Hvorfor skal skolerne sørge for at børn får noget i skrutten? Hvorfor ikke forældrene?

»Er det virkelig statens opgave at drysse hjemmelavet karse ud over dine børns æggemadder?« spurgte CEPOS-direktør Jes Brinchmann i et debatindlæg i Berlingske 14. februar 2024.

Han argumenterede i indlægget for, at ansvaret for børns madpakker ligger hos forældrene og ikke hos staten.

Brinchmann kritiserede De Radikales forslag om gratis skolemad til folkeskoleelever, som vil koste skatteyderne op til 3,3 milliarder kroner årligt. »There is no such thing as a free lunch,« påpegede han.

Økonomisk byrde

Brinchmanns argumenter understøttes af en række praktiske spørgsmål: Skal frokostordningen tage hensyn til religiøse minoriteter, allergier, vegetarer og veganere?

Han mener, at forældre har et ansvar for at sørge for deres børns mad, ligesom de sørger for varmt overtøj og skoletasker.

»Gratis skolemad lyder besnærende for mange, men det er og bliver en del af det ansvar, man som forældre har,« ifølge Brinchmann fra den liberale tænketank CEPOS

Fællesskab og trivsel

I Syddjurs Kommune er man lodret uenige.

Her har Familie-, børne- og læringsudvalget, der har repræsentanter med fra fem af byrådets seks partier, besluttet at bevilge penge til madordninger på seks skoler fra 2025.

Kun Radikale Venstre har ikke en mand i udvalget, men partiet er mere end enige i beslutningen.

Den kommunale indblanding i, hvordan børn får mad i skolen, handler om at fremme fællesskab, læring og trivsel uden brugerbetaling. Skolerne har tilpasset ansøgningerne til lokale forhold og vil løbende evaluere ordningen blandt eleverne.

Udvalgsformand Kirstine Bille (SF) har altid været en varm fortaler for det fællesskab, der opstår omkring mad. Ligeledes den sociale dimension, at det vil være børn og unge, som kommer i skole uden en madpakke, hvis det udelukkende var overladt til forældrene at sørge for madpakken.

Hun udtaler i den pressemeddelelse udsendt fra Syddjurs Kommune: »Vi ved, hvor stor en forskel et måltid kan gøre - ikke kun for sundhed og læring, men også for trivsel og fællesskab. Det er vigtigt, at alle elever har mulighed for at være med.«

Glade skoler

Kolind Skole er blandt de nye skoler i ordningen. Skoleleder Carsten Aude ser frem til at koble undervisning, praktiske færdigheder og trivsel sammen.

»Vi tror, det vil styrke elevernes relationer, engagement og fællesskab,« udtaler Carsten Aude.

Skolen har søgt tilskud til initiativer, der involverer madlavning, fællesspisning og hygiejnetræning. OCN Danmark samarbejder med Kolind Skole for at tilbyde hygiejnekursus og certificering til eleverne. Det kan styrke deres praktiske erfaring og fremtidige muligheder.

Skoleleder Lars Robdrup fra Rosmus Skole har allerede god erfaring med fællesspisning, som han fremhæver for at have en positiv effekt på trivslen og fællesskabet blandt eleverne.

»Børnene føler sig friskere og oplever et bedre fællesskab, når de spiser sammen i klassen,« udtaler Lars Robdrup. .

Fakta om de seks skoler: