Fortsæt til indhold

Gæssene er alle vegne: Se alle videoerne

Haverne og vejene omkring Doktorparken er fyldt med gæs på tur.

Samfund

Gæslingerne har travlt med at udforske verden omkring Doktorparken i Randers i denne tid.

Efter Din Avis efterlyste videoer og billeder, har vi fået en del vidnesbyrd på, at gåsefamilierne i den grad sætter en bydel i Randers på den anden ende.

Se blot Christine Cheung Lus video, som hun optog en morgen ved seks-tiden. En hel gåsefamilie vandrer over Viborgvej ved Nedre Hornbæk.

Eller hvad med Sten Kjeldsens video af de travle gæs, der vandrer rundt i haverne bagved Doktorparken.

Han fortæller, at det er hvert år i maj, at de invaderer haverne ved Parkvej.

»Det er så hyggeligt,« skriver han.

Også på Parkvænget, der ligger bagved Netto, er der run på.

Foto: Steffen Westh
Foto: Steffen Westh

Og i selve Doktorparken skal du passe på.

»Vi stod i Doktorparken i søndags for at tage konfirmationsbilleder af mine tvillinger, da vi blev invaderet fra venstre. De små gæslinger rendte rundt mellem benene på os, alt imens de voksne holdt godt øje,« fortæller Heidi Stejlborg Mikkelsen.

Foto: Heidi Stejlborg Mikkelsen
Foto: Heidi Stejlborg Mikkelsen
Foto: Heidi Stejlborg Mikkelsen

Det var billederne fra Birgitte Kaas Sørensen, der startede hele gåse-sagaen.

Foto: Birgitte Kaas Sørensen
Foto: Birgitte Kaas Sørensen
Foto: Birgitte Kaas Sørensen

»Om morgenen på mors dag blev jeg beriget med et smukt søndagssyn. En flok gæs havde god tid, da den passerede Parkboulevarden ved Doktorparken - gæssene nød tydeligvis at dirigere trafikken. Storfamilien var måske på vej til en begivenhed - hvem ved, om mors dag også fejres blandt denne art,« skrev hun.

Efterfølgende har vi fået denne video fra Irene Møhlenberg. Gæssene holder også til ved dammen i Vorup. Vorup Dam ligger på Skanderborggade, lige ved siden af en bussluse. Men det afholder ikke gæssene fra deres livlige aktivitet.

SEND DIT BILLEDE

Har du video eller billeder af gæssene, der overtager Randers, så send det til randers@dinavis.dk