Fra kamp til baileys og skurebørste: Fejrer 110 år ved Ebeltofts kvindetræ

Nogle gange er det svært at se storheden i begivenheder, før de er kommet på afstand.

Men sådan var det tilsyneladende ikke i 1915, da kvinder endelig opnåede fuld stemme- og valgret til Rigsdagen.

Ændringen i Grundloven betød de facto, at mænd og kvinder blev demokratisk ligestillet, og over hele landet markerede man begivenheden ved at plante egetræer.

Det gjorde man også i Tolløkkeskoven på Ahl ved Ebeltoft, og det helt særlige ved netop dette træ er de kvinder, der var omkring det, da det blev plantet, men også op gennem årene og nu.

Nogle af dem, vi har nu, deltager i et arrangement torsdag 5. juni ved egen og mindestenen ved træets fod, men først lidt historie.

Den første kvinde

Med Grundloven fra 1849 fik kun cirka 15 procent af befolkningen stemmeret til Rigsdagen – udelukkende ustraffede, selvforsørgende mænd over 30 år. Kvinder, tjenestefolk og fattige var udelukket.

I slutningen af 1800-tallet samlede kvinder sig i en række nye organisationer, som arbejdede for politiske rettigheder til kvinder. I 1908 fik kvinder stemmeret ved kommunalvalg, og med grundlovsændringen i 1915 fik kvinder og tyende fuld stemmeret og mulighed for at stille op til Rigsdagen. Det lykkedes ni kvinder at komme ind ved det første valg i 1918.

Da egen blev plantet i Ebeltoft i 1915, blev der taget et foto, som den dag i dag er et vidnesbyrd om en by, der på trods af sin størrelse, havde nogle bemærkelsesværdige kvinder.

Historiker fra lokalarkivet i Ebeltoft, Martin Mauritzen, fortæller:

»På billedet ser vi for eksempel Lovise Nielsen. Hun gik på Ebeltoft Købstadshøjskole, den første højskole i en købstad – grundlagt af Nanna Jensen, som kæmpede for kvinders rettigheder. Hun inspirerede mange unge kvinder – heriblandt Lovise Nielsen, som præsterede at blive Danmarks første kvindelige sognerådsformand.

I midten af billedet har vi Margrethe Westergaard. Hun var formand for den lokale afdeling af den kvindeforening, der senere blev til Dansk Kvindesamfund.

Hun var en kvinde med ambitioner, som blev valgt ind i byrådet og blev Danmarks første viceborgmester og giftefoged. Samtidig var hun en kvinde af sin tid, så hun styrede selvfølgelig også hjem og børn. Da hendes mand døde, drev hun i øvrigt hans tømrerhandel videre i mange år.«

Baileys og skurebørste

Kvindekampen sluttede som bekendt ikke i 1915, og op gennem årene har der været en lokalafdeling af Dansk Kvindesamfund i Ebeltoft.

Gennem mange år markerede man her årsdagen ved i samlet flok at vandre ud til træet og mindestenen. Den tradition mistede efter sigende lidt pusten, men i midten af 80’erne genoptog en gruppe kvinder den igen.

Kun fire af dem dyrker stadig traditionen, nemlig Lisbeth Weitemeyer, Maja Vendelbo, Gurli Markussen og Lis Petersen.

Hvert år har man kunnet se dem 5. juni vandre ud mod Ahl med en fane, urtete og en skurebørste til at gøre stenen ren med.

I dag er urteteen ganske vist skiftet ud med et glas Baileys, og seancen afsluttes gerne med en frokost på en af byens restauranter, men formålet har ikke ændret sig.

Det er en dag, hvor de symbolsk løfter hatten for de seje kvinder før dem, der har banet vejen, men også lidt for sig selv.

»Vi har alle været involveret i kvindesagen i en eller anden grad, og har da også kæmpet vores egne kampe for de kvinder, der er kommet efter os. Men vi er ikke ude med kampfanen mere. Nu fejrer vi og siger et hurra for det, vi indtil nu har opnået. Når vi har holdt fast i traditionen her, har det lige så meget været for hyggens skyld,« fortæller de fire kvinder, som alle er enige om, at de ikke vil bytte deres egen tid ud med de unge kvinders i dag.

»Der er meget pres på dem, og de lægger også et stort pres på sig selv.«

Forskellige kvinder fra forskellige livsstadier vil være muligt at møde, når Ebeltoft Kirke markerer 110-årsdagen med et arrangement grundlovsdag.

Mia Kamla Marie Bluhm vil synge sange, efterfulgt af taler fra Vibe Bregendahl, Jytte Raunsmed Andreasen og næstforperson Isabella Krog fra ungefællesskabet Rampen. Kvinderne vil tale om betydningen af stemmeretten, og der vil også være fællessange og mulighed for et lille glas.

»Kirken har en lang tradition for at markere grundlovsdagen, og denne dag gør vi det så ved kvindeegen i anledning af de 110 år,« fortæller sognepræst fra Ebeltoft Kirke Maria Louise Sønderby Andersen.

»Kvindekampen har også haft stor betydning for både kirken og mig selv personligt. Uden den havde det sandsynligvis ikke været muligt for mig at blive præst, så det giver stor mening at hylde de stærke kvinder, der har formet vores samfund.«

Ved hundredårsjubilæet i 2015 blev Kvindeegen af Danmarks Naturfredningsforening i øvrigt adlet med titlen »Evighedstræ«, hvilket betyder en evighedsfredning.