Fortsæt til indhold

Stor, central vej spærres: Du skal ud på en længere omvej

Asfaltarbejde lukker vigtig færdselsåre i 13 dage. Her kan du se, hvad det betyder for trafikken.

Samfund

Det er en af de helt centrale færdselsårer, der snart bliver lukket af i Favrskov.

Fra søndag 25. maj til fredag 6. juni vil man nemlig i aften- og nattetimerne skulle ud på en længere omkørsel på Viborgvej.

Her skal Vejdirektoratet lave asfaltarbejde på stykket lige uden for Voldby til Rold Skov Savværk, der ligger lige uden for Fajstrup.

Det betyder, at hvis man kommer fra Aarhus og skal i retningen mod Viborg, så skal man allerede i Sabro dreje til højre ad Stillingvej, så til venstre ad Postvej, til venstre ad Frijsenborgvej, til højre ud på Skanderborgvej og derfra til venstre tilbage på Viborgvej.

Skal man den modsatte retning, tager man ruten i den omvendte rækkefølge.

Man skal altså beregne en cirka otte kilometer længere tur end normalt.

Tidsrummet, hvor Viborgvej er lukket, er fra klokken 18.00 til 06.00.

Man skal beregne en cirka otte kilometer længere tur end normalt på strækningen.