Verdos direktør: »Tallene kan vi jo selvfølgelig ikke lide at se på«

Det er ikke et acceptabelt underskud, som energifirmaet Verdo netop har fået godkendt. Men håbet er, at der er rettet op på det i 2026.

»Vi har indkredset og indkapslet, hvor der er problemer, og arbejder benhårdt på at få løst de udfordringer, så vi igen kan komme tilbage til at have en positiv bundlinje.«

Sådan lyder det fra Verdo Holdings nyansatte administrerende direktør, Jesper Vinter Barslund, der i samme åndedrag understreger, at det store underskud ikke har indvirkning på de helt almindelige kunder.

»På fjernvarme og vand har vi tårnhøj leveringssikkerhed, og varmeprisen i Randers ligger blandt de laveste i landet. Den regulerede økonomi i vores forsyningsselskaber hviler i sig selv, så underskuddet påvirker hverken varmeregningen eller vandprisen,« lyder det.

»Tallene kan vi jo selvfølgelig ikke lide at se på,« siger den administrerende direktør Jesper Vinter Barslund. Den nye topchef kom til i april og kalder resultatet »dybt utilfredsstillende«, men han afviser, at koncernen er på vej mod betalingsstandsning.

»Vi er ikke i en konkurslignende situation. Men det kalder jo på, at der skal ske nogle forandringer, og at vi jo ikke kan leve med sådan et resultat én gang til.«

Presset gadelys og dyre norske projekter

Den største forklaring på det 163 millioner store underskud skyldes tre store energianlægsprojekter, der findes i datterselskabet Verdo Energy Systems, samt et presset marked for gadelys.

Gadelysforretningen Verdo Teknik skal samtidig vende et underskud efter hård priskonkurrence; her er der sat en »finansiel turnaround« i gang under en ny direktør.

Jesper Vinter Barslund forklarer, at de to norske og ét dansk anlæg blev solgt før energikrisen i 2022. De er langt dyrere og mere komplekse end forudsat og har derfor udløst massive tab, som alene trækker koncernresultatet markant ned, lyder den forsimplede forklaring.

»Vi begynder at skrue bissen på i forhold til de store projekter. Vi vil ikke bare acceptere forsinkelser, og at der kommer ændringer til projekterne. Så koster det. Der har vi nok været for bløde og været ikke klar til markedets vilkår,« erkender direktøren.

Direktøren påpeger, at der nu er taget tabene på de norske projekter, så man vil ikke se så stort et underskud i 2025-regnskabet.

»Vi har jo taget tabene, og der er hensat penge til, at projekterne færdiggøres. Så det vil sige, at indvirkningen i 2025-regnskabet bliver meget marginal.«

24 afskediget

Og der er flere løsninger på vej, som Verdo nu tager fat i.

Allerede i begyndelsen af året fyrede man 24 medarbejdere, der var ansat i Verdo Holding. Her leverede de administrative ydelser til både forsyningsselskabet og de fire kommercielle datterselskaber. Det skal selskaberne nu selv styre. Ifølge direktøren giver det både lavere omkostninger og et klarere ansvar.

»Vi skal have bragt alle de kommercielle aktiviteter tilbage til at være lønsomme. Og det giver mening at lade hvert selskab selv finde ud af, hvordan de håndterer deres egne udfordringer, i stedet for at vi leverede en fælles løsning, der skulle passe til alle,« forklarer Jesper Vinter Barslund.

»Så jo, der er en vej ud. Og jeg er meget ærgerlig over, at det er få forretningsområder, der egentlig ødelægger regnskabet. For der er faktisk også rigtig mange sunde elementer på tværs i Verdo. Både i fjernvarme og vand har vi stabil drift, men jo også faktisk i Verdo Energy Systems, hvor vi har nogle projekter, der faktisk forløber rigtig godt, hvor vi er underleverandør eller teknologileverandør til nogle fjernvarmeprojekter,« lyder uddybningen.

Investeringerne i fremtidens varmeforsyning står fast trods minusset. Fjernvarmeværket på Randers Havn skal være væk i 2036, og der skal opsættes flere vindmøller, varmepumper og flere 33 meter høje akkumuleringstanke, der skal fungere som det styrende led. Her skal vandet opvarmes af strømmen, når den er billig, og så derefter sendes ud i fjernvarmenettet.

»Jeg er snart mere bekymret for, om vi kan få de nødvendige tilladelser i tide. I vores optik er der ikke længe til 2036, når vi taler om kommunale tilladelser,« siger Jesper Vinter Barslund.