Fortsæt til indhold

Vej centralt i Aarhus får permanente parkeringspladser

Vejen er desuden blevet ensrettet for biler og motorcykler, og fartgrænsen er sænket til 30 km/t.

Samfund

Kongevejen i det centrale Aarhus får permanente parkeringspladser resten af året.

Det fremgår af facebooksiden Trafik i Aarhus, der hører ind under magistratsafdelingen Teknik og Miljø ved Aarhus Kommune.

Den vestlige side af Kongevejen fra Skovbrynet til Marselisborg Grønnevej er omdannet til gratis skråparkering frem til 4. januar næste år.

Illustration: Teknik og Miljø

Kongevejen er desuden blevet ensrettet for biler og motorcykler, og fartgrænsen er sænket til 30 km/t.

De knap 80 nye parkeringspladser skal gøre det nemmere for besøgende i området at finde et sted at stille bilen, nu hvor pladserne foran stadion er væk i forbindelse med byggeriet, lyder det.

Det er forsat muligt at bruge fortov og cykelsti på den østlige side af Kongevejen. Skal du op ad bakken på cykel, skal du køre på vejen.

Afhængig af strækningen, kører der 3000-7000 biler i døgnet