Alt er forladt og ryddet: Men Poul nægter at give op, selvom der stinker
309 ud af 310 lejligheder er for længst rømmede i Bispehaven. Tømt for mennesker og indbo. Men i ét af vinduerne er der stadig lys.
Knuste ruder, plader for dørene og store byggehegn. Kraner, der er er ved at skille naboblokken ad betonelement for betonelement.
»Det snerper til. Der bliver revet ned alle steder rundt om mig,« siger 67-årige Poul Bundgaard til TV2 Østjylland.
Hans hjem i Bispehaven igennem 27 år er blevet forvandlet til både byggeplads og politisk kampplads.
Fra sit køkkenvindue har han udsigt til en gigantisk bunke grus, der vidner om, hvad der er ved at ske med blokken foran og bagved hans egen. For grusbunken er de sørgelige rester af det, der for ikke så længe siden var tre fireetagers blokke.
Og nu er turen så kommet til de store syvetagers blokke i Bispehaven.
»Det er bestemt ikke rart at se blokken blive revet ned. Det gør mig mismodig, selvom jeg har haft et år til at vænne mig til det,« siger Poul Bundgaard.
Når blokken bagved hans egen er jævnet med jorden, er det bagefter blokken foran, der ryger. Derefter er det egentlig meningen, at Poul Bundgaards blok, der skal rives ned.
Det var derfor, han i sin tid modtog en opsigelse fra boligforeningen Østjysk Bolig.
Nedrivningerne sker som et led i den omdannelsesplan for Bispehaven, der er besluttet af byrådet og boligforeningen for at kunne leve op til regeringens krav om, at andelen af almene familieboliger i området i 2030 skal nedbringes til 40 procent.
Det betyder, at seks blokke - svarende til 310 af de i alt 871 almene familieboliger - i Bispehaven skal rives ned. Men Poul Bundgaard har valgt at gøre indsigelse imod opsigelsen - og den sag er strandet i retten, hvor den afventer en lignende sag, der i løbet af de næste par måneder bliver afgjort af EU-domstolen.
EU-domstolen skal nemlig tage stilling til, om hele lovgivningen bag, er diskriminerende eller ej, fordi ghettoloven blandt andet er baseret på, hvor mange beboere, der har ikke-vestlig baggrund.
Lige nu tyder det på, at sagen falder ud til beboernes fordel, siger Poul Bundgaards bisidder, Peter Iversen. Det baserer han på, at generaladvokaten ved EU-domstolen har kaldt den danske lovgivning for ’direkte forskelsbehandling’.
»Armene røg i vejret, og de er ikke kommet ned siden. Det er en meget principiel sag, som ikke kun får betydning for Poul, men en hel række boligområder i Danmark, som er ramt af den lovgivning. Jeg regner med, at det vil også vil betyde oprejsning for de beboere, der er blevet tvangsflyttet,« siger Peter Iversen til TV2 Østjylland.
Mens Poul Bundgaard venter på, at EU-domstolen beslutter, om tommelfingeren skal vende op eller ned, er hans blok fredet fra bulldozerne, så længe han bor der.
Men forholdene er ikke helt nemme, fortæller han.
Hele blokken er hegnet ind som byggeplads lige med undtagelse af et lille hul, så han kan komme ind i sin opgang. Varmeforsyningen er midlertidig, der er ikke længere strøm til elevatoren, den forladte opgang er fyldt med graffiti og stinker af urin.
Og det er svært at få avisbuddet til at finde hans ensomme postkasse i den mørke opgang, så ofte må han undvære sin avis.
På Poul Bundgaards hoveddør er der påsat et lille protest-klistermærke med teksten ’Vi flytter ikke fra vores bolig’. Men det har alle andre end Poul Bundgaard gjort.
Hvis det ikke var for dig, kunne man komme videre med de planlagte nedrivninger og alle planerne for området, som der jo er postet mange penge i. Har du ikke dårlig samvittighed over at være den eneste, der står i vejen for det?
»Overhovedet ikke. Jeg er glad for at bo her og agter at blive boende så længe, det kan lade sig gøre. Et meget stort flertal af beboerne stemte nej til nedrivningerne, så jeg føler også, der er opbakning i området,« siger han.
