Unikt projekt lakker mod enden: »Sådan et stramt 60’er-hus er SÅ fedt - det kan fandeme være flot«

Du har muligvis ikke bemærket det, men siden november 2022 har Aarhus Kommune haft gang i et ganske unikt og omfattende projekt.

Kommunen har sat sig for at gennemgå og vurdere hele 40.600 bygninger opført før 1970 til registret over bevaringsværdige ejendomme. Sidst, kommunen gjorde det, var i 1990’erne, hvor man kiggede på bygninger opført før 1940 - men der er sket meget på de 30 år.

Derfor bliver registret nu opdateret. Ingen andre kommuner i landet har gjort det i så stor skala som Aarhus.

»Som fagperson og -nørd er det en utrolig spændende og lærerig rejse at være med på. Vi kommer jo ud og ser alle slags typologier - fra gårdbygninger til bindingsværk til velfærdssamfundets klassiske parcelhuse,« siger projektleder Cecilie Julie Nielsen fra Teknik og Miljø.

Velfærdsstatens kulturarv

Avisen møder hende og de to restaureringsarkitekter Lynge Hauser Kristiansen og Asger Stoubæk Poulsen på en stille villavej i Stavtrup, hvor vi i forårssolen skal kigge nærmere på et parcelhus på Højvangsvej.

Ved første øjekast ligner det bare et helt almindeligt, gulmuret etplanshus fra 1960’erne, men det er det langt fra, hvis man spørger de to arkitekter.

Hele den ene side af Højvangsvej er nemlig gamle Fagbo-typehuse tegnet af Aarhus-arkitekt Mogens Klinge. Oprindeligt tænkt som lejeboliger, men det nåede de kun at være i et par år, før parcelhusejerbølgen for alvor skyllede ind over landet.

»Det her er jo velfærdsstatens kulturarv. Mange har en idé om, at kun gamle patriciervillaer og herregårde har en særlig værdi, men den her slags byggeri fortæller en særlig historie, som vi også bør værne om,« forklarer Lynge Hauser Kristiansen om de små huse, der ved opførelsen var 125-135 kvadratmeter.

»Nu har man i store træk holdt linjen ret godt her i kvarteret, hvor mange ejere har bygget længehuset om til et vinkelhus. Heldigvis ret godt i tråd med den oprindelige arkitektur. Men ønsket om mere plads kunne jo have medført nogle vilde om- og tilbygninger, så området var helt uigenkendeligt.«

Et værktøj til borgerne

Registreringen har til formål at give husejerne en viden om, hvilken slags hus de bor i, hvad der kendetegner det, og hvordan det spiller ind i det omkringliggende kulturmiljø.

Bygningerne vurderes på SAVE-skalaen, der går fra 1-9. Har man et hus med en høj bevaringsværdi, skal det i offentlig høring, hvis man vil rive det ned, men man kan som oftest få lov til at bygge om eller til.

Vurderingerne skal foruden at være et fagligt input til politikerne og forvaltningen, når der laves lokal- eller kommuneplaner, også hjælpe med at klæde husejerne på, hvis de vil bygge eller renovere.

»Vi bygger et værktøj, der kan hjælpe den enkelte borger til at forstå værdien af hans eller hendes hus. Og hvordan vi forvaltningsmæssigt kan give gode råd og vejledning, når man f.eks. søger om tilladelse til ombygning. Derfor gør vi os umage med og har ansat fire restaureringsarkitekter, der er ude på fuldtid for at registrere bygninger,« forklarer Cecilie Julie Nielsen og fortsætter:

»Desuden udarbejder vi stilblade for de bygningstyper, vi har set flest af i et område, så borgerne har en skabelon til, hvad der er god byggeskik. Det er ikke fordi, man skal bygge sådan, men det kan være en vejledning til, hvordan man kan bygge om eller til på sådan en type huse, og hvad man skal være opmærksom på for at videreføre det.«

»De skal jo have noget at lave«

Vi bevæger os ind på matriklen Højvangsvej 18.

De to arkitekter er på hjemmebane og taler om blødstrøgne sten, der er munkeforbandt, lette trækonstruktioner, lavt sadeltag og påmurede sålbænke i rulleskift, der fører tankerne hen på forvoksede øjenbryn.

»Jeg har en forkærlighed for Bedre Byggeskik-huse (typisk fra 1915-1940, red.), men kan blive lige så glad for det her. Sådan et stramt 60’er hus - det er så fedt. Det kan fandeme være flot,« lyder det begejstret fra Asger Stoubæk Poulsen.

Omme på bagsiden møder vi ægteparret Ib og Anne-Margrethe Justenborg. De har boet der siden 1972 og byggede til i 1978.

»Det har I klaret meget godt,« konstaterer Lynge Hauser Kristiansen.

»Ja, der var for lidt plads med to børn i huset, og vi manglede et badeværelse. Vi ville gerne have haft fladt tag, men det måtte vi ikke for kommunen. Det ville også have kostet os meget mere, så jeg kan godt se i dag, at det gav rigtig god mening at bevare taget,« forklarer Ib Justenborg.

Hvad synes du om, at kommunen på den her måde kommer og vurderer jeres hus og den måde, I har behandlet det?

»Det er helt fint. De skal jo have noget at lave,« siger han og får forsamlingen til at grine.

»Men vi synes jo, at vores kvarter er genialt lavet og indrettet. Der er lagt nogle tanker i det. Lidt længere oppe ligner det, at man har kastet huse tilfældigt ud fra en flyver. Hvis det her kan være med til, at folk ikke laver for meget om på tingene, så er det rigtig godt. Et vandskuret hus her på vejen ville jo ødelægge det hele.«

Når ikke i mål

Hvad der for det utrænede og uindviede øje før kunne ligne en vej som enhver anden, er nu blevet til en opdagelsesrejse ind i den danske kulturhistorie, byggestil og arkitekturforståelse. Man ser simpelthen på de gamle typehuse med helt nye øjne.

Mens vi går ned ad den skrånende Højvangsvej og betragter de mange Mogens Klinge-huse, peger Lynge Hauser Kristiansen og Asger Stoubæk Poulsen på de små og store og meget forskellige greb, der er foretaget af husejerne gennem tiden.

Det ene sted er man i gang med en renovering og tilbygning med tydelig respekt for det originale. Et andet sted er der hvide vinduesrammer, hvid fordør og lyst tag - noget, der bryder fuldstændig med helhedsindtrykket.

»Men generelt har man været meget tro mod byggestilen, selvom der i stor stil har været fri leg. Det fortæller også en historie,« konstaterer Lynge Hauser Kristiansen, mens kollegaen supplerer:

»Det er et unikt område. Nogen vil synes, at det er kedeligt med den her gentagelse og ensartethed, men det giver en sindssygt spændende harmoni.«

Alle huse på vejen har fået en overordnet bevaringsværdi på 4.

Indtil videre har Asger, Lynge, Cecilie og de andre kollegaer behandlet ca. 17.500 huse i midtbyen, Viby, Stavtrup/Ormslev, Harlev, Kolt/Hasselager og nu Vejlby/Risskov. Efter sommer starter man i Åby/Åbyhøj.

De 6,9 millioner kroner, byrådet afsatte til projektet i 2022, rækker til i år, så holdet når altså ikke omkring samtlige 40.600 bygninger før 1970, som det var planen.

»Vi har fire personer i marken, og de når godt og vel 850 bygninger i måneden. Vi har måttet indse, at det er et projekt, der kræver lidt mere, end der lige er lagt af til i første omgang, så det er op til politikerne, om vi skal fortsætte næste år,« konstaterer projektleder Cecilie Julie Nielsen.