Nyt værktøj udviklet i Randers skal forbedre stuegang for ældre patienter
Lene Holst Andersen har som en del af sit ph.d.-projekt på Regionshospitalet Randers udviklet et støtteværktøj, der beskriver, hvordan læger afvikler den gode stuegang med ældre patienter med skrøbelighed.
Selvom stuegang er den mest hyppige procedure på medicinske afdelinger, er det ikke beskrevet i den lægelige videreuddannelse, hvordan den bedst gribes an.
Derfor har læge Lene Holst Andersen udviklet et støtteværktøj til læger, der beskriver den gode stuegang med ældre patienter med skrøbelighed. Det skriver Regionshospitalet Randers i en pressemeddelelse.
Værktøjet er lavet som en del af hendes ph.d.-projekt på Regionshospitalet Randers og Aarhus Universitet.
»Ældre patienter med skrøbelighed kommer til at fylde mere og mere i sundhedsvæsenet, men vi har svært ved at inddrage dem tilstrækkeligt i stuegang og deres behandling, fordi de er meget svækkede og har svært ved at give deres mening til kende. Men bare fordi man pga. sygdom kan virke passiv, betyder det ikke, at man ikke har en mening om, hvordan man ønsker sit forløb,« fortæller Lene Holst Andersen.
Med udgangspunkt i et interviewstudie med en række patienter og pårørende samt en konsensusundersøgelse blandt læger og kommunikationseksperter har hun udviklet et støtteværktøj med 16 punkter, der beskriver, hvordan læger kan forberede sig på og afvikle stuegang.
Relation og information
Punkterne beskriver for eksempel, hvordan lægen kan arbejde med at skabe en fælles agenda med patienten, hvordan lægen afklarer patientens ønske i forhold til inddragelse i egen behandling, og hvordan lægen skaber en god relation til patienten.
»For de her ældre patienter med skrøbelighed var relationen til lægen meget vigtig. Det handler ikke om dig og mig, men vi. For vi skal sammen prøve at finde ud af, hvordan vi hjælper ham/hende,« forklarer Lene Holst Andersen.
»For de pårørende handlede den gode stuegang om at få information om patientens forløb. De pårørende følte sig fuldstændig ansvarlige for, at deres pårørende fik et godt forløb. Men faktisk inviterer vi dem ikke systematisk med til stuegang, selvom de mange gange er dem, der er med til at tegne det store billede af, hvad patienterne faktisk har brug for. Derfor burde de også være en del af alle stuegange for den her patientgruppe,« fortsætter hun.
Støtteværktøjet er testet i et gennemførbarhedsstudie ved at give det til en gruppe læger og ikke til en anden. Herefter er stuegangen evalueret med læger og pårørende.
»Tilbagemeldingen var generelt god, men jeg ser også perspektiver i at gøre det her værktøj endnu lettere tilgængeligt, så det lettere for lægerne at anvende det i hverdagen,« siger hun.