Bents lejlighed lignede et bombekrater: »Vi bliver nødt til at gøre arbejdet færdigt«

Ved siden af skodder, pilleglas, en plastikkanyle og beskidte tallerkener ligger et magasin. Klar dig selv står der på forsiden.

Det kniber med al tydelighed for Bent. At klare sig selv. Hans lejlighed er et uskønt syn. Bent (et fiktivt navn) har i mange år med mellemrum levet på gaden. Nu bor han i en lejlighed i en boligforening. Han får hjælp fra kommunen en gang om ugen. Det er svært for Bent at være og bo i lejligheden, og nogle gange lukker han venner ind, som ender med at overtage lejligheden. På et tidspunkt smadrede vennerne et vindue, og Bents naboer er ikke trygge ved situationen.

Det er stifteren af foreningen Hjemløs i Aarhus, Rikke Sejthen, der beretter om Bents situation. Hun og et hold frivillige har for nylig besøgt Bent og givet hans lejlighed en tiltrængt kærlig hånd.

Bent er, mener Rikke Sejthen, et eksempel på, at Aarhus Kommune kan gøre det en hel del bedre, når det handler om at hjælpe byens hjemløse og udsatte.

Aarhus Kommune har i de seneste år omfavnet en såkaldt Housing First-tilgang til hjemløshed. Social- og Boligstyrelsen definerer Housing First som en helhedsorienteret tilgang til hjemløshed, hvor borgere tilbydes en selvstændig bolig og samtidig modtager en individuelt tilrettelagt bostøtte.

»Boligen er en basal menneskeret,« lyder det.

Det er dog ikke altid, Aarhus Kommune kommer i mål med at hjælpe de hjemløse, der får en bolig, mener Rikke Sejthen.

»Jeg kender flere, der har 45 minutters hjælp om ugen. Det føler jeg ikke, man kommer langt med. Det er begrænset, hvor meget en mestringsvejleder (socialpædagogisk støtte, red.) kan nå på 45 minutter, når de måske også skal hjælpe med e-boks, tøjvask og MitId. Det er en helt ny verden, der bliver introduceret for de hjemløse, og hvis man som kommune har så travlt med at få dem i en bolig, bliver man også nødt til at give dem den hjælp, de skal have. Ting tager tid,« siger hun.

Kun oplyst af tv-skærm

Der er mange gode elementer i Housing First-tilgangen, pointerer Rikke Sejthen. I hvert fald for de hjemløse, der er klar til at komme i egen bolig.

»Men det er den største forandring i verden og ikke nødvendigvis lykken for dem, der har levet på gaden i mange år. Jeg synes, det er dejligt at komme hjem i rolige omgivelser om aftenen, men for mange hjemløse begynder alt det, de har været igennem i livet, at larme inde i hovedet, når der bliver stille omkring dem. Så er det, de søger ud imod gaden og andre mennesker, for det slukker ligesom tankerne,« siger hun.

I 13 år har Rikke Sejthen brugt al sin fritid på at hjælpe hjemløse og socialt udsatte i Aarhus. Hun har blandt andet prøvet at komme hjem til en mand, hvis stue fortsat var umøbleret, efter at han havde boet der i to år, og en lejlighed kun oplyst af en tv-skærm.

»For nogle er det at gå ud med skraldet eller at tømme opvaskemaskinen opgaver, de ikke magter. I mange boligselskaber skal man også have et køleskab og et komfur, når man flytter ind, og hvis du kun har en rygsæk med ejendele og måske er blevet tildelt 1.500 kroner i etableringshjælp, har du et problem. Nogle må også vente flere måneder på at få møbler eller bostøtte, og det er ikke en god start,« siger hun.

Der mangler, mener Rikke Sejthen, nogle mellemstationer fra at bo på gaden og så at komme i egen lejlighed. Hun fremhæver Herberget Skrænten i Jægergårdsgade. Her bor beboerne i campingvogne eller i et værelse i et hus. Der er ingen tidsbegrænsning for, hvor længe man kan bo på stedet. Det skal give den enkelte beboer ro på og et grundlag for, på et tidspunkt, at få sin egen bolig.

Driftschef: Få tilbagefald

Ifølge driftschef for Job, Udsatte og Socialpsykiatri i Aarhus Kommune, Henriette Halgaard, fungerer kommunens fokus på Housing First i det store hele efter hensigten.

»Vi kan altid gøre det bedre, og selvfølgelig er der helt sikkert nogle, der kan bruge mere støtte, men vi har ikke ret mange tilbagefald blandt dem, der kommer i bolig, så noget tyder på, at indsatsen virker. Jeg synes ikke, vi tegner et rosenrødt billede af Housing First, men jeg er også med på, at nogle ikke får hjælp,« siger hun.

Aarhus Kommune har også, understreger Henriette Halgaard, en »bred vifte« af indsatser på gadeplan. Disse spiller en afgørende rolle i at skabe kontakt og tillid til de mest udsatte borgere, lyder det.

Et tættere samarbejde mellem Aarhus Kommune og civilsamfundsorganisationer står højt på Henriette Halgaards ønskeliste. Termen civilsamfundsorganisation dækker over en frivillig organisation, der fungerer som en bro mellem borgere og offentlige myndigheder.

»Nogle udsatte frasiger sig den støtte, vi kan give, og jeg anerkender fuldt ud, at der er mange borgere, der har meget lidt tillid til kommunen, men tillid til Rikke Sejthen og andre civilsamfundsorganisationer. Det er derfor, det er så vigtigt, at vi bliver bedre til at koordinere vores indsatser med de organisationer, for det er ikke sikkert, vi har den nødvendige viden om den enkelte borger,« siger Henriette Halgaard.

Rikke Sejthen, er der ikke en grænse for, hvor mange ressourcer Aarhus Kommune kan og skal bruge på at hjælpe hjemløse, der i nogle tilfælde ikke ønsker kommunens hjælp?

»Jeg siger ikke, at vi som samfund bare skal give og give, men vi bliver nødt til at gøre arbejdet færdigt, når vi hjælper et menneske, der har boet på gaden. Om det kaldes Housing First eller ej, er det nogle mennesker, kommunen har hjulpet til at komme ind i en bolig. Mange af dem har psykiske lidelser og et misbrug, og det er ikke nok, at man giver dem nogle nøgler til en lejlighed.«

Rikke Sejthen har netop været til møde med blandt andre Henriette Halgaard, fordi Aarhus Kommune har rakt ud til stifteren af foreningen Hjemløse i Aarhus.

»Jeg foreslog dette møde sammen med relevante centerchefer, så vi kan styrke samarbejdet og give Rikke Sejthen en fast kontakt i kommunen. Rikke er et vigtigt bindeled til borgere, der ellers ikke selv henvender sig,« siger Henriette Halgaard.