Kirker omfavner grøn omstilling: Løgplanter, stauder og insekthoteller

Siden 2020 har den danske folkekirke bakket aktivt op om den nationale klimaindsats. Konkret udmøntede det sig i en bevilling på knap 19 mio. kroner, der fra 2022 til 2026 skal hjælpe den samlede folkekirke med at bidrage til samfundets grønne omstilling.

Biskopperne, Provsteforeningen, Landsforeningen af Menighedsråd og Kirkeministeriet har formuleret de områder, hvor der skal sættes ind i det daglige. Desuden er det planen, at Folkekirkens arbejde med den grønne omstilling også skal inspirere det omgivende samfund.

Bæredygtighed og biodiversitet er derfor rykket ind i dagsordenen til menighedsrådsmøder og i gravernes hverdag. I Syddjurs Provsti er alle menighedsråd er i gang, fortæller provst Benedikte Bock Pedersen.

»Det er en problematik, som alle tager ansvar for i både stort og småt. Det handler om mange forskellige ting - måden vi forbruger på, måden vi bygger på, og måden vi drifter på.«

Pulje til energioptimering

Menighedsrådene er selvstyrende og selvbestemmende. De grønne tiltag kan imidlertid være dyrere end menighedsrådenes begrænsede økonomi tillader, og her kan Syddjurs Provsti hjælpe.

”Provstiet har afsat midler til energioptimering, som menighedsrådene kan ansøge om. Vi kan anspore og skaffe likviditet og holde hånden under menighedsrådene,” forklarer Benedikte Bock Pedersen.

I nogle kirker er oliefyr og pillefyr da også ved at blive udskiftet med varmepumper. Andre steder kan man måske mærke, at der er blevet skruet ned for temperaturen.

Menighedsrådene kan også ansøge provstiet om hjælp til at udskifte deres benzindrevne maskiner med el-drevne.

Løg og stauder

Rundt om ved kirkerne florerer initiativerne. En del vælger eksempelvis løgplanter og stauder i stedet for et-årige blomster til pynt ved kirkelige handlinger og i kirkegårdenes bede. På udvalgte steder er der gjort forsøg med langt ’Vild-med-vilje-græs’, nogle arbejder hen imod at lave kompost i stedet for at bruge spagnum, og man kan møde opfordringer til at sætte komposterbare buketter på gravene. På nogle kirkegårde næres insekter og fugleliv med vand-arrangementer, insekthoteller og døde træstammer.

Generelt er tendensen, at kirkegårde i højere grad går fra at være have til at være mere rekreative områder.

»Menighedsrådene er vidt forskellige steder, men de er alle sammen i gang,« konkluderer Benedikte Bock Pedersen.

Himmelspejlet i Vistoft

Et eksempel er Vistoft Kirke. Her er ’Himmelspejlet’ noget ganske særligt. En stor jernramme i en rund, organisk form er fyldt op med enkelte store sten og vand, der spejler himlen. Det blev etableret for et par år siden.

Rita Geertz, medlem af Tved-Vistoft-Helgenæs Menighedsråd, forklarer, at Himmelspejlet er finansieret ved hjælp af en pengegave på 10.000 dollars. En danske kvinde bosat i USA ønskede at blive bisat ved siden af sin søsters gravsted på kirkegården i Vistoft.

Graverne ved kirkegården havde i forvejen lavet vandkunst ved hjælp af murerbaljer med vand og sten i.

»Det er både dekorativt og giver vand til insekter og fugle,« noterer Rita Geertz og tilføjer, at allerede da hun indtrådte i menighedsrådet for fire år siden var der gang i den grønne omstilling.

Gravstedsejerne har også været med på råd, idet de er blevet spurgt, hvorvidt de ønskede at bevare de et-årige forårsblomster. Det var der kun fire, der ønskede, mens resten var positiv overfor overvejende brug af løgblanter og stauder.

Frie hænder til graverne

Graverne har frie hænder, og de finder selv på mange af tiltagene.

På en rundtur på kirkegården udpeger Rita Geertz nogle af de nyt tiltag. Det er blandt andet et stort insekthotel, løg og stauder i bedene og en stor fældet birkestamme, der skal tjene som bolig for insekter. Der er opsat bænke rundt om på kirkegården, og en af bænkene rammes ind af en bue af grønt.

Andre ønsker er endnu ikke gennemført. Det er eksempelvis beplantning af pastorinden Sophie Gertrude Norveds bevaringsværdige gravsted, danskhørende blomstrende buske der vil blive plantet omkring tre kors på en grøn plæne, og opfriskning af De ukendtes Grav til et smukt og frodigt sted.

Ifølge Rita Geertz skal kirkegården være et sted til refleksion.

»Hvor man kan være stille og mindes sine nære.«

En ny varmepumpe er i øvrigt på vej til afløsning af det gamle oliefyr. Menighedsrådet afventer blot den endelige godkendelse fra stiftet.

Udviklingsplan ved Hornslet Kirke

Også Hornslet Kirke er godt i gang. Fra det tidligere menighedsråd har de nuværende medlemmer arvet en udviklingsplan, der med en tidshorisont på 50-60 år beskriver en etapevis udvikling.

»Så vi ser ind i en fremtid med biodiversitet og bæredygtighed,« siger Lina Gaarde, formand for kirke-kirkegårdsudvalget.

Graverne tager selv egne initiativer ud fra den overordnede ramme. Her onsdag formiddag før påske er graver Charlotte Wilkenschildt Jensen og gravermedhjælper Leo Hansen ved at lægge sidste hånd på en skærehave med stauder. Her vil man til sommer kunne se et flor med lupiner, løvefod, hoste, løvstikke, røllike, floks og gyldenris.

På kirkegården er der tre vandspejle lavet af murerbaljer, sten og planter samt fra to fuglebade i granit til drikkesteder for fugle, insekter og de fem harer, der holder til på kirkegården.

Fra skraldespande og dekorationer indsamler graverne løg og planter til genbrug. Resultatet kan blandt andet ses på bedet, der har form som en fisk. Det bugner af de flotteste forårs-løgblomster.

På sigt skal spagnum erstattes af hjemmelavet kompost.

Ved nye gravsteder plantes der overvejende stauder, og der er lavet demogravsteder med stauder, som pårørende kan se.

Gravermedhjælper Leo Hansen har i flere år lavet gravpynt til jul ved at beskære beplantningen på kirkegården.

»Det er også genbrug,« konstaterer Lone Rasmussen, medlem af kirke-kirkegårdsudvalget.

Gravpynten blev solgt i en selvbetjeningsbod ved indgangen til kirkegården. Der sælges cirka 230 hvert år, og pengene går til julehjælp.

Hen ad vejen i små bidder kommer der sikkert flere Vild-med-vilje pletter, hvor der er plads.

En balance

Det kan være en balance både at tage hensyn til den grønne omstilling og de pårørendes forventninger, erkender Lone Rasmussen.

»Det er en proces, vi alle skal igennem. Men vi presser ikke noget ned over hovedet på borgerne.«

Lina Gaarde peger på, at kirkegården skal være et sted, der er rart at komme for alle, både for dem, der er ramt af sorg, og for borgere der søger et smukt og rekreativt sted.

»Samtidig vil vi gerne inspirere til mere permanent beplantning.«

Hun mener, at gravernes tid er bedre brugt på at være med til at udvikle kirkegården i stedet for at plante skiftende kortblomstrede vækster, eksempelvis stedmoderblomster om foråret og senere isbegonier.

»Skærehaven og demogravene er blot en start. Så ser vi på de muligheder, fremtiden byder på.«