I en kiosk i Aarhus er Martins barndomsdrøm gået i opfyldelse

»God dag,« siger Martin Lauridsen med et smil gennem rummet til den ældre herre, der netop træder ud ad kioskdøren til lyden af en klokke.

Han er en af dem, der kommer jævnligt, fortæller 32-årige Martin Lauridsen, indehaver af Kiosk 25 på Stjernepladsen i det nordlige Aarhus.

Den titel har han ikke kunnet bryste sig af længe. Faktisk kun nogle få måneder.

Nytårsaften blev ikke som den plejede i år for Martin og hans mand. De gik tidligt i seng, og spændingen vækkede Martin ved firetiden om morgenen, inden han endelig kunne få lov at overtage nøglerne og komme i gang med sit hjerteprojekt: en kiosk.

For mange er en kiosk måske blot et sted, hvor man med en hurtigt smidt jakke over nattrøjen trasker ind og henter en pakke. Eller hvor man på vej til arbejde halser ind for at få fat i sine mintpastiller eller cigaretter.

Disse folk er også meget velkomne i Kiosk 25, fortæller Martin Lauridsen, men det er ikke kun det, han ønsker med sin kiosk.

»Alt du køber her, kan du købe overalt. Men den lokale kontakt er den, der betyder noget,« siger han.

En barndomsdrøm

Martin Lauridsen drømmer om, at Kiosk 25 bliver et sted, hvor mennesker mødes, føler sig velkomne og har lyst til at hænge ud. Et sted, hvor der er et fællesskab, som i et eller andet omfang kan gribe dem, som kunne have brug for det.

Drømmen er ikke ny. Den begyndte allerede at spire i Martin, da han som 16-årig selv begyndte at bruge meget tid i den lokale Sofies Kiosk, der lå tæt på, hvor han boede i Herning. Det var, som om kioskejeren kendte alle, der kom ind i butikken, og det blev til mange snakke om livet, glæder og udfordringer over disken.

Martin fik endda en ven. Keld hed han. Han inviterede Martin til sin 70-års fødselsdag, som dermed trak aldersgennemsnittet til den fest gevaldigt ned. Det var i kiosken, Keld havde sit fællesskab. Han havde ikke familie omkring sig og ikke så mange at snakke med til daglig, så det betød meget for ham at have Martin og de andre, der kom i kiosken, at dele tanker og livserfaringer med. Det betød også meget for Martin.

Slik for en skilling

Sælgergenet, som nødvendigt må være der for at køre en forretning, var til stede endnu tidligere, da Martin allerede som tiårig begyndte at arrangere sodavandsfester for sine klassekammerater med det hovedformål at sælge slik og chips – med profit selvfølgelig.

Siden gjorde Martin sliksalget til sin levevej, da han åbnede en slikbutik i Herning 40-50 meter fra Sofies Kiosk. Men da butikken under corona måtte gå over til at være 100 pct. online, kunne han mærke, at noget manglede.

Den forbindelse, han havde mærket til de andre kioskgængere i Herning, trak i ham.

Da der i starten af december 2024 dukkede en annonce op på Facebook om en kiosk til salg i Aarhus, fik den lov at rumstere hele natten i Martins hoved. Der var ikke noget at gøre.

Barndomsdrømmen måtte indfries.

Nu er lokalet i hus, renoveringerne nogenlunde færdige, og der kommer kunder ind ad døren. Småfordomme om lukkede og alt for travle aarhusianere er lagt i graven, og der bliver langet kaffe og hyggesnak over disken og i kioskens lille tilstødende spillerum.

Drømmen? Den lever og er på vej, slutter Martin Lauridsen.