Fortsæt til indhold

Her bliver fodgængere mindet om fem lokale modstandsfolk, der mistede livet

Fem mindesten er blevet nedfældet i Hornslet for at ære de fem lokale modstandsfolk, der mistede livet under 2. verdenskrig.

Samfund

Ved indgangen til 80-året for Anden Verdenskrigs afslutning og Danmarks befrielse mindes man flere steder i landet de unge, der kæmpede mod nazismen og det totalitære styre.

Hornslet er en af de danske landsbyer, der mærkede krigens gru på tætteste hold.

Historien om Hornsletgruppen og fem faldne frihedskæmpere har efterladt et varigt aftryk på byen. Deres modige handlinger og ultimative ofre er blevet en del af byens identitet og historie. Gennem vejnavne og mindesmærker bliver nutidens og kommende generationer mindet om deres gerninger.

I anledning af 80-året er der fem steder i byen blevet nedfældet mindeplader i fortovet for at mindes de fem bysbørn, som mistede livet i deres kamp for Danmarks frihed.

»Vi mener, at det er enormt vigtigt at mindes de fem, som betalte den yderste pris for deres frihedskamp. Mindepladerne er med til at gøre historien nærværende i bybilledet. Vi vil gerne rette en stor tak til Varo for at fabrikere og sponsorere mindepladerne og til Syddjurs Kommunes materielgård for nedfældelsen af stenene,« lyder det fra initiativgruppen, der består af Niels Jørgen Rasmussen, Kim Lykke Jensen og Poul Smedegaard Andersen.

Orla Andersen blev henrettet i Ryvangen 26. maj 2044. Tager du en tur til mindetavlen i Mindelunden optræder hans navn blandt de andre faldne frihedskæmpere. Tre identiske bronzeafstøbninger af de originale træpæle, samt en mindetavle med vers af Kaj Munk markerer i dag henrettelsespladsen ikke så langt derfra. Inskriptionen lyder: "Drenge I drenge som døde I tændte for Danmark i dybeste mulm en lysende morgenrøde" Disse ord står som et evigt minde om de unge mænd, der ofrede deres liv for Danmarks frihed.

Hornsletgruppens historie

Hornsletgruppen var en af de første modtagegrupper, der blev dannet for at tage imod engelske våben og sprængstoffer, der blev kastet ud fra allierede flyvere under Anden Verdenskrig.

Materiellet var forudsætningen for at få modstandskampen til at blomstre i Danmark.

Det var den hemmelige britiske organisation SOE (Special Operation Executive), der uddannede danske frivillige til faldskærmsagenter, som efterfølgende blev landsat i Danmark for at etablere modtage- og sabotagegrupper.

I foråret 1943 ankom faldskærmsagenten Ole Geisler til Århus, hvor han kom i kontakt med de tre søskende Svend, Bjørn og Pie Baastrup-Thomsen, som var født og opvokset i Hornslet.

Gennem dem blev der knyttet kontakter til en række modstandsivrige mennesker i Hornslet, som kom til at udgøre Hornsletgruppen.

Gruppen deltog ved to våbennedkastninger ved Langesø ved Feldballe og en i udkanten af Rosenholm Skov. I forbindelse med en arrestation af tre faldskærmsfolk blev gruppen angivet og arresteret.

Gruppens leder, Orla Andersen, og to andre af gruppens medlemmer, Aksel Sørensen og Herold Svarre, fik alle dødsdomme ved den tyske krigsret på Dagmarhus og blev henrettet i Ryvangen i forsommeren 1944.

Genopstået modstand

Hornsletgruppen genopstod herefter med en ny besætning, som deltog i en række succesfulde våbennedkastninger ved Rosenholm, Vosnæs og Løvenholm, inden denne gruppe også blev optrævlet.

En af dem var byens isenkræmmer, Mac Hofmann, der blev skudt af tyskere i forbindelse med et flugtforsøg.

En anden var den unge apotekersøn, Karl Algreen Møller, der i forbindelse med en radiosending i Aalborg ligeledes blev dræbt.

De fem faldne fik ikke modstanden til at forstumme i Hornslet.

Det lykkedes at få skrevet et tredje kapitel af Hornsletgruppen. Den var i aktion frem til krigens slutning.

Mindegudstjeneste i Hornslet Kirke

Søndag 4. maj bliver der afholdt en mindegudstjeneste i Hornslet Kirke kl. 19 med efterfølgende fakkeloptog forbi gravene på kirkegården, de nyligt nedlagte mindesten ved Orla Sørensens og Herold Svarres hjem på Rosenholmvej 10 og Arild Rosenkrantz-monumentet på Løgtenvej.

Motivet på mindesmærket er fra Vilhelm Mobergs roman ’Rid i nat!’ fra 1941, som beskriver de svenske bønders oprør mod adelen i 1650.

Mindelunden ved Kirkediget tager sig smukt ud en majdag. 80 år efter, at Danmark atter var frit. Arkivfoto

Arrangementet afsluttes med, at kirkeklokkerne ringer kl. 20.35 - som var det tidspunkt, hvor den danske radiovært Johannes G. Sørensen læste frihedsbudskabet via BBC.

Mindegudstjenesten vil være en højtidelig og respektfuld ceremoni, hvor byens borgere kan samles for at ære og mindes de lokale helte, der ofrede deres liv for Danmarks frihed.

Fakkeloptoget symboliserer lyset og håbet, som de faldne frihedskæmpere kæmpede for, og kirkeklokkerne vil ringe for at markere det historiske øjeblik, hvor Danmark blev befriet.

Kim Lykke Jensens bøger

Sammen med Niels Jørgen Rasmussen og Poul Smedegaard Andersen har Kim Lykke Jensen taget initiativ til mindepladerne. Arkivfoto

Kim Lykke Jensen, SF’s byrådsmedlem og formand for Natur-, Teknik- og Miljøudvalget, har i to bøger fortalt om Hornsletgruppen.

Den første bog giver en omfattende beskrivelse af gruppens aktiviteter og modstandskampens betydning i lokalområdet.

Den anden bog handler specifikt om lægefamilien Baastrup-Thomsen, som spillede en central rolle i Hornsletgruppen.

Gennem sine bøger har Kim Lykke Jensen bidraget til at bevare og formidle historien om de lokale unge og deres kamp for frihed.

Mindestenenes inskriptioner

Mindestenene, som man nu kan møde på sine vandringer i Hornslet, har følgende tekster:

Frihedskæmper Aksel Sørensen: 08.02.1912 - 08.06.1944. Boede på Tingvej 22 - indtil han blev arresteret af Gestapo og senere henrettet.

Frihedskæmper Mac Hoffmann: 30.07.1914 - 14.04.1945. Boede på Tingvej 43 - indtil han på flugt fra Gestapo blev skudt.

Frihedskæmper Karl Algreen Møller: 23.02.1924 - 26.04.1945. Boede på Tingvej 53A - indtil han under skudveksling blev dræbt af Gestapo.

Frihedskæmper Orla Andersen: 07.10.1915 - 26.05.1944. Boede på Rosenholmvej 10 - indtil han blev arresteret af Gestapo og senere henrettet.

Frihedskæmper Herold Svarre: 10.09.1909 - 08.06.1944. Boede på Rosenholmvej 10 - indtil han blev arresteret af Gestapo og senere henrettet.