Randers Havn fordobler overskuddet: Hovedårsagen findes i et fatalt jordskred

Randers Havn slutter 2024-regnskabet med et overskud på 34,6 mio. kr.

Det er lidt mere end en fordobling af sidste års rekord. Bag tallene ligger især én forklaring: jordtippen på havnens nye arealer mellem Randers Fjord og Romalt.

Her gøres der klar til den udflytning af havnen, som Randers Kommune har pålagt skal ske, så den nye bydel Flodbyen kan rykke ind.

»Vi modtager mere jord, fordi vi nu ikke har den konkurrence fra Nordic Waste. Den enes død, den andens brød,« siger havnebestyrelsesformand Daniel Madié.

Efter Nordic Wastes kollaps er Randers Havn blevet en stor spiller i at tage imod overskudsjord fra byggepladser i store dele af Jylland.

Jordtippen har ellers blinket rødt på bundlinjen i årevis.

Daniel Madié anslår, at der har været et samlet minus på 22 mio. kr. frem til 2020 – men det billede er vendt.

»Nu tjener vi det så fint tilbage igen,« konstaterer bestyrelsesformanden.

Timet jord

»Vores nuværende problem er ikke at få jord nu. Vores problem er at time det, fordi vi får for mange forespørgsler, og fordi jorden skal fordeles med omhu på de arealer, der bliver fremtidens havneområde,« siger han.

Overskuddet på de 34,6 mio. kr. skal ses i sammenhæng med en tredobling af driftsudgiften til jordtippen (fra 2,3 til 6,6 mio. kr.). Det koster at flytte jorden rigtigt rundt.

»Det er ikke, fordi det er blevet billigere at drive vores jordtip; vi gør det modsatte af Nordic Waste. Vi driver den efter alle kunstens regler,« forklarer han og henviser til det entreprenørfirma, der er hyret til at sørge for at lægge jorden korrekt med sand- og kalkpuder, vertikaldræn og løbende nivellering.

Sikkerheden omkring jordens kvalitet hviler på de firmaer, der sender læsset af sted. Det er byggejord, som Randers Havn aftager. Det vil sige, at der kan være rester af murbrokker og mindre byggerester, men ikke jord, der indeholder farlige kemikalier eller ødelægger grundvandet.

Kan man være sikker på, at jorden ikke er lige så forurenet som den, man tog imod på Nordic Waste?

»Vi er lige så sikre, som vi altid har været. Det er det sted, hvor jorden bliver kørt fra, der har ansvaret for at lave alle testene,« understreger Daniel Madié. Havnens folk hverken må eller kan tage prøver; de får dokumentationen ved lastbilens ankomst.

Under det seneste byrådsmøde i maj kunne flere kommunale bestyrelsesmedlemmer fortælle, at der nu er tanker om at lave egnenkontrol af den jord som havnen aftager.

»På sidste bestyrelsesmøde var vi et par stykker der udtrykte bekymring for, at det var op til leverandøren af jorden der tager jordprøverne. Vi har stillet et forslag på næste bestyrelsesmøde, at vi fremover tager løbende kontroller,« fortalte Bjarne Overmark (Beboerlisten).

Faldende godsmængde

Mens jorden skæpper i kassen, faldt havnens kerneforretning, der er gods over kaj, fra 29 til 23 mio. kr. Forklaringen er dels de manglende Nordic Waste-skibe, dels konjunkturer hos havnens andre kunder.

Det afskrækker ikke Daniel Madié, at en af kerneforretningerne lige nu giver færre indtægter.

Han ser faldet i 2024 som et midlertidigt konjunkturdyk.

»Allerede i 1. kvartal 2025 ligger godsmængderne og indtægterne over budget på alle parametre, så nedgangen i 2024 har ikke rejst et rødt flag. Vi er fortrøstningsfulde,« siger Daniel Madié.

De høje indtægter bliver ikke stående længe på kontoen. Havnens »aktiver under opførelse« er vokset fra 4 til 54 mio. kr., og pengene skal finansiere første etape af en ny 1,4 km kajfront. Byggeriet er planlagt til 2028 – eller før, hvis en tung godsvirksomhed melder sig.

Indtægtskilde stopper

Havnens anlægsaktiver er vokset med 15 mio. kr. og er i alt anslået til en værdi på 155 mio. kr., mens den likvide pengebeholdning er fordoblet fra 18 mio. til knap 40 mio. kr.

»Alle de penge, vi har i banken nu, dem vil vi komme til at hæve og bruge på entreprenører, når der skal slås spuns, og der skal laves kaj,« fastslår Madié. Han forventer flere underskud, mens betonen hærder.

Han fortæller, at jordtippen er omkring tre fjerdedele fyldt, så på et tidspunkt stopper indtægtskilden, når området mellem Randers Fjord og Kristrup Engvej er fyldt og planeret med jord. Når jorden sætter sig løbende i den tidligere mosejord, kommer der nye indtægter i form af udleje til firmaer med behov for at placere sig tæt på en havn.

De områder, hvor jorden allerede har sat sig, kan udlejes som premiumgrunde tæt på den fremtidige kaj. Indtægten fra arealleje og skibsanløb skal på sigt erstatte jordeventyret: Havnen vil tilbage til sine tre klassiske ben – godsafgift, arealleje og pakhusleje.