Træerne springer ud i fuldt flor: Se den hvide og lyserøde kirkegård
Træerne lyser op på to kirkegårde i Randers. Se videoen og billederne.
Foråret er kommet til Randers, og træerne lyser op flere steder med hvide og lyserøde blomster.
Tager du for eksempel på kirkegården. Ligesom dronefotograf Kenneth Stoll-Demant har gjort, så kan du opleve både lyserøde blomster, som på kirkegården ved Borup kirke og et hvidt blomsterflor på Østre Kirkegård.
SE TUREN OVER DEN HVIDE KIRKEGÅRD
April er måneden, hvor naturen for alvor vågner, og det kan ses i parker og skove. Træerne begynder så småt at få grønne blade. Men lige nu overhales de af de hvide og lyserøde blomster.
Det skaber en helt særlig stemning og er et klart tegn på, at varmere dage er på vej.
Her op til påsken er det en oplagt mulighed for at tage en tur i skoven, langs fjorden eller Gudenåen. Eller hvad med at nyde en gåtur i en af byens parker.
God tur.