Vanrøgt af 76 kreaturer på Mols Bjerge: Dyrenes Beskyttelse mener, at skovrider skal straffes meget hårdere

Dyrenes Beskyttelse glæder sig over, at ansvaret for 76 kreaturers lidelser på Mols Bjerge er blevet placeret. Onsdag blev to ansatte i Naturstyrelsen idømt tre måneders betinget fængsel for vanrøgt af dyr.

»Vi er tilfredse med, at der er blevet placeret et ansvar, så det fremadrettet ikke er muligt at gemme sig bag instrukser, der går mod dyrenes tarv. Vi mener dog ikke, at straffen står mål med de lidelser, som dyrene har været udsat for. Vi så desuden gerne, at så grove sager medfører, at den dømte mister retten til at have med dyr at gøre, og det samme ville vi have ønsket her,« siger Yvonne Johansen, der er dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelse.

Utilstrækkelig fodring

Det Veterinære Sundhedsråd vurderer, at dyrenes lidelser skyldtes utilstrækkelig fodring. Flere kreaturer var så udmagrede, at de måtte aflives, og andre døde af sult. Køer aborterede døde fostre eller var så afmagrede, at de ikke kunne rejse sig.

De 76 kvæg gik i månedsvis uden tilstrækkeligt fødegrundlag og kompetent forvaltning. Alt for sent begyndte Naturstyrelsen at tilskudsfordre og flytte dyrene, der ifølge en dyrlæge havde tabt sig så meget, at det var langt under det acceptable niveau, man kan forvente i en normal vinterperiode.

»Det er en af de mest rystende sager i nyere tid. Der har været masser af synlige faresignaler hos dyrene, som man burde have håndteret langt tidligere,« siger Yvonne Johansen.

Strengere straffe

Dyrenes Beskyttelse mener, at straffen ikke står mål med dyrenes lidelser. De ønsker, at grove sager medfører frakendelse af retten til at have med dyr at gøre.

»Vi er tilfredse med, at der er blevet placeret et ansvar, så det fremadrettet ikke er muligt at gemme sig bag instrukser, der går mod dyrenes tarv. Vi mener dog ikke, at straffen står mål med de lidelser, som dyrene har været udsat for. Vi så desuden gerne, at så grove sager medfører, at den dømte mister retten til at have med dyr at gøre, og det samme ville vi have ønsket her,« siger Yvonne Johansen.

Bedre biodiversitet

Dyrenes Beskyttelse fremhæver, at dyr har det bedre i det fri under ordentlige forhold. Helårsgræssende dyr kræver kompetente forvaltningsplaner og rettidige indgreb.

Sagen fra Mols Bjerge fremhæves af nogle kritikere af rewilding som eksempel på dårlig dyrevelfærd i naturplejeprojekter og de kommende naturnationalparker. Men det er ikke det billede, som Dyrenes Beskyttelse får, når beredskabet af frivillige dyrereddere og dyrlæger rykker ud og ser til dyrene.

»Helårsgræssende dyr stiller store krav til husdyrholdere og de arealer, som de sættes ud på, og det forudsætter kompetente forvaltningsplaner og rettidige indgreb med udtagning af dyr og tilskudsfodring, når der er behov for det.«

Når det fungerer, får dyrene til gengæld mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd og få dækket deres behov.

»Når dyr går ude under ordentlige forhold, har de mulighed for at leve et liv med god dyrevelfærd. De kan søge føde, socialisere med artsfæller, parre sig og passe deres unger – helt i modsætning til staldlivet, hvor en ko for eksempel får taget sin kalv fra sig allerede efter 12 timer,« siger Yvonne Johansen.