Fortsæt til indhold

Turistattraktionen blev reddet fra konkurs på målstregen med økonomisk håndsrækning

Kyst- og Fjordcentret er en vigtig brik for kommunen, og derfor var det nødveindigt at sikre centrets fremtid.

Samfund

23.000 kroner.

Det var, hvad der lå i bunden af kassen på Kyst- og Fjordcentret ved årsskiftet, og dermed har en truende konkurs hængt over hovedet på naturformidlingscentret hele året.

Nu kan centerleder Carsten Enemark imidlertid ånde lettet op for en stund. Kultur- og fritidsudvalget har således besluttet at sende et ekstraordinært tilskud på godt 1,3 millioner til centeret, som dermed er reddet for nu.

»Det er vi meget taknemmelige for,« siger centerleder Carsten Enemark.

»Og vi er også meget ydmyge, for vi kan jo desværre ikke love, at vores indtægter stiger, og at vi får mange flere gæster. Det har vi også været helt åbne over for forvaltningen om, så vi er meget glade for, at kultur- og fritidsudvalget har givet os det her tilskud uden betingelser. Selvfølgelig skal der kigges grundigt på, hvad der kan gøres i den kommende år, for det handler jo også om, at vi i høj grad er med til at understøtte kommunens blå og grønne strategi (kyster og natur, red.),« siger Carsten Enemark.

Han lægger dog heller ikke skjul på, at centeret sagtens kunne have brugt et endnu større tilskud.

Konkurrencesituationen for naturturisme er skarp, og centeret i Voer er udfordret på flere fronter.

»Vi kunne sagtens have brugt flere penge for at sikre, at rugbrødet var hjemme, og så kunne vi nemmere begynde at lægge pålæg og flødeskum på. Der er et stort arbejdspres, og vi er ikke ret mange medarbejdere, så vi kommer til at løbe enormt stærkt. Det gør vi også gerne, for vores arbejde med at gøre folk klogere på naturen, giver så meget mening. Der skal vi ikke lægge skjul på, at vi gerne havde set, at vores økonomi så anderledes ud,« konstaterer Carsten Enemark.

Flere udfordringer

Kyst- og Fjordcentret er imidlertid ramt på flere parametre i forhold til at skabe øget omsætning.

Hvert af de seneste to år er det blevet til et underskud på omkring en halv million kroner, og det er den udvikling, der har tæret på kassebeholdningen og sat likviditeten under alvorligt pres.

Centret lever i høj grad ved at brede naturformidling ud til skolerne. Det store problem ved det i de senere år er dog, at skolerne har langt færre penge end tidligere til at drage ud af skoleklasserne og besøge for eksempel naturcentret i Voer.

Derudover er et af Kyst- og Fjordcentrets største trækplastre - fiskene i fjorden - mere eller mindre forsvundet.

Tidligere havde det stor interesse, når centret arrangerede Fjordens Friske Fisk, og der blev smidt net i fjorden, så man næste dag kunne hive fangsten op, rense og derefter tilberede fiskene sammen med gæsterne.

I dag er virkeligheden en anden, og som et symbol på tidernes forandring har centret stoppet for arrangementet.

»Vi blev jo nødt til at sige til gæsterne, at det var gourmet-anretninger med de små portioner, vi kunne lave til sidst,« griner Carsten Enemark.

Han har dog også erkendt, at det netop er denne type naturoplevelser, som efterspørges blandt gæsterne, og for Kyst- og Fjordcentret giver det også unikke muligheder for naturformidlingen.

Et nyt rørebassin skal være med til at skabe nye oplevelser og bedre naturformidling i Kyst- og Fjordcentret. Foto: Simon Carlson

Derfor genoplives konceptet i forsøget på at tiltrække flere gæster. Fremover bliver det bare med krabber i stedet. Dem er der nemlig rigeligt af i fjorden. Faktisk så mange, at Miljøstyrelsen netop har rådet til at få fanget nogle krabber.

»Vi skal ud og sætte nogle tejner op, så vi igen kan tage gæsterne ud på sådan en tur, hvor vi rent faktisk fanger noget, som også ender i maverne, når vi laver en lækker krabbesuppe ud af dem,« fortæller Carsten Enemark.

Vigtig for kommunen

Det er særligt denne form for naturformidling, der fik et enigt kultur- og fritidsudvalg til at give den ekstraordinære støtte til centeret.

Det fortæller udvalgsformand Allan Gjersbøl Jørgensen (S).

»Kyst- og Fjordcentret er en vigtig drivkraft for den grønne erhvervsturisme i Norddjurs. Særligt gennem teambuilding og oplevelsesbaserede aktiviteter, som tiltrækker virksomheder og skaber omsætning i lokalområdet. Med vores støtte ønsker vi at sikre, at centret fortsat kan udvikle aktiviteter, der både gavner økonomien, styrker lokalsamfundet og formidler vigtige budskaber om natur og bæredygtighed,« siger Allan Gjersbøl Jørgensen.

Nye initiativer

I sin stræben efter at øge indtægterne har Kyst- og Fjordcentret igangsat flere initiativer, som også skal øge tilbuddene og aktiviteterne for gæsterne.

Centret komme således fremover til at være langt mere digitalt synlige, men det bliver dog de fysiske ændringer, der bliver mest markante.

I centrets forhal er der lige nu ved at blive opført et helt nyt rørebassin, hvor man kan komme helt tæt på fjordens liv, og i centrets ene gavlende bliver der - efter planen - opført en formidlings- og udsigtsplatform med plads til 30 personer.

I centrets ene gavlende skal der slås hul i muren, så den nye formidlings- og udsigtsplatform kan etableres. På sigt er det også planen, at der herfra skal være adgang for gæster i kørestol, som gerne vil besøge udstillingen i overetagen. Kyst- og Fjordcentret skal til det finde penge til en lift på den kommende trappe. Foto: Simon Carlson

Herfra vil der være panoramaudsigt ud over Randers Fjord, hvorfra medarbejderne kan formidle historierne om naturen i området, og samtidig kan gæsterne selv trække op på platformen med en is eller en kop kaffe og nyde udsigten.

De nye initiativer har Kyst- og Fjordcentret selv sikret sig finansiering til igennem støtte fra Nordeafonden på samlet cirka 1,2 millioner kroner.

Her er imidlertid kommet en streg i regningen, da skærpede brandsikkerhedskrav til platformen har vist sig at gøre den 400.000 kroner dyrere end forventet.

Kyst- og Fjordcentret er derfor i gang med at vurdere, om man kan gøre nogle af de øvrige initiativer billigere og dermed skabe det nødvendige råderum, eller der skal søges nye fonde til at finansiere de ekstra udgifter.