Nationalpark Mols Bjerge får endelig besøgscenter efter stor donation

»Det er jo helt vildt! Jeg er så taknemmelig for donationen og selvfølgelig stolt over, at vi er kommet hertil.«

Sådan siger Birgitte Lamp, chef i Nationalpark Mols Bjerge, der netop har modtaget en check på ikke færre end 60 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond.

Beløbet rækker lige præcis til, at et besøgscenter, som har været på vej siden 2013, nu endelig kan blive en realitet.

»For fonden er det en glæde at bidrage til et besøgscenter for de mange gæster i den enestående nationalpark. Besøgscentret skal være i samklang med både Kalø Slotsruin såvel som det smukke landskab, og jeg ser frem til, at det står færdigt om få år«, siger Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for A.P. Møller Fonden.

Besøgscentret skal opføres ved Kalø Slotsruin, som ubetinget er den mest besøgte lokalitet i hele nationalparken.

Bestyrelsesformand Helle Hegelund, Nationalpark Mols Bjerge, er mindst lige så begejstret som Birgitte Lamp og forventer, at et nyt besøgscenter vil fremme besøgstallet væsentligt.

»Det glæder mig meget, at A.P. Møller Fonden har valgt at støtte vores besøgscenter ved Kalø. Sammen med bidraget fra Syddjurs Kommune kan vi nu komme i gang med etableringen. Besøgscentret vil fungere som nyt samlingssted for lokalsamfundet, som kan være med til at løfte nationalparkens formidling af istidslandskab, biodiversitet, kulturhistorie og det lokale erhvervsliv til et nyt niveau.«

Det er i øvrigt ikke første gang, at A.P. Møller familien viser interesse for Mols Bjerge.

I 1971 opkøbte fonden området Skovbjerg og skænkede det til staten for at sikre arealerne som natur.

En istidsbakke

Det er arkitektfirmaet Arkitema, der har tegnet bygningen, som skal spille sammen med Kalø Slotsruin, landskabet og Hack Kampmanns Strandhuset.

I haven ved huset og den karakteristiske slotskro går Birgitte Lamp rundt i det høje græs, mens hun peger og fortæller.

Et rødt og hvidt bånd markerer, hvordan besøgscentret med sine beskedne 750 kvadratmeter kommer til at fylde i landskabet.

Den maksimale højde på seks meter er angivet med en T-pæl.

»Langt de fleste af dem, der kommer her og ser størrelsen og højden, bliver overrasket over, hvor neutral bygningen i virkeligheden bliver. Den kommer ikke til at være dominerende i landskabet. Det bliver mere som en fin lille istidsbakke, der kommer til at passe perfekt ind her i landskabet fra dengang.«

Strandhuset er en bevaringsværdig bygning, der i forbindelse med projektet skal renoveres og huse sekretariatet, som allerede har haft sit kontor her gennem flere år.

Kroen, kiosken og parkeringspladsen skal nedlægges, og der skal i stedet genetableres en strandeng, som er naturlig for området, og som giver et ugeneret kig til slotsruinen.

Syddjurs Kommune har tidligere besluttet at støtte projektet ved at stå for udviklingen af udearealerne ved besøgscentret, herunder parkeringspladserne, som efter planen skal etableres på et stykke jord i retningen mod Rønde.

Byggeriet bliver ifølge Birgitte Lamp bæredygtigt, og budgettet lyder på 72 millioner kroner.

Nationalparken har selv sparet 10 af dem sammen gennem årene, og med nyheden om den yderst gavmilde donation er planen nu, at Nationalpark Mols Bjerges Besøgscenter kan slå dørene op i 2028.

Siden ideen opstod i 2013, har der naturligvis været flere både bestyrelsesformænd og parkchefer, men alle har ment, at et besøgscenter var værd at kæmpe for.

I 2016 blev arkitektkonkurrencen afholdt, og i 2022, efter en tur i planklagenævnet, faldt arbejdet med en lokalplan på plads, og så manglede der kun det sidste, nemlig finansiering.

Modstand

Så sent som i september sidste år udtalte Helle Hegelund, at arbejdet med at hive finansiering hjem kunne blive en langvarig proces, men sådan blev det altså ikke takket være A.P. Møller Fonden.

Besøgscentret bliver en realitet, men sandsynligvis ikke uden at kritikere igen kommer på banen.

Præcis som de har været det on and off gennem årene.

Bygningen skal opføres i fredet landskab, og det har naturligt nok rejst spørgsmålet om, hvorvidt en nationalpark, der er sat i verden for at beskytte og formidle den særegne natur i netop dette område, kan forsvare at opføre et moderne byggeri, der kræver dispensationer fra snart sagt alle fredningsbestemmelser, der findes, herunder strandbeskyttelseslinjen.

Flere har foreslået, at besøgscentret kunne laves andre steder og allerhelst ved at bruge allerede eksisterende bygningsmasse, for eksempel Kalø godset ikke langt derfra.

Og så er der selvfølgelig også dem, der slet ikke køber ind på, at der er et behov for et besøgscenter som indgang til nationalparken.

Til det svarer Birgitte Lamp:

»Det er rigtigt, at der er kommet kritik, men egentlig er det min opfattelse, at den er langtfra lige så massiv som den generelle opbakning.«

Det viser tilkendegivelserne fra lokale beboere samt alle de aktører og myndigheder, parken er i kontakt med, og endnu vigtigere alle parkens lokale samarbejdspartnere, mener hun.

Hun understreger, at der for det første ikke er tale om et stort byggeri, og for det andet afløser det de allerede bebyggede kvadratmeter, der ligger i slotscafé, skure og overdækning.

Enhver ændring i et beskyttet område, selv forbedringer, kræver dispensation, forklarer hun.

»Selvfølgelig skal vi have et besøgscenter, og det bedste sted at placere det er helt uden tvivl lige her ved Kalø Slotsruin, for det er her, folk alligevel kommer. Vi er forpligtet til at formidle natur, og det kan vi i høj grad gøre med et moderne og levende besøgscenter, der bliver en værdifuld ressource for både lokalbefolkningen og besøgende.«

Ifølge nationalparkchefen er der da også kommet forhåndsgodkendelser fra både kystdirektorat og andre relevante myndigheder i forhold til dispensationerne.

»Der er forsvindende få kritiske røster, og det er, fordi det er en god ide det her. Ellers ville A.P. Møller jo heller ikke donere 60 millioner kroner. Det bliver fantastisk.«

Syddjurs Kommunes borgmester, Michael Stegger Jensen (A), er – ikke overraskende – enig.

»Besøgscenter Nationalpark Mols Bjerge vil være en naturlig indgang til området, men også et sted for lokale beboere, hvor de kan følge med i nationalparkens arbejde og få en bedre forståelse for naturen og et nyt perspektiv på fænomener som biodiversitet og klimakrise. Nationalparkens istidslandskab er netop skabt under store klimaændringer.«