Fortsæt til indhold

Forening støtter med bevilling: Skaber nyt samlingssted for unge

Et nyt Poetisk Klubhus skal skabe nye rammer for fællesskaber blandt unge.

Samfund
ed

»Vi drømmer om at invitere endnu flere unge ind i litteraturens rum og fællesskaber,« siger kvarterets litterære vicevært, Linda Karen Prahl Jørgensen, som siden januar 2024 har stået i spidsen for Det Poetiske Kvarter.

En bevilling fra Realdania og byggetilladelse fra Aarhus Kommune gør, at der nu kan komme et fælles klubhus for det litterære ungemiljø i Aarhus. Det skriver Det Poetiske Kvarter i en pressemeddelelse.

»Med klubhuset får vi en synlig base, hvorfra vi kan skabe alt fra tilbagevendende skriveworkshops, fælleslæsninger, litterære samtalesaloner til aktivistiske byrumsoplæsninger.«

Det Poetiske Klubhus er en udestue i træ med store indbydende vinduer og skydedøre.

Det Poetiske Klubhus kommer til at ligge ved Godsbanen. Visualisering: Ida Pilgård og Godsbanen.

»Selvom poesi ikke bør materialiseres, kan det poetiske have brug for noget så konkret som et klubhus,« siger Linda Karen Prahl Jørgensen.

I Klubhuset skal det være muligt for unge at mødes uanset forskellige baggrunde. Det, som de alle har til fælles, er deres passion for litteratur. Der er mulighed for, at de kan arrangere oplæsninger, skrive og læse sammen, invitere forfattere, få erfaringer med værtskab, fundraising og meget mere.

Det Poetiske Klubhus forventes at åbne senere i 2025. Allerede til sommer kan man opleve Poesirødderne live foran Godsbanen, hvor Klubhuset opføres. Blandt ande til Poetisk Forfest og litterær fællessang under årets LiteratureXchange-festival.