Stor trafikplan har sendt bilister til tasterne: »Jeg vil ikke tvinges over i en bus«

Hvordan skal et stigende antal aarhusianere transportere sig rundt i fremtidens Aarhus, der skal være CO₂-neutral fra 2030? Det er det store spørgsmål, som kommunens nye grønne mobilitetsplan skal svare på.

Tilbage i august sidste år indgik et bredt byrådsflertal aftalen om mobilitetsplanen, som handler om alt fra mere letbane og færre fossilbiler til flere busafgange og bedre cykelforhold. I alt består planen af 52 indsatser, og indtil søndag 13. april var den i offentlig høring, hvor det var muligt for alle at kommentere eller give input.

Det benyttede flere privatpersoner, fællesråd, grundejerforeninger og private selskaber sig af, hvilket har resulteret i 172 høringssvar. Blandt dem er der en generel anerkendelse af behovet for en grøn omstilling af transporten, men der er betydelig uenighed om ambitionsniveauet, de konkrete løsninger og balancen mellem de forskellige transportformer.

Vi har læst svarene og giver her et overblik over, hvad der går igen.

Ønsket om at få færdiggjort projekter

En helt konkret ting, der bliver nævnt igen og igen, er færdiggørelsen af cykelstien i Kasted i den nordvestlige del af kommunen. Flere argumenterer for, at det vil give Lisbjergskolens elever en sikker skolevej, som lige nu opleves af flere som værende farlig og usikker.

Der er også fokus på andre manglende cykelstier rundtom i kommunen.

Flere høringssvar peger på, at der i planen er for få og svage indsatser til at reducere bilismen og fremme cyklismen. Eksempelvis fremhæver Cyklistforbundet Aarhus, at budgettet ikke er særlig stort.

Flere ønsker, at den kollektive trafik forbedres, så det kan blive nemmere at komme rundt uden bil.

Letbanens etape 2, der er en udvidelse fra Spanien til Brabrand, får hårde ord med sig. Nogle finder det »helt håbløst« eller »vanvittigt« på grund af omkostninger, visuelle gener og tvivlsom nytte. Her er der flere, som foreslår alternativer såsom BRT-busser, i stedet for at der skal bruges flere milliarder på mere letbane.

»Letbanen er spild af vores penge, ustabil og ubrugelig! Den kan aldrig køre om vinteren, koster mange penge at vedligeholde og skal hele tiden holde stille pga. vedligeholdelse,« lyder det blandt andet i et høringssvar.

»Den eksisterende letbane har kostet Aarhus Kommunes skatteborgere en uhyrlig sum surt tjente penge. En ny etape synes derfor at kaste gode penge efter en fiasko. Provokerende, ja,« lyder det i et andet høringssvar.

Vil have billigere offentlig transport

Der er flere bekymringer for, om planen bliver for »bilfjendsk«, og om den ikke tager hensyn til dem, der er afhængige af biler.

»Jeg vil ikke tvinges over i en bus. Den ekstra tid, det kræver med bussen, vil jeg ikke bruge. Ligesom jeg ikke ønsker at stå som sild i en tønde.«

Andre er frustreret over, at de med den nye plan snart ikke kan køre rundt i byen i benzinbiler. De påpeger opmærksomheden omkring, at det er nødvendigt at skabe gode alternativer til bilen, hvis de helt skal ud af byen.

Også ejendomsselskabet Olav De Linde har valgt at komme med sit syn på sagen.

»Nulemissionszonen er vi klart modstander af. Det kan ikke være rigtigt, at man ikke tager hensyn til den private ejendomsret, der er omkring ejendomme inden for områder, der påføres store konsekvenser, hvis forslaget vedtages. Der er f.eks. ganske mange p-pladser ved de private ejendomme, særligt hvor der er kontorarbejdspladser. Mange af disse bliver utilgængelige, hvis forslaget vedtages. Det virker heller ikke velovervejet, at der alene prioriteres adgang til de tre nævnte p-huse,« skriver Esben Kjeldsen på vegne af firmaet.

Med høringsfasens afslutning er næste skridt, at planen skal behandles for anden gang i byrådet før sommer, hvor der endeligt skal tages stilling til den.

Hvis byrådet vedtager planen, bliver der sat gang i de første projekter i år.