Ny kritik af Aarhus Universitet: Indskrænker forskningsfriheden

Aarhus Universitet var »meget kede« af det forløb, som for nylig førte til kritik fra universitetets praksisudvalg, der beskæftiger sig med sager om forskningsfrihed.

Over for Information forsikrede Ole Hertel, prodekan på Technical Sciences, at universitetet »selvfølgelig« ville følge praksisudvalgets udtalelser.

Men de ændringer, som kritikken fra udvalget har ført til, kritiseres nu for at indskrænke forskningsfriheden yderligere. Det skriver Dagbladet Information.

Den sag, der udløste det hele, fandt sted på institut for agroøkologi og omhandlede daværende postdoc Peter Brinkmann Kristensens manglende mulighed for at få udgivet en forskningsrapport om afgræsning af naturarealer og forskellige måder at opgøre klimabelastningen fra kødproduktion på.

Et forløb, som Brinkmann Kristensen selv oplevede som »faglig censur af en bestemt vinkel«.

Som følge af sagen har Jørgen E. Olesen, der er institutleder på institut for agroøkologi, besluttet, at han fremover skal godkende både fagfællebedømmere og den forskning, der udkommer på instituttet.

Derudover blev det på et ledelsesmøde i sidste uge vedtaget, at den type forskningsrapporter, som sagen for praksisudvalget omhandler, udgår.

Strammer op

Den berørte forskning skal fremover i stedet udgives i eksterne tidsskrifter frem for som egne udgivelser på dansk i regi af Aarhus Universitet.

Det oplyser prodekan Ole Hertel til Information.

Tiltagene sker for at »sikre kvaliteten af forskningen«, hvilket ifølge prodekanen var problemet i den nylige sag.

»Det her har været lidt løsere håndteret tidligere, og det strammer vi så op på nu,« siger Ole Hertel til Information.

Men Heine Andersen, der er professor emeritus i sociologi på Københavns Universitet og i årtier har beskæftiget sig med forskningsetik, finder det både »paradoksalt« og »stærkt kritisabelt«, at resultatet af en sag om pres på forskningsfriheden bliver strammere udgivelsesregler.

»Det er bemærkelsesværdigt med den meget enerådende magt, institutlederen fremover får. Ikke mindst fordi der er tale om et følsomt fokusområde, nemlig landbruget, hvor der hurtigt kan opstå kontroverser af interessebestemt art,« siger han til Information.

Sagde op

Lignende kritik lyder fra Peter Brinkmann Kristensen, der endte med at sige sit job op på Aarhus Universitet som følge af sagen.

»Det er et ret vildt twist, at man bruger en kritisk udtalelse fra praksisudvalget til at lukke en dør for udgivelse helt. Adgangen til fri forskning, i hvert fald på dansk, bliver jo mindre nu,« siger han.

Institutleder Jørgen E. Olesen har ikke haft mulighed for at stille op til interview. Men også beslutningen om, at han fremover skal godkende fagfællebedømmere og hvorvidt rapporter skal udgives, handler ifølge Ole Hertel om at sikre kvaliteten.

»Der er ikke noget godt alternativ til, at institutlederen har det overordnede ansvar for fagfællebedømmelsen. Hvis det er op til den enkelte forsker, kan han eller hun komme til at vælge bedømmere, der ikke har den nødvendige uafhængighed eller præcise faglige indsigt,« siger han til Information.