Randers Statsskole mindes besættelsestiden og dengang lærere fra skolen tog affære
Flere kranse blev nedlagt til mindet om faldne modstandsfolk fra Randers Statsskole, da borgmesteren og en fyldt skolegård mindedes Besættelsen.
På 80 års dagen for Danmarks befrielse blev det markeret på Randers Statsskole.
Arrangementet fandt sted i skolegården med taler af rektor Mogens Pold, borgmester Torben Hansen og musik- og historielærer Tomas Bang.
Fire elever fra 1.g, Ella Høholt Mikkelsen, Emil Marcel Lilliendal Krassel, Aarani Selvanesan og Nina Margrethe Rasmussen, læste digte, uddrag af beretninger og afskedsbreve fra modstandsbevægelsen.
Randers Statsskoles historie er særlig i forbindelse med tyskernes besættelse af Danmark. Skolen blev beslaglagt af tyskerne i krigens sidste fase og brugt som undervisningssted for tyske officerer i ”Fahnenjunker-Schule”.
Elever, lærere og borgere fra Randers samarbejdede om at flytte inventar, bøger og samlinger til forskellige opbevaringssteder i byen.
Hvert år til skolens dimission mindes eleverne også de 16 elever og læreren Kai H. Hoff, der mistede livet under Besættelsen.
En buket lægges ved den mindetavle, der hænger i skolegården.
Det blev der også på denne mindedag. Udover en buket ved tavlen kunne rektor Mogens Pold nedlægge en krans fra Randers Statsskole, mens borgmester Torben Hansen nedlagde en krans fra Randers Kommune.
Markeringen af 80-årsdagen for Danmarks befrielse blev afsluttet med sangen ”En lærke letted”, også kendt som ”Danmark Frit”.
Modstandsfolk i krigens skygge
Randers Statsskole var ikke kun et sted for læring under krigen; det var også et centrum for modstand mod den tyske besættelsesmagt.
Adjunkt Kai H. Hoff deltog i sabotage mod Langå broen og blev »skudt under flugtforsøg«.
Adjunkt Ejgil Budtz-Jørgensen duplikerede og distribuerede det illegale blad »Randersfronten« i over halvandet år.
Adjunkt Nordentoft ledede modstandsgruppen »Ringen«, og lektor Hay-Schmidt blev sendt til koncentrationslejren Oranienburg for at skælde ud på tyskerne i sine engelsktimer.
Student Niels Daniel Jensen mistede livet ved en minesprængning den 5. november 1943.
En skolekammerat skrev et digt til minde om ham: »Så blev du den første, det frygtelige hændte, du høje, lyse dreng, jeg næsten ikke kendte«.
Kai Hoffs død den 30. november 1943 blev skildret af pastor Poul Borchsenius: »Nogen er vigtigere end os, adjunkt Kai Hoff må først reddes«. Hoff blev taget på sengen under en razzia, ført til kasernen og skudt, da han forsøgte at flygte. Ved hans begravelse sang de få tilstedeværende »Altid frejdig, når du går« trodsigt og stærkt.
Ejgil Budtz-Jørgensen fortsatte modstandsarbejdet med »Randersfronten«, som udkom i 1000 eksemplarer hver 14. dag.
Han arbejdede sammen med organisationen Frit Danmark og fik hjælp fra kollegaen Nordentoft og sin hustru Else Budtz-Jørgensen. Bladet blev distribueret med stor risiko, og Budtz-Jørgensen undgik flere gange at blive taget af tyske patruljer.
»Det syntes jeg var modigt gjort«, sagde Else Budtz-Jørgensen om hans arbejde.
Modstandsarbejdet på Randers Statsskole var præget af sammenhold og kammeratskab.
»Det var muligt at læse illegale ting højt i klassen«, fortæller lektor Jens Bek.
Skolen undgik stikkeri, og eksamen blev ordnet for elever, der måtte »gå under jorden«.
Kai Hoffs mindelegat nævnes hvert år ved translokationen, og hans modige indsats huskes stadig.