Snuppet for spiritus efter festival: »De blev bedt om at finde andre måder at komme hjem på«
Politiet var til stede, da 10.000 mennesker fejrede jubilæum i Allingåbro.
Allingåbro Motor Festival fejrede i lørdags sit 20 års jubilæum, og det var op mod 10.000 mennesker mødt op for at fejre.
Østjyllands Politi var derfor også dagen igennem til stede.
Politiets færdselsbetjente foretog blandt andet alkoholtest af en række trafikanter, som kørte til og fra motorfestivalen.
På hjemturen blæste to forskellige trafikanter et stykke over den tilladte promille, hvorfor de blev sigtet for spirituskørsel og efterfølgende begge bedt om at finde andre måder at komme hjem på, oplyser Østjyllands Politi.
Foruden de to spritbilister resulterede politiets tilstedeværelse i og omkring Allingåbro Motor Festival i følgende 52 forskellige sager, hvoraf ikke alle nødvendigvis relaterede sig til festivalen, da kontrollen foregik i et større område på Djursland.