Aarhusianerne fejrede friheden med flere nationer

Fredag den 4. maj klokken 20.35 i 1945 kunne aarhusianere høre journalist Johannes G. Sørensen læse befrielsesbudskabet op i radioen.

Selvom befrielsen først officielt trådte i kraft næste morgen klokken 8, blev mørklægningsgardiner revet ned, og folk samlede sig i byens gader og stræder for at fejre, at Danmark atter var frit.

Det var naturligvis ikke kun danskerne, som befrielsen fik konsekvenser for. I denne lille billedserie tager Stadsarkivet et kig på, hvilke konsekvenser befrielsen havde for andre nationer.

8. maj 1945 trillede den britiske eskadron, The Royal Dragoons, ind i Aarhus ad Skanderborgvej og videre ned ad Frederiks Allé. I alt ankom 140 mand i 40 krigskøretøjer efter at have kørt op gennem det krigshærgede Europa.

Briterne havde været ventet, siden befrielsesbudskabet blev oplæst, men så sent som om morgenen 8. maj kunne byens aviser berette, at det stadig var uklart, om briterne overhovedet ville komme forbi Aarhus. Det var derfor under stor jubel, at højtalere byen over sidst på eftermiddagen kunne melde briternes ankomst. Tusindvis af aarhusianere var på gaden for at tage imod de britiske befriere, der passerede Frederiks Bro på Frederiks Allé. Da englænderne om aftenen skulle spise på Hotel Royal, var der forsamlet så mange mennesker, at en del af soldaterne måtte løftes ind ad vinduerne.

Ved befrielsen var der omkring 280.000 tyske soldater i Danmark. Hjemsendelsen foregik til fods og blev koordineret fra det tyske hovedkvarter i Silkeborg i samarbejde med englænderne. Under vanlig stram tysk disciplin marcherede langt de fleste tyske soldater hjem inden for den første måned efter befrielsen. I Aarhus var 6-7.000 tyske soldater, og hjemrejsen for disse påbegyndtes 8. maj – samme dag som briterne ankom til Aarhus.

Tyskerne efterlod sig et større oprydningsarbejde; både af den mere materielle slags, som hærgede skoler og kaserner, men også den farligere slags som efterladte miner og våben. Byens borgere blev derfor i avisen advaret mod at gå ind på områder, som tyskerne havde forladt. 15. maj blev der eksempelvis dræbt to tyske soldater under oprydningsarbejde i Marselisborgskovene.

Da krigen sluttede, var der omtrent lige så mange tyske flygtninge, som der var tyske soldater i Danmark. Hvor langt de fleste soldater marcherede hjem i løbet af maj måned, blev de tyske flygtninge i længere tid. Flygtningene kom primært fra krigshærgede områder ved østfronten, og var allerede ved ankomsten til Danmark udsultede, svækkede og modtagelige for sygdomme. På landsplan døde 17.000 tyske flygtninge på dansk jord – ud af dem var ca. 7.000 børn. Alene i Aarhus døde 619 civile tyske flygtninge i løbet af ganske få måneder i 1945. De blev begravet på Vestre Kirkegård, som søskendeparret Peter og Renate Hartwich, der blev henholdsvis et og to år gamle.

2. juni trillede et særtog ind på Aarhus Hovedbanegård med 825 norske officerer. De blev modtaget af hundredvis af aarhusianere, der flagede med norske flag. De norske officerer havde siddet i koncentrationslejre i Tyskland, og hjemrejsen var egentligt blevet påbegyndt 10. maj. Grundet rod i planlægningen gik der over 3 uger, før de atter havde nordisk jord under fødderne. I Aarhus blev de nu frie norske krigsfanger bespist med blandt andet skipperlabskovs og beslaglagt tysk rødvin i Aarhus-Hallen, inden de med skib næste morgen sejlede resten af turen mod hjemlandet.

I september 1945 var en række hollandske kvinder inviteret til Danmark gennem Hollandshjælpen. Holland havde været hårdt ramt under krigens sidste halve år, da den tyske besættelsesmagt blokerede for al import af fødevarer og brændsel som modsvar på en jernbanestrejke. Selv om blokaden efter noget tid blev delvist ophævet, gjorde blokaden kombineret med en usædvanlig hård vinter, at omkring 22.000 hollændere over få måneder mistede livet på grund af sult og kulde. Hungersnøden i Holland endte først med befrielsen i maj 1945.

Aarhus Ridehal, der lå ved krydset ved Marselis Boulevard og Kongsvangs Allé, var i lang tid hjemsted for ca. 600 polske krigsfanger. Polakkerne havde i 1939 været en del af den polske hær, der forgæves havde kæmpet imod Tysklands invasion af landet. Siden 1939 havde polakkerne været i forskellige arbejdslejre rundt i Europa, hvor de havde udført anlægsarbejde for tyskerne. I starten af maj 1945 var polakkerne på vej fra Norge til Sønderjylland, hvor de skulle arbejde på fæstninger. Grundet jernbanesprængninger strandede de i Aarhus, hvor de under bevogtning blev placeret i ridehallen. Her var de, da tyskerne kapitulerede. Røde Kors var ansvarlig for polakkernes velbefindende i Aarhus, men både byens foreninger og helt almindelige aarhusianere sørgede for underholdning og lækkerier til polakkerne over de næste måneder, der kvitterede med blandt andet musikalsk underholdning. Da efteråret ramte Aarhus, blev det for koldt i ridehallen, og polakkerne blev placeret i tre missionshuse i byen. Først i december 1945 kunne polakkerne vende hjem til Polen. Omkring 200 valgte dog at emigrere til USA, Canada eller Australien.