Han fortæller dog også, at han ville være villig til at flytte, hvis han kunne få en anden lejlighed i Bispehaven, der var præcis lige så god som den, han har i dag.
»Der har ikke været en tilsvarende bolig. Og så er en del af årsagen også, at det kan være svært for mig at flytte et nyt sted hen. Jeg er folkepensionist og ikke helt ung længere, og jeg ville være ked af at skulle flytte,« siger han.
Det har ikke været muligt at få et interview med Østjysk Bolig, der ejer boligerne i Bispehaven. Men udviklingschef Kim Kjærgaard skriver i et skriftligt svar, at den blok, som Poul Bundgaard bor i, er blevet taget ud af den oprindelige entreprisekontrakt, fordi sagen afventer en afgørelse fra EU-domstolen.
Og det har konsekvenser for både området og boligforeningen:
»Da vi ikke kan nedrive den pågældende blok, hæmmer det den samlede udvikling af området. Blokken er midt i området, og vanskeliggør salg af arealer samt planlægning af helhedsplanens renoverings- og infrastrukturprojekt. Salg af arealer er samtidig afgørende for at tilføre midler til indvendige moderniseringsarbejder i renoveringssagen,« siger Kim Kjærgaard til TV2 Østjylland.
Den overordnede plan for området er at skabe en mere blandet beboersammensætning og opføre omkring 200 nye boliger, herunder rækkehuse til børnefamilier og et børnekulturhus.
Formand for afdelingsbestyrelsen i Bispehaven, Alex Young Pedersen, fortæller, at et flertal af beboerne i sin tid stemte imod nedrivningerne.
»Set fra afdelingens side er det virkelig trist, at se beboere blive flyttet mod deres vilje, men også at gode boliger bare jævnes med jorden,« siger Alex Young Pedersen til TV2 Østjylland.
Tre af de blokke, der allerede er blevet revet ned, var ellers netop blevet renoveret i 2021, og Alex Young Pedersen kritiserer, at nedrivningerne kommer til at koste beboerne flere penge, ligesom forsinkelserne også gør.
»Finansiering af nedrivning foregår gennem støttede lån fra Landsbyggefonden, så det er jo på sin vis afdelingen selv, der betaler og så at sige bliver belastet af det. Men alle har jo ret til at føre en retssag, og det respekterer vi,« siger han.
Alex Young Pedersen boede med sin familie i den blok, der nu er under nedrivning, og han er derfor også blevet personligt ramt.
I Aarhus Kommune har rådmand for Sociale forhold og beskæftigelse, Anette Poulsen (S), forståelse for, at det kan være svært at blive opsagt som lejer.
»Jeg kan virkelig godt forstå, at det kan være indgribende for det enkelte menneske, men vi har fulgt den danske lovgivning, som den har været, og vi har i byrådet vedtaget, at vi skulle have nogle omdannelser i de udsatte boligområder,« siger Anette Poulsen til TV2 Østjylland.
Hun fortæller, at der politisk er et stort ønske om, at der skal være flere blandede boliger og en større diversitet i områderne, og at det kræver både fysiske og sociale omdannelser.
Poul Bundgaards advokat i sagen, Bjarne Overmark fra firmaet Blicher-Fuhr, fortæller, at der kan være en erstatningssag på vej, hvis EU-dommen falder ud til Poul Bundgaards side.
»Det er sin sag at bo i en lejlighed, hvor der er totalt tomt omkring, så jeg kunne godt forestille mig, vi ville kigge på at søge erstatning for gener,« siger Bjarne Overmark, der også er byrådspolitiker i Randers, til TV2 Østjylland.
Han fortæller også, at han sammen med andre lejeres advokater er ved at se på mulighederne for eventuelle gruppe søgsmål for beboere, der er blevet tvangsflyttet.
»Hvis vi vinder sagen, bliver der et kæmpe opgør med skadevolderne, som i dette tilfælde er et flertal på Christiansborg. Jeg tror, de økonomiske konsekvenser på landsplan vil få ’minksagen’ til at blegne, for der er tale om flere tusinde lejligheder til mange millioner ejet af boligforeninger, der er blevet destrueret,« siger han.
Det vides endnu ikke, hvornår EU-domstolen afsiger kendelse i sagen.