5G-netværk revolutionerer midtpunkt: Lynhurtigt internet til lokale erhvervsdrivende og husholdninger
Teleselskabet 3 skruer op for 5G-signalet i Ryomgård. Det giver hurtigere internet og nye muligheder.
Ryomgårds digitale fremtid tegner lovende efter, at teleselskabet 3 har aktiveret deres 5G-netværk i området.
5G, som står for ”fifth generation”, tilbyder højere dataoverførselshastigheder, lavere latens, større kapacitet og bedre pålidelighed end tidligere netværksteknologier.
Det betyder, at både lokale erhvervsdrivende og husholdninger kan nyde godt af lynhurtigt internet og markant forbedrede up- og downloadhastigheder.
Netværkschef hos 3, Kim Christensen: »Vi er stolte over at kunne levere en vigtig del af infrastrukturen i Syddjurs Kommune. Det gør ikke alene, at 3’s kunder i området får hurtigere internet på mobilen og derhjemme. Det har også betydning for det lokale erhvervsliv og deres muligheder for at bruge 5G-baseret teknologi i deres forretning.«
Med en målsætning om at rejse 900 nye mastepositioner i hele landet, arbejder 3 intenst på at sikre endnu bedre forbindelser for deres kunder i fremtiden.