80-året for Befrielsen: Modstandsmand kom hjem til Helgenæs

En fatal hændelse få måneder før Danmarks Befrielse i 1945 blev skæbnesvanger for den unge modstandsmand Vagn Eigil Holst.

En illegal aktion mod et tysk våbendepot på Klokkemagervej i København blev røbet af en stikker, grosserer Kirkegaard i pengenød, med fatale konsekvenser. Vagn Eigil Holst blev sammen med sine kammerater overrasket af Gestapo.

Læs hele historien i Peter Øvig Knudsens »Birkedal. En torturbøddel og hans kvinder«.

En mindesten på Helgenæs Kirkegård minder os om hans bitre skæbne.

Vagn Eigil Holst blev født 6. januar 1919 i Hornslet og voksede op som plejesøn hos sin tante og onkel på gården »Dammen« på Helgenæs.

I ungdomsårene uddannede han sig til automekaniker.

Vagn Eigil Holst kom som 24-årig med i den berømte modstandsgruppe BOPA. Som udlært automekaniker havde han forstand på at skaffe biler til modstandsorganisationens aktiviteter.

Under dæknavnet Anders deltog han i de fleste af BOPA’s store sabotageaktioner, som ofte havde fabrikker som mål.

Men en aktion 5. december 1944 blev katastrofal. Vagn Eigil Holst mistede livet, og flere af hans kammerater blev fængslet.

BOPA’s mål var en garage på Klokkemagervej i København, hvor der blev opbevaret våben.

Da Vagn Eigil Holst ankom til stedet, var Gestapo kommet ham i forkøbet. To af hans kammerater var allerede blevet taget til fange og sad med hænderne bundet på ryggen.

Vagn Eigil Holst trak sit våben, og det kom til ildkamp med de fremmødte Gestapo-folk. Under skudvekslingen blev han ramt og dræbt på stedet.

Vagn Eigil Holst blev 26 år.

Fra mindebogen

I BOPA-mindebogen står der at læse følgende om Anders alias Vagn Eigil Holst:

»Anders var automobilmekaniker, og det var i den egenskab, at han kom i forbindelse med BOPA. Han gav oplysninger om, hvorfra der kunne skaffes biler, som af tyskerne var blevet indleveret til reparation, og han reparerede biler, der var blevet ødelagt under aktioner.

Men han følte sig ikke tilfreds med kun at høre til hjælpetjenesten. I slutningen af 1943 kom han ind i en gruppe og var med på sin første aktion.

Det varede ikke længe, før han måtte gå under jorden, fordi han blev eftersøgt. Han var særdeles dygtig til de job, han blev sat til, og han forstod hurtigt at tilegne sig viden om de metoder, han havde brug for i sit illegale arbejde.

Anders havde en medfødt egenskab, som var værdifuld i det arbejde, han fik med at gøre: han hørte ikke til de meget snakkende, og med sin rolige sindighed indgød han umiddelbar tillid. Ved de fleste af de store sabotager var han med og var en god mand, både under selve aktionen og ved det mere kedelige, men nødvendige grundlæggende forarbejde.

Anders var bl.a. en af organisatorerne af aktionen mod hærens våbenarsenal, der til sidst førte til hans død. Han var ingen eventyrnatur. Rolig og målbevidst var han gået ind i arbejdet; han kendte prisen for at deltage i sit lands befrielse, og han betalte den uden betænkning.

Han var et smukt eksempel for den ungdom, som havde sat sig et stort mål, og som måtte vælge kampen for at nå det.«

Hjem til Helgenæs

Hans familie fik ingen meddelelse om hans død og begravelsessted.

Først den 25. juni 1945 blev hans lig fundet på begravelsespladsen i Ryvangen.

Det blev herefter ført til Helgenæs og begravet i slægtens gravsted på Helgenæs Kirkegård 6. juli 1945.

Vagn Eigil Holsts navn optræder på den store mindeplade i Mindelunden i Ryvangen.

På den smukke mindesten på Helgenæs Kirkegård kan man læse digterpræsten Kaj Munks hilsen til »de faldne«. Inskriptionen lyder:

Drenge I drenge som døde

I tændte for Danmark

i dybeste mulm

en lysende morgenrøde

Æret være hans minde og mange andres her i 80-året for Befrielsen.