Løb - og støt: De røde næser sætter kursen
Danske Hospitalsklovne afholder Klovneløb over hele landet frem til september måned.
Danske Hospitalsklovne afholder Klovneløb over hele landet frem til september måned.
I Region Midtjylland er der i år hele 27 løb - drevet af frivillige, som støtter hospitalsklovnenes arbejde.
Det skriver Danske Hospitalsklovne i en pressemeddelelse.
Ifølge den er klovneløb ”hyggelige og sociale familieløb, hvor der er plads til alle – store som små, løbende eller gående, rullende eller hoppende.”
Klovnene understreger, at det ikke handler om at komme først, for ”selv sneglefart kan gøre en forskel, når banen kridtes op med røde næser, og alle deltagere bakker op om Danske Hospitalsklovnes arbejde for indlagte børn og deres familier.”
De indsamlede midler går blandt andet til, at endnu flere børn og unge kan få glæde af hospitalsklovnenes besøg på landets børneafdelinger og i børne- og ungepsykiatrien.
Der afholdes Klovneløb i hele landet hen over sommeren og ruterne er på 1-3 kilometer. Det koster 80 kroner per deltager.
Du kan se en oversigt over alle landets Klovneløb og tilmelde dig, din familie, venner og kollegaer her