Fortsæt til indhold

Rasmus startede som murer med at hente mørtel på sin cykel hver morgen

Murerfirmaet Rasmus Jakobsen kan markere 50 års jubilæum med 55 ansatte til at løse byggeopgaver på Djursland, i Aarhus og i Randers - men allerhelst i Grenaa.

Samfund

Meget er sket inden for byggebranchen i den tid, hvor Rasmus Jakobsen har været i murerfaget. Da han trådte ind i det, blev der tidligt om morgenen hentet mørtel i to spande, som han anbragte på cykelstyret, inden han trådte hårdt i pedalerne for at komme ud på byggepladsen. I dag kan man på de østjyske landeveje hver dag møde de mange firmabiler med det kendte logo - murermesterens navn og tre røde mursten, to hele og en halv i midten - som et symbol på den udvikling, der er sket.

Torsdag 1. maj er det 50 år siden, at Rasmus Jakobsen startede som selvstændig murermester. Selvom sønnen Klaus siden overtog hans aktier og i dag står i spidsen for virksomheden, så møder Rasmus hver eneste dag klokken kvart i seks på Energivej 20 i Grenaa og går til hånde med de opgaver, som han kan hjælpe med til.

Men spørger man ham om, hvad han laver, lyder det med en tydelig - og traditionen tro ganske kort Rasmus Jakobsen-sætning: ”Ikke en skid.«

Sådan har det nok ikke været gennem alle årene, for som tiden gik, voksede man sig større og større og blev aktiv også uden for Djursland. På jubilæumsdagen tæller virksomheden 45 ansatte ude på byggepladserne og en halv snes funktionærer på kontoret - og den udvikling ville man nok ikke have set uden en stor arbejdsindsats hele vejen rundt. Firmaet er kendt for at levere arbejde i en god kvalitet - og sådan noget giver heldigvis et godt ry.

Født på heden

Rasmus siger selv, at han er født og vokset op ”på heden”. Det skete i Katholm Skov syd for Grenaa - og skolegangen, som man godt kan fornemme ikke var hans allerbedste år, fandt sted først i Ålsrode, inden han sluttede af de sidste to år på Mølleskolen i Ålsø.

Som 15-årig kom han i lære som murer - hos murermester Georg Henriksen i Grenaa. Og fik sit svendebrev i 1966.

»Han gik fallit og blev psykisk syg. Det var nok min skyld,« lyder det kort og tørt fra Rasmus om indgangen til murerfaget.

Siden fortsatte han et års tid hos et andet murerfirma i Grenaa, Hansen & Poulsen, hvorefter han blev indkaldt som soldat.

»Da jeg blev hjemsendt, havde jeg ikke regnet med, at de ville have mig tilbage, men det gjorde de sgu.«

I de første år gik turen for Rasmus om morgenen som nævnt i indledningen først forbi Grenaa Betonværk for at hente mørtel. På cykel. To spande blev anbragt på hver sin side af cykelstyret, når de var fyldt godt op - og så ellers afsted ud på byggepladsen. Som kunne være tredje sal på Korsgade, så det gav lange arme.

»Det var andre tider - men jeg har da ikke taget skade af det.«

Blev selvstændig

Tanken om at blive selvstændig kom efter en halv snes år som først lærling og siden ansat. Og den blev mere konkret, da Rasmus Jakobsen arbejdede som murer med at etablere Ring Djursland som en racerløbsbane. Han var da ansat ved murermester Erling Jensen, som flere gange spurgte, om han ikke ville overtage firmaet.

»Jeg svarede hver gang, at det ville jeg ikke. Men så kom han igen 14 dage efter og sagde, at nu var det alvor, og så tænkte jeg ”hvad fanden, det kan der vel ikke ske noget ved.«

Så udgangen blev, at Rasmus Jakobsen 1. maj 1975 overtog firmaet, og startede som selvstændig murermester i eget navn. I et ganske stort murerfirma efter tidens forhold - med omkring 20 ansatte.

»Byggeriet af Ring Djursland i Pederstrup var den største opgave på det tidspunkt. Det var da René Koors ejede banen og han sørgede for, at der kom tribuner til tilskuerne og andre bygninger, som vi opførte. Blandt andet en stor hal, som var dæklager for Semperit, som René Koors importerede fra Østrig,« husker Rasmus.

Som murermester var han ude med regninger hver 14. dag. Dengang var timeprisen i hans firma 25 kroner med mestersalær og det hele. Det blev man ikke rig af, hvis man ikke var flittig og arbejdede i mange timer - så det gjorde Rasmus.

Han boede i forvejen i Grenaa - og det var også her, hans murerfirma fik udgangspunkt. I mange år på Havnevejen og siden på Energivej, hvor der er aktiviteter på begge sider af vejen.

»På et tidspunkt var jeg godt nok lige ved at flytte til Pederstrup, men det var godt, at jeg ikke gjorde det. Der var mere arbejde i Grenaa.«

Større opgaver

Her var en af de første store byggeopgaver opførelsen af en større tilbygning til plejehjemmet Fuglsanggården på Trekanten. Siden blev der adskillige gange bygget til og om på sygehuset i Grenaa. Og da Grenaa for alvor voksede som industriby og flere fabrikker kom til og blev større og større, var det Rasmus Jakobsen og hans folk, der havde opgaven.

»Det var min kone Else Marie - og mor til Klaus - der passede telefonen dengang, og jeg sagde til hende, at hun aldrig måtte sige nej, hvis der blev ringet fra en af fabrikkerne. Men det var hårdt, for det var hver weekend, dag og nat, juleaften til klokken 18 og klar igen første juledag klokken 6 om morgenen. Heldigvis havde jeg nogle gode medarbejdere, som gerne ville tjene pengene og de så, at jeg også selv gik med.«

Da danskerne fik råd til at flytte i parcelhus, var Rasmus Jakobsen også med på vognen. Det første hus i hans firma blev bygget i Kolind - til en pris på 55.000 kroner. Fuldmuret - uden brug af færdige elementer. Med garage og kloak. Men der var et overskud på 20.000 kroner til Rasmus Jakobsen, så det gik alligevel.

»Det skal vi være heldige for at tjene i dag,« lyder det fra Rasmus med det kendte skælmske smil, som godt kan gøre én lidt usikker på, om han nu mener det.

Søn efter far

Sønnen Klaus kom ind i murerfaget lige så tidligt som sin far. I lære - naturligvis hos Rasmus - som 15-årig efter at have sagt farvel til folkeskolens 9. klasse. Med et års skoleophold på Randers Tekniske Skole. Efter udstået læretid, arbejdede han som murer i Grenaa et par år, inden han tog til München for at prøve murerfaget i et andet land og få en oplevelse ud af det. Her blev der anvendt kalksandsten og en helt anden byggestil.

I dag er jeg lønslave. Det er dejligt. Pengene kommer af sig selv, når det er lønningsdag. Og jeg har lang opsigelse
Rasmus Jakobsen

I 1997 startede Klaus sit eget murerfirma i Grenaa, hvorefter han i 2007 tog over efter sin far. Generationsskiftet blev gennemført glidende og endeligt afsluttet for fem år siden, da Klaus købte de sidste aktier af sin far.

»I dag er jeg lønslave. Det er dejligt. Pengene kommer af sig selv, når det er lønningsdag. Og jeg har lang opsigelse,« siger Rasmus.

Aarhus og Randers blev siden store i ordrebogen hos Rasmus Jakobsen A/S. Her var der mere fart på store byggeprojekter.

»Men det er heldigvis vendt nu, for der er godt gang i Djursland. Især er Grenaa sker der noget. Det er godt, for så er vi fri for at køre så langt,« siger Klaus.

Firmaet er særdeles synligt som sponsor i Randers FC, hvor man i dag lægger navn til den ene endetribune. Ikke fordi det umiddelbart kaster opgaver af sig, men det er en måde at gøre opmærksom på sig selv.

Små og store opgaver

Typehuse tager firmaet sig ikke af. Det er et arbejde for specialister, men ellers er ingen opgave for lille eller for stor. Fra at stable sten til en mur, støbe et gulv og pudse en trappe eller lægge fliser i en indkørsel - og til at bygge i fem etager i Åbyen i Grenaa.

Her tog Grenaa-firmaet over under opførelsen af første etape for B45, og siden stod man selv for anden etape - og nu tredje etape.

Ordrebogen er heldigvis fyldt godt op, så til nybyggeri må man regne med ventetid, men der er naturligvis mulighed for at få klaret reparationer, som ikke kan vente.

Talrige lærlinge er gennem årene blevet udlært i firmaet. Her er Klaus og Rasmus på besøg på teknisk skole for at ønske lærlingen Mads til lykke med uddannelsen som anlægsstruktør. Privatfoto

Talrige unge har taget mureruddannelsen hos Rasmus Jakobsen. I starten lutter unge mænd, men i dag kan piger også finde på at gå i lære som murer, og man har uddannet flere i Grenaa. For tiden tæller murerfirmaet fem lærlinge.

Aktiv i byen

Rasmus følger godt med i, hvad der sker i Grenaa - og kommenterer gerne, hvis der er noget, som han ikke er tilfreds med. Som for eksempel rengøringsstandarden på de offentlige toiletter i Grenaa. Her har han svært ved at forstå, at man fra kommunens side vil vente helt til 2026, før der er budget til at se på sagen.

Han syntes heller ikke om, at Kruset i Lillegade, der i mange år var grenaaensernes faste mødested, hvis man skulle hygge sig over et godt glas, i alt for lang tid stod tomt og forfaldt. Så han trådte til og købte det. I dag er det utætte tag skiftet, kloakkerne driller ikke længere på førstesalen - og en tilfreds Rasmus kan se, at der igen er gæster på stedet.

Men han savner et godt sted til yndlingsspisen - stegt flæsk med persillesovs. Gerne i Grenaa, så han er fri for at køre ud af byen - selvom han må indrømme, at den portion, han for nylig fik på Hoed Kro, var fremragende.

Jubilæet fejres med reception på den gamle politistation på Vestre Skovvej i Grenaa, som Rasmus Jakobsen i dag ejer sammen med en anden foretagsom 50 års jubilar, Esben Møller fra HSM Industri. Den finder sted på dagen, torsdag 1. maj fra klokken 12-16, og firmaet har meddelt, at man i stedet for at tage imod en receptionsgave hellere ser en donation til enten Børne- og Ungehospice Strandbakkehuset i Rønde eller til Café Grenaa.

Dagen efter tager hele firmaet på weekendophold på Hotel Fuglsøcentret, når de første 50 år skal fejres.