 gårde lå der i den nordlige udkant af landsbyen også en gård ved navn Skæring Munkegård, hvortil der hørte otte huse. Munkegårdens historie kan spores helt tilbage til 1200-tallet, og i skriftlige kilder kan vi se, at gården var 1500-tallets hovedgård i Egå Sogn. Den var ejet af forskellige stormænd og adelige, herunder slægten Rosenkrantz, som også har ejet Rosenholm Slot.

I 1669 overtog den lavadelige Jesper Thygesen gården. Hans barnebarn, enken Maren Thygesen, giftede sig med Rasmus Randlev, som må have udvist en hård fremfærd som arbejdsgiver, for han blev forsøgt myrdet af gårdens fæstebønder. Et forsøg på at skyde ham mislykkedes, mens et efterfølgende forsøg på at brænde gården ned gik bedre. Gården nedbrændte, men Rasmus Randlev slap med livet i behold. Randlev opførte et nyt gårdanlæg i 1727, som også blev forsøgt nedbrændt. Dele af den nye gård overlevede dog denne gang attentatet, og gerningsmændene blev fundet og efterfølgende dømt. Randlev selv døde efter sigende fattig i 1757 på et loftsværelse inde i Aarhus.

Ruinerne efter den første brand blev udgravet af arkæologer fra Moesgård Museum i 2018. Stuehuset fra 1727, som overlevede det sidste brandattentat, blev nedrevet i 1974. I 2020 kunne Arbejdernes Andels Boligforening indvie deres afdeling 66 under navnet Skæring Bæk, der bestod af 94 boliger samt et fælleshus på Munkegårdens tidligere grund. På nabogrunden blev i 2011 opført en stor villa, der med to tilhørende længer ligner en gammel herregård. Villaen bliver i dag kaldt Skæring Munkgård.

Henrettelser på heden

Mordforsøget og brandstiftelsen er ikke de eneste dramatiske begivenheder, der har fundet sted ved Skæring. 2. december 1943 blev fem unge modstandsfolk henrettet for jernbanesabotage af den tyske besættelsesmagt på Skæring Hede øst for landsbyen.

De fem mænd var Georg Mørk Christiansen, 22 år, Anders Andersen, 19 år, Otto Manley Christiansen, 19 år, Svend Christian Johannesen, 24 år og Oluf Akselbo Kroer, 27 år. Førstnævnte var fra Aarhus, mens de fire sidste var fra Randers, hvor de alle var tilknyttet Konservativ Ungdom.

To dage efter henrettelserne fik den tyske besættelsesmagt bragt følgende på forsiden af alle byens aviser som kommentar til henrettelserne: »Der kan nu ikke længere bestaa nogen Uklarhed om, at den, der skyder paa Medlemmer af den tyske Værnemagt, bliver dømt til Døden og henrettet. Der er endvidere ingen Tvivl om, at den, der ved sin Deltagelse i Sabotagehandlinger hjælper Fjenden, efter de Krigslove, der gælder i hele Verden, har forbrudt sit Liv … Ingen sabotør vil fremtidig kunne haabe, at der vil blive vist ham Skaansel«

Tyskerne begravede efterfølgende de fem i hemmelighed i Husbjerg Klit ved Oksby. Det var den første massehenrettelse, der fandt sted under besættelsen, og begivenheden var med til at kaste brænde på modstandsbevægelsens bål. Efter krigen blev de fem genbegravet. Aarhusianske Georg, der var student fra katedralskolen og økonomistuderende på universitetet, blev begravet fra Christianskirken med gravsted på Vestre Kirkegård.

Skæring Hede blev ironisk nok brugt som skydeterræn efter krigen og helt frem til 1976. 17. september 1977 blev på henrettelsesstedet indviet en mindelund med en mindesten for de fem. På stenen er første vers af Kaj Munks digt De faldne inskriberet: »Drenge, I Drenge, som døde, I tændte for Danmark i dybest Mulm, en lysende Morgenrøde«. I mindelunden blev desuden plantet fem egetræer til minde om de fem modstandsfolk.

Vokseværk førte til eget sogn

I 1950’erne begyndte Skæring at få vokseværk. I første omgang var det grunde langs kysten op til nuværende Kaløvig Bådehavn, der blev udstykket – og i stort omfang var det sommerhuse, der blev opført.

I 1970’erne var turen kommet til selve Skæring, hvor det store parcelhuskvarter på Skæring Hedevej blev anlagt. Skæring hørte på dette tidspunkt under Egå Sogn, men med den store befolkningstilvækst blev der grundlag for at oprette et selvstændigt Skæring Sogn. Det kom i 1996. Skæring Kirke, der blev indviet i 1994, tegnet ved Inger & Johs. Exners tegnestue.

Udvendigt er kirken hovedsageligt bygget af røde mursten, mens kirkerummet er gennemført i grå toner med undtagelse af det lyse træværk i kirkens bænke, prædikestol og alterskranke. Grænsen mellem Egå og Skæring Sogn kom til at gå ved Tålforvej, og i 2022 boede der 5.932 i Skæring Sogn, hvilket var en stigning på knap 1.300 indbyggere siden 2000.

Inden for sognegrænsen ligger Skæring Skole, der officielt blev indviet i 1976, selvom den var blevet taget i brug fem år tidligere. Skolen blev tegnet af arkitekterne Buhl og Klithøj som en landsby opført omkring et gadekær med fire firelængede skolehuse, der af eleverne blev døbt Bikuben, Myretuen, Svalereden og Stærekassen. Som et lille kuriosum kan nævnes, at Østjyllands (måske) største sten er placeret i Skæring.

Stenen, der oprindelig var en del af de svenske bjerge, blev opdaget i 1996 i forbindelse med fundamentarbejdet til et nyt boligkompleks. I stedet for at sprænge stenen væk blev den opgravet og flyttet, så den 86 tons tunge sten i dag kan ses lige over for Føtex.