Så mange unge forventer at stemme til efterårets kommunalvalg
Ny analyse fra Dansk Ungdoms Fællesråd sætter fokus på de unges deltagelse i demokratiet.
Langt de fleste danske unge forventer at sætte et kryds i stemmeboksen til det kommende kommunal- og regionalvalg, skriver Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) i en pressemeddelelse.
Demokratianalysen 2025 fra DUF viser, at det faktisk gælder hele 79 procent af unge mellem 18 og 30 år. For foreningsmedlemmer er det tal helt oppe på 91 procent, mens det for unge, der ikke er medlem af en forening, ligger på 77 procent.
Det glæder forkvinden for DUF, Christine Ravn Lund.
»Det er enormt positivt, at så mange unge forventer at stemme til kommunal- og regionalvalget til efteråret. Blandt foreningsaktive unge er engagementet højere end hos resten af befolkningen. Det understreger, at når vi unge får ansvar og oplever at være en del af meningsfulde fællesskaber, så vokser lysten og modet til at tage del i demokratiet,« siger hun.
Demokratisk selvtillid
Mindre positivt ser det ud i forhold til udviklingen af unges demokratiske selvtillid. Kun hver anden ung, 48 procent, har høj demokratisk selvtillid, hvilket er det samme som sidste år.
Demokratisk selvtillid er troen på, at man har noget af bidrage med, når der tales politik blandt venner og familie, at man har politiske holdninger, der er værd at lytte til, og at man kan forstå de fleste politiske sager og spørgsmål.
Der er dog sket en positiv udvikling i form af, at den demokratisk selvtillid blandt unge på erhvervsuddannelser er steget markant.
I 2025 var andelen af unge på eller med en erhvervsuddannelse med høj demokratisk selvtillid på 24 procent - i år er den på 38 procent. Forkvinde for DUF, Christine Ravn Lund, mener, at udviklingen blandt erhvervsskoleelever er et kæmpe demokratisk skridt, og at vi skal kæmpe for at få den samme udvikling i den demokratiske selvtillid blandt alle grupper af unge.
»Vi skal vende udviklingen og styrke unges demokratiske selvtillid. Unge har klare holdninger til, hvilken retning Danmark og verden skal bevæge sig i, men for mange tvivler på, om ens perspektiver bliver taget alvorligt. Vi skal insistere på, at alle har noget at bidrage med, og gøre en aktiv indsats for at inkludere den gruppe, der i dag oplever at stå udenfor demokratiet,« siger hun.
Lav tillid til techkoncerner
Analysen undersøger også unges tillid til en række institutioner og grupper. Mest tillid har de 16- til 25-årige til domstolene og til demokratiet i almindelighed med henholdsvis 85 og 83 procent af de unge, der har tillid til de to institutioner.
I den modsatte ende befinder de store techkoncerner sig. 45 procent af de 16- til 25-årige har tillid til disse, et tal, der er noget lavere end sidste år, hvor 52 procent svarede, at de havde tillid til techkoncernerne. Tallet ligger dog stadig højere for de helt unge end for de, der er ældre end 25 år. Her har kun 35 procent tillid til de store techkoncerner.
De unge er også bekymrede for, hvordan misinformation påvirker det danske samfund. 57 procent af de 16- til 25-årige er bekymrede for dette og omtrent samme andel mener, at samfundsdebatten online er domineret af ekstreme holdninger, og at tonen online giver dem mindre lyst til at deltage i debatten.