Nomineret til Idun-prisen: Manilla Vestergaard hjælper ældre med anden etnisk baggrund i sin forening Bryd Ensomheden

Stem på din favorit til Idun-prisen 2025 nederst i artiklen.

Manilla Vestergaard er nomineret til Idun-prisen for sit arbejde med foreningen Bryd Ensomheden, der hjælper ældre med anden etnisk baggrund ud af ensomheden og ud i fællesskaber.

Over 50 ældre er en del af foreningen, der uden mange økonomiske midler, i høj grad bæres af Manilla Vestergaard selv med hjælp fra hendes mand, datter og et par frivillige mere ind i mellem. Hun fortæller om sit frivillige arbejde i foreningen:

Hvad er målet med dit arbejde i din forening, Bryd Ensomheden?

»Målet er, at ingen skal blive glemt. For der er nogle ældre, der bliver glemt og isoleret i deres lejlighed. De bliver ensomme.

I første omgang snakker vi om folk som jeg selv med anden etnisk baggrund. For jeg ved, at de døjer meget med ensomhed, og de har det svært på mange måder. Blandt andet med sproget. Men det er også danskere. Der er mange ensomme i samfundet, der har brug for hjælp, og brug for, at nogen giver dem en hånd. De har brug for som menneske at få anerkendelse. Alle har noget, de er gode til.«

Hvad er din egen vej ind i at starte den her forening?

»Min søster blev gift i en ældre alder og har mistet sin mand. Nu er hun helt alene og afhængig af mig. Hun kan ikke hverken læse eller skrive eller noget hverken på vores eget sprog eller dansk.

Jeg har været i nogle kvindeklubber, og jeg tog senere en uddannelse som trivselsagent for at arbejde med de ældre. Så stiftede jeg foreningen med det samme. For jeg kunne se rundt om mig, at de manglede nogen, der tager sig af dem og giver dem en hånd.

Det vigtigste for mig, da jeg startede foreningen, var, at det ikke kun er kvinder. Der er mange andre steder, der fokuserer på, om kvinder har det godt. Det er jeg enig i, men er er også mange mænd, der heller ikke har det godt. De går alene med ensomheden og isolerer sig. Mænd har det meget sværere end kvinder med at bede om hjælp. Så jeg går selv ud og trækker i dem og siger: ”Kom, vi har noget for dig her”.«

Hvilken forskel gør det, at det er en som dig som frivillig, der kommer ud til dem?

»Det er lige nøjagtigt det, der er meget vigtigt for dem. At det er en som mig, der er frivillig, ikke ansat af kommunen eller lignende. Også det at jeg kender sproget og traditionerne. Det er meget trygt for dem, at det er en som mig, der har den forening og åbner døren op for dem.«

Hvorfor tror du, at du nomineret dig til den her pris?

»Fordi jeg giver noget fra hjertet, og det tror jeg, folk kan mærke. Jeg gør det ikke for, at det skal gavne mig personligt. Jeg bliver glad, når jeg kan se, at jeg kan gøre andre glade.«

Hvad vil det betyde for dig at vinde prisen?

»Jeg vil blive meget glad, men det sætter også store krav til mig. Jeg skal blive ved og må aldrig give op, selvom der har været udfordringer i alle de år. Jeg var ked af det flere gange og har sagt, at jeg havde lyst til at stoppe. Men jeg sagde til mig selv: Nej. Uanset hvad, skal jeg fortsætte.

Vi skal udbrede det endnu mere blandt ældre med anden etnisk baggrund og i vores samfund. Nu er det tilfældigvis dem (ældre med anden etnisk baggrund, red.), jeg arbejder med, men jeg ser også danske mænd og kvinder, der er ensomme. Det er også for dem.

Jeg håber, vi bliver mere synlige. Jeg synes, der er meget arbejde i det. Den anden dag kom jeg sent hjem fra rejse og havde et arrangement for de ældre dagen efter, men jeg kunne ikke få mig selv til at aflyse. Jeg burde nok slappe af, og jeg har også familie og mit hjem og et arbejde. Så det er hårdt. Men jeg gør det, selvom jeg er træt. De har brug for det, og jeg gør det med glæde.

Vi kunne godt bruge flere frivillige. Især danskere, for alle vores aktiviteter foregår på dansk. Når vi for eksempel spiller banko, siger jeg tallet på dansk før de andre sprog.«

Med prisen følger jo 25.000 kroner. Hvad skal de bruges på, hvis du vinder?

»De skal bruges på aktiviteter. Jeg skal ikke bare bruge dem på én gang. Først og fremmest skal jeg gøre mine medlemmer glade. Vi har vundet. Det betyder meget for mig. Måske inviterer jeg dem på en endagstur ind til byen i Aarhus med spisning og måske en lille is. Og så går det til dem (de ældre brugere af foreningen, red.) og til noget, som de elsker. De gør aldrig noget for sig selv.

Sidste år holdt jeg for eksempel en fødselsdag for dem med en lille smule gaver og sådan. Men bare det, at man husker dem. De siger: ”Vi holder kun fødselsdag for vores børn.” Ja, men du er også et menneske. Vi skal også gøre noget for dig.

Det er små ting, men det betyder meget. De bliver så glade.«

Idun-prisen bliver uddelt på Aarhus Rådhus af Din Avis Aarhus og Aarhus Kommune. Stem på din favorit herunder